inspireret af gammel tråd:) utroskab??

Hej alle sammen

først vil jeg starte med at sige at jeg ikke skriver dette indlæg fordi jeg står i en lignende situation. jeg læste bare gamle debatter også blev jeg fristet til at høre om hvordan i har det med utroskab?

altså har i tilgivet utroskab? er i blevet tilgivet utroskab?
har i generelt oplevet utroskab i et forhold? og hvordan håndterede i det? smuttede og smækkede døren? eller arbejdede på at tilgive og komme videre?

jeg læser nemlig rigtig mange som aaaaaaaaaaaaaldrig aldrig nogensinde vil tilgive utroskab. men jeg tror faktisk ikke man kan sige det før man har prøvet at stå i en sådan en situation..og i flere tilfælde kommer det vidst også an på omstændighederne

så hvad er jeres holdning? er desværre ikke plus medlem, så ingen mulighed for at i kan svare anonymt. har derfor også selv valgt ikke at være det..

det noget andet når man selv står i det jeg havde et forhild over 3 år med en der var mig utro med flere forskelige piger end jeg har finger . han havde nogle i flere månder jeg undersøgte alt til jeg havde beviser for han benægted alt ind til jeg beviste det. jeg prøved at tilvgive mange gange og han loved vær gang han aldrig gjore det igen , jeg blev den skøre kærste der rodet i alt. møte så min nuværene kærste og han kæmed sig så vejen ind i mit hjerte og fik åbned mine øjne. vil sige i dag 1 1/2 år efter min ex er stadi i mit hjerte og han vil altid være det. men elsker og stoler på min kærste selv om jeg aldrig trode jeg ville kunne det med en mand igen kan sider og blive sur på folk der skriver de gir deres kærste en cjangse meremen tinker så på hvordan jeg selv havde det og hvad kærlighed gør ved en.

Hansen1990 skriver:

Hej alle sammen

først vil jeg starte med at sige at jeg ikke skriver dette indlæg fordi jeg står i en lignende situation. jeg læste bare gamle debatter også blev jeg fristet til at høre om hvordan i har det med utroskab?

altså har i tilgivet utroskab? er i blevet tilgivet utroskab?
har i generelt oplevet utroskab i et forhold? og hvordan håndterede i det? smuttede og smækkede døren? eller arbejdede på at tilgive og komme videre?

jeg læser nemlig rigtig mange som aaaaaaaaaaaaaldrig aldrig nogensinde vil tilgive utroskab. men jeg tror faktisk ikke man kan sige det før man har prøvet at stå i en sådan en situation..og i flere tilfælde kommer det vidst også an på omstændighederne

så hvad er jeres holdning? er desværre ikke plus medlem, så ingen mulighed for at i kan svare anonymt. har derfor også selv valgt ikke at være det..

Jeg havde været sammen med min kæreste i 10 mdr. da han valgte at kysse med en anden .. Han var fuld , og det var kun et kys , og han aner intet om hvem det var ... Det kan godt være det ikke er en undskyldning , men det var det faktisk her ...

Jeg valgte at tilgive ham for det , fordi jeg kunne se og mærke hvor ked af det han var over det .. Havde aldrig set ham græde , men da han fortalte mig det , græd han , meget ..

Det har tager laang tid at finde tilliden tilbage , men ved nu , at han aldrig ville gøre det igen .. 
Han siger det til mig hver gang inden han f.eks tager til fest , fordi han ved hvor bange jeg har været for han ville være sammen med andre ..
Det har været meget berolignende for mig han har sagt det ...

I dag stoler jeg på ham igen , efter snart 4 år ..
Og ja , det tog lang tid , men var KLART det hele værd  

Hansen1990 skriver:

Hej alle sammen

først vil jeg starte med at sige at jeg ikke skriver dette indlæg fordi jeg står i en lignende situation. jeg læste bare gamle debatter også blev jeg fristet til at høre om hvordan i har det med utroskab?

altså har i tilgivet utroskab? er i blevet tilgivet utroskab?
har i generelt oplevet utroskab i et forhold? og hvordan håndterede i det? smuttede og smækkede døren? eller arbejdede på at tilgive og komme videre?

jeg læser nemlig rigtig mange som aaaaaaaaaaaaaldrig aldrig nogensinde vil tilgive utroskab. men jeg tror faktisk ikke man kan sige det før man har prøvet at stå i en sådan en situation..og i flere tilfælde kommer det vidst også an på omstændighederne

så hvad er jeres holdning? er desværre ikke plus medlem, så ingen mulighed for at i kan svare anonymt. har derfor også selv valgt ikke at være det..

