inspireret af gammel tråd:) utroskab??

Ansemusen skriver:

HHaHah

Nåh på den måde. Det er også noget andet end at begynde at kysse vidt fremmede mennesker på munden i byen

Haha.... Ej ej, så frie er vi heller ikke

Jeg har opolevet utroskab. 2 gange faktisk.

1.Gang tilgav jeg, og han fortsatte med at bolle udenom

2.Gang kørte jeg ud til hvor han var (hos hende) bankede dem op, og stak ham en. Det var det forhold.

Jeg har lært på den hårde måde at utroskab aldrig kan tilgives.

Jeg har været sammen med min kæreste i 4 1/2 år, vi har begge været utro (ikk sex) ... Vi har begge tilgivet og kommet videre... Det er svært at sige før man selv står i det, for der er meget mere ved det end utroskaben....

Fenja09 skriver:

Jeg har tilgivet utroskab, men man glemmer det aldrig. Synes det er svineri og dybt respektløst overfor sin partner, men nogle gange tænker jeg, at vi "bare" er mennesker, og smuttere sker. Hvis det sker gang på gang på gang, så ville jeg skride med det samme.

Derudover kommer det også an, hvordan man definere utroskab, nogen mener det sker ved et enkelt kys og andre ved sex. Det er for mig rigtig vigtigt at man sammen med sin partner fortæller, hvor man synes grænsen går og hvad man synes er helt ok.

Men uanset forklaringer, natur, gener osv så er det sgu noget usselt noget at gøre overfor et menneske der stoler på en og som man skulle forestille at respektere.

/Fenja

Jeg kunne ikke have skrevet det bedre! 

Babymor2010 skriver:

Jeg kunne ikke have skrevet det bedre! 

Jeg har aldrig været utro og heller ikke oplevet en kæreste være det - ihvertfald ikke hvad jeg ved af.

Hvis min kæreste var mig utro, så kan jeg ikke sige om jeg ville tilgive det. Men umiddelbart ville jeg føle afsky. Men man kan reelt intet sige om det, når man ikke selv har prøvet det.

Men omvendt ville jeg heller ikke selv forvente at blive tilgivet.

Håber dog aldrig jeg kommer til at opleve det!!

*C

Hansen1990 skriver:

Hej alle sammen

først vil jeg starte med at sige at jeg ikke skriver dette indlæg fordi jeg står i en lignende situation. jeg læste bare gamle debatter også blev jeg fristet til at høre om hvordan i har det med utroskab?

altså har i tilgivet utroskab? er i blevet tilgivet utroskab?
har i generelt oplevet utroskab i et forhold? og hvordan håndterede i det? smuttede og smækkede døren? eller arbejdede på at tilgive og komme videre?

jeg læser nemlig rigtig mange som aaaaaaaaaaaaaldrig aldrig nogensinde vil tilgive utroskab. men jeg tror faktisk ikke man kan sige det før man har prøvet at stå i en sådan en situation..og i flere tilfælde kommer det vidst også an på omstændighederne

så hvad er jeres holdning? er desværre ikke plus medlem, så ingen mulighed for at i kan svare anonymt. har derfor også selv valgt ikke at være det..

Jeg kan godt sige hvordan det ville gå, selvom jeg ikke står i situationen.

Var min mand mig utro, så var vi skilt hurtigere end han ville kunne blinke med øjnene. Jeg ville aldrig kunne tilgive det.

Og her tæller alt, kysse, gramse osv.

Det er simpelthen så respektløst overfor den partner man har, og jeg ville ikke kunne slippe tanken om "gør han det mon igen"  "hvorfor tager han ikke sin tlf" osv. Jeg ville blive skingrende sindsyg af at bo sammen med en der havde været mig utro. Så kort og godt, "The End" for mig og min mand hvis det var.

FruStolpe skriver:

Jeg har opolevet utroskab. 2 gange faktisk.

1.Gang tilgav jeg, og han fortsatte med at bolle udenom

2.Gang kørte jeg ud til hvor han var (hos hende) bankede dem op, og stak ham en. Det var det forhold.

Jeg har lært på den hårde måde at utroskab aldrig kan tilgives.

Som udgangspunkt vil jeg sige - nej utroskab kan ikke tilgives - uanset hvor tosset fuld man er, så ved man ærlig talt godt hvad der er rigtigt og forkert.

 

Selvfølgelig er billedet meget mere nuanceret end det - og når man står i det, er det jo nok meget sværere at tage så klart stilling til det.

Men for mig at se er utroskab altid et tegn på at noget er galt i forholdet og sikkert har været det i lang tid før personen endte med at være utro. Så må alle parter jo gøre op med sig selv om det noget man er klar til at kæmpe for sammen eller om det bare er det. 

Hansen1990 skriver:

Hej alle sammen

først vil jeg starte med at sige at jeg ikke skriver dette indlæg fordi jeg står i en lignende situation. jeg læste bare gamle debatter også blev jeg fristet til at høre om hvordan i har det med utroskab?

altså har i tilgivet utroskab? er i blevet tilgivet utroskab?
har i generelt oplevet utroskab i et forhold? og hvordan håndterede i det? smuttede og smækkede døren? eller arbejdede på at tilgive og komme videre?

jeg læser nemlig rigtig mange som aaaaaaaaaaaaaldrig aldrig nogensinde vil tilgive utroskab. men jeg tror faktisk ikke man kan sige det før man har prøvet at stå i en sådan en situation..og i flere tilfælde kommer det vidst også an på omstændighederne

så hvad er jeres holdning? er desværre ikke plus medlem, så ingen mulighed for at i kan svare anonymt. har derfor også selv valgt ikke at være det..

Har aldrig været i et forhold med utroskab (i hvertfald hvad jeg ved af) Men det med at man ALDRIG vil tilgive tror jeg heller ikke man kan sige før man ved af det. Jeg har to veninder hvor manden forelskede sig i en anden og var utro. Begge piger ønskede at forblive med ham sammen med deres børn, selv om de havde svoret de aldrig ville gøre det. Men de elsker jo stadigvæk manden og ønskede ikke at opgive familien pga et enkelt sidespring.