Jeg har både været utro og oplevet utroskab. Det skal dog understreges at det ikke er foregået i mit forhold/ægteskab til min mand) Men er fra tiden før jeg mødte ham. En snes år 

Jeg har tilgivet utroskab og forbandet det langt væk på samme tid. Jeg har smidt kærester væk for mindre. Jeg har bekendt utroskab og gjort det forbi fordi jeg er af den holdning at er man utro mod een så fortjener jeg ikke den person, heller ikke selvom den anden er villig til at arbejde på det - men selvfølgelig kan der grundlæggende være noget galt i forholdet og man kan have haft de tanker længe, ikke at være utro men at finde en undskyldning for at gå fra personen. Det gjorde jeg i et tilfælde. Jeg kyssede en anden, blev fysisk syg i 3-4 dage, den daværende kæreste nussede om mig og gjorde alt for jeg skulle få det bedre og det fik jeg det jo bare værre af og så bekendte jeg kulør. Han slog hånden igennem et træskab af vrede men satte sig så ned og græd og spurgte: Hvad gør vi nu? Jeg gjorde det forbi og vi flyttede fra hinanden efter en måned. 

Og ja, i mine unge år oplevede jeg generelt utroskab, men ikke efter mine fyldte 25. Jeg har ikke været utro siden jeg fyldte 22. 

Hvis min mand var utro ved jeg ikke hvad jeg ville gøre.. 

Jeg har tilgivet utroskab, men man glemmer det aldrig. Synes det er svineri og dybt respektløst overfor sin partner, men nogle gange tænker jeg, at vi "bare" er mennesker, og smuttere sker. Hvis det sker gang på gang på gang, så ville jeg skride med det samme.

Derudover kommer det også an, hvordan man definere utroskab, nogen mener det sker ved et enkelt kys og andre ved sex. Det er for mig rigtig vigtigt at man sammen med sin partner fortæller, hvor man synes grænsen går og hvad man synes er helt ok.

Men uanset forklaringer, natur, gener osv så er det sgu noget usselt noget at gøre overfor et menneske der stoler på en og som man skulle forestille at respektere.

/Fenja

Hansen1990 skriver:

Hej alle sammen

først vil jeg starte med at sige at jeg ikke skriver dette indlæg fordi jeg står i en lignende situation. jeg læste bare gamle debatter også blev jeg fristet til at høre om hvordan i har det med utroskab?

altså har i tilgivet utroskab? er i blevet tilgivet utroskab?
har i generelt oplevet utroskab i et forhold? og hvordan håndterede i det? smuttede og smækkede døren? eller arbejdede på at tilgive og komme videre?

jeg læser nemlig rigtig mange som aaaaaaaaaaaaaldrig aldrig nogensinde vil tilgive utroskab. men jeg tror faktisk ikke man kan sige det før man har prøvet at stå i en sådan en situation..og i flere tilfælde kommer det vidst også an på omstændighederne

så hvad er jeres holdning? er desværre ikke plus medlem, så ingen mulighed for at i kan svare anonymt. har derfor også selv valgt ikke at være det..

n holdning er, at utroskab er noget af det værste man kan byde sin partner ! Jeg har ikke prøvet at en kæreste var mig utro og jeg har heller aldrig selv været utro. Jeg har en mening om, at sådan noget IKKE kan tilgives, men som du selv siger, så tror jeg ikke man ved det før man står i det. Jeg elsker min kæreste ubeskriveligt meget, vi har været sammen i 6 år og vi har en skønt forhold. Derfor ville det shokerer mig meget hvis han skulle være mig utro, rettere sagt, det ved jeg han ikke kunne finde på, så hellere fortælle mig han ikke vil mig mere, og sådan har jeg det også !

Man er en vatpik og så mange andre skældsord hvis man er utro !! Sådan er det bare, ligemeget om man er blevet tilgivet eller ej !

BUM

MortilElias2010 skriver:

Jeg har både været utro og oplevet utroskab. Det skal dog understreges at det ikke er foregået i mit forhold/ægteskab til min mand) Men er fra tiden før jeg mødte ham. En snes år 

Jeg har tilgivet utroskab og forbandet det langt væk på samme tid. Jeg har smidt kærester væk for mindre. Jeg har bekendt utroskab og gjort det forbi fordi jeg er af den holdning at er man utro mod een så fortjener jeg ikke den person, heller ikke selvom den anden er villig til at arbejde på det - men selvfølgelig kan der grundlæggende være noget galt i forholdet og man kan have haft de tanker længe, ikke at være utro men at finde en undskyldning for at gå fra personen. Det gjorde jeg i et tilfælde. Jeg kyssede en anden, blev fysisk syg i 3-4 dage, den daværende kæreste nussede om mig og gjorde alt for jeg skulle få det bedre og det fik jeg det jo bare værre af og så bekendte jeg kulør. Han slog hånden igennem et træskab af vrede men satte sig så ned og græd og spurgte: Hvad gør vi nu? Jeg gjorde det forbi og vi flyttede fra hinanden efter en måned. 

Og ja, i mine unge år oplevede jeg generelt utroskab, men ikke efter mine fyldte 25. Jeg har ikke været utro siden jeg fyldte 22. 

Hvis min mand var utro ved jeg ikke hvad jeg ville gøre.. 

mange tak for dit input..
det spændende at hører..

altså hvis kæresten min var utro nu..i det forhold vi har nu. tror jeg ikke jeg vil kunne tilgive..vi har sidste år købt hus og vi har 2 hunde dog ingen børn. men vi har valgt at købe hus selv om vi først snart har 3 måneders dag..vi mener det pretty seriously med hinanden;p.
vores sex liv er også fint. nogle uger mindre end andre men ellers jævnligt sex og ellers går det fint..så hvis han gik ud nu og var utro ja så ville jeg nok ha svært at tilgive..

dog tror jeg det hele ændre sig med årene.vi er stadig unge. men hvis en af os som 40-50 årig mister interessen for sex osv. skal det så stoppe partneren hvis denne ikke er i samme bås..så længe man til den tid er enige om hvordan det forløber..f.eks tænker jeg..at selv om man siger i medgang og modgang in sickness and in helph. hvad vil man så egentlig gøre hvis man blev meget syg og ikke havde lysten eller kræfterne til sex og det måske var sådan i flere år..så tror jeg nu godt jeg vil kunne tillade hvis manden fik uden for hjemmet..så længe følelserne blev hjemme hos mig..men det bestemt noget man skal være enige om..

på nuværende tidspunkt vil jeg fandeme ikke dele

morethanperfect skriver:

Jeg havde været sammen med min kæreste i 10 mdr. da han valgte at kysse med en anden .. Han var fuld , og det var kun et kys , og han aner intet om hvem det var ... Det kan godt være det ikke er en undskyldning , men det var det faktisk her ...

Jeg valgte at tilgive ham for det , fordi jeg kunne se og mærke hvor ked af det han var over det .. Havde aldrig set ham græde , men da han fortalte mig det , græd han , meget ..

Det har tager laang tid at finde tilliden tilbage , men ved nu , at han aldrig ville gøre det igen .. 
Han siger det til mig hver gang inden han f.eks tager til fest , fordi han ved hvor bange jeg har været for han ville være sammen med andre ..
Det har været meget berolignende for mig han har sagt det ...

I dag stoler jeg på ham igen , efter snart 4 år ..
Og ja , det tog lang tid , men var KLART det hele værd  

hvor dejligt at det løste sig. også se hvad i har sammen i dag..

Bassemor<3 skriver:

n holdning er, at utroskab er noget af det værste man kan byde sin partner ! Jeg har ikke prøvet at en kæreste var mig utro og jeg har heller aldrig selv været utro. Jeg har en mening om, at sådan noget IKKE kan tilgives, men som du selv siger, så tror jeg ikke man ved det før man står i det. Jeg elsker min kæreste ubeskriveligt meget, vi har været sammen i 6 år og vi har en skønt forhold. Derfor ville det shokerer mig meget hvis han skulle være mig utro, rettere sagt, det ved jeg han ikke kunne finde på, så hellere fortælle mig han ikke vil mig mere, og sådan har jeg det også !

Man er en vatpik og så mange andre skældsord hvis man er utro !! Sådan er det bare, ligemeget om man er blevet tilgivet eller ej !

BUM

jeg er meget enig..

kvinde eller mand..så det sku en vattet handling af gøre..

Hansen1990 skriver:

hvor dejligt at det løste sig. også se hvad i har sammen i dag..

Præcis ! 

Og nu flytter vi snart i hus