Skal livet altid være en dans på roser ?

Gigl skriver:

Ork ja

Min holdning og mit forhold
--> Vi er hinandens bedste venner. Og ligesom venskabs-forhold kan par-forholdet også godt have op-og-ned-ture. Jeg vil ikke mene at det bør være en voldsom rutchebane, hvor nedturene er for stejle! Det ville ødelægge mig som person - jeg lægger værdi i at hvile i mig selv og holde fast i mig selv - også i nedturene. Hvis jeg mister mig selv i en nedtur kan jeg mærke at jeg bliver hensynsløs og egoistisk. Vi har nyligt haft en nedtur det bundede i at jeg har arbejdet meget og ikke har haft så meget overskud til sex. Min kæreste følte sig afvist og satte ord på det - vi har talt om det flere gange og vi ved begge at vi når sikkert ud på den anden side - der skal komme en nedtur for at det kan gå opad igen.
Jeg sætter værdi i at holde diskussionerne konstruktive - så vi begge får det ud af det vi har behøvet og derved kommer vi nærmest stærkere ud af en nedtur end jeg feks ville have gjort med min eks - vores skænderier var alt-ødelæggende og nedbrød os for hver gang. Så der er forskel på nedturer en nedtur er ikke bare en nedtur - det handler om hvordan man kommer igennem dem.

Hvor godt at det bare godt at i kan hive hinanden op igen. Det gør virkelig meget at man kan snakke om tingene så man kan komme tilbage til det gode forhold igen.

Jeg tror vi har det ligesom jer. Vi har været sammen i ti år, og ja, der er gode og mindre gode perioder. Jeg tror, det der virkelig betyder noget er, om man har en grundlæggende tro på, at man er gode for hinanden og kan give hinanden noget vigtigt. Vi er sådan set gode til de små kæresteting i hverdagen, men i nogle perioder kommer de nok lidt mere af sig selv end i andre. Apropos at skændes, så har vi begge en del temperament, og har også nogle ømme punkter, hvor vi nemt trykker på de forkerte knapper hos den anden. Så ja, vi skændes indimellem, men igen så synes jeg den overordnede følelse af at høre sammen og være gode for hinanden, er vigtigere end om der er bnogle områder, hvor vi nemt kan komme til at "træde den anden over tæerne".

MariaJ skriver:

Jeg tror vi har det ligesom jer. Vi har været sammen i ti år, og ja, der er gode og mindre gode perioder. Jeg tror, det der virkelig betyder noget er, om man har en grundlæggende tro på, at man er gode for hinanden og kan give hinanden noget vigtigt. Vi er sådan set gode til de små kæresteting i hverdagen, men i nogle perioder kommer de nok lidt mere af sig selv end i andre. Apropos at skændes, så har vi begge en del temperament, og har også nogle ømme punkter, hvor vi nemt trykker på de forkerte knapper hos den anden. Så ja, vi skændes indimellem, men igen så synes jeg den overordnede følelse af at høre sammen og være gode for hinanden, er vigtigere end om der er bnogle områder, hvor vi nemt kan komme til at "træde den anden over tæerne".

Helt enig

 

Gigl skriver:

Sjovt.. det kunne jeg have skrevet

--

Tror dog vi har skændtes.. Ja det har vi. Men det har ALDRIG været noget voldsomt, det har været misforståelser som ret hurtigt er blevet udredt.

Jeg havde en kæreste førhen - vi skændtes hver eller hver anden dag. Højlydt gerne. Jeg mistede mig selv i det. Jeg elskede ham da, men vi kunne ikke blive sammen.

Og NU er jeg sgu lykkelig! Han er min klippe og jeg er hans - når alt andet kikser, så har vi i hvert fald hinanden.

Lige præcis.

Det er lige sådan vi har det Det er virkelig en skøn følelse

Gigl skriver:

Ork ja

Min holdning og mit forhold
--> Vi er hinandens bedste venner. Og ligesom venskabs-forhold kan par-forholdet også godt have op-og-ned-ture. Jeg vil ikke mene at det bør være en voldsom rutchebane, hvor nedturene er for stejle! Det ville ødelægge mig som person - jeg lægger værdi i at hvile i mig selv og holde fast i mig selv - også i nedturene. Hvis jeg mister mig selv i en nedtur kan jeg mærke at jeg bliver hensynsløs og egoistisk. Vi har nyligt haft en nedtur det bundede i at jeg har arbejdet meget og ikke har haft så meget overskud til sex. Min kæreste følte sig afvist og satte ord på det - vi har talt om det flere gange og vi ved begge at vi når sikkert ud på den anden side - der skal komme en nedtur for at det kan gå opad igen.
Jeg sætter værdi i at holde diskussionerne konstruktive - så vi begge får det ud af det vi har behøvet og derved kommer vi nærmest stærkere ud af en nedtur end jeg feks ville have gjort med min eks - vores skænderier var alt-ødelæggende og nedbrød os for hver gang. Så der er forskel på nedturer en nedtur er ikke bare en nedtur - det handler om hvordan man kommer igennem dem.

God pointe og god forklaring . Jeg er meget enig.

Jeg har ikke prøvet at der har været "gode og dårlige perioder" i forhold til hvordan vi er sammen. Men en stresset periode på arbejdet kan jo dræne en for energi f.eks. og så kan det jo gå lidt i stå derhjemme. Men en dårlige periode, vil jeg ikke kalde det. Så kan man jo f.eks. bruge den tiltrængte afslapningstid sammen foran flimmeren med en film. 

Lige nu er jeg meget presset fordi jeg skal have ny computer og starter studie snart, hvor jeg LIGE har skulle smidt en 6000 i alt til tandlægen, for noget der ikke er min egen fejl, men fordi mine tænder driller. Og det holder mig vågen om aftenen og sænker min appetit drastisk. Det betyder så bare at min kæreste må huske at tælle til 10 når jeg skaber mig og sætte sig ind i at jeg bedre orker at se en film, end jeg orker at gå en aftentur eller få gæster. Det kunne jo sagtens ende i en rigtig dårlig periode, men vi gør begge vores bedste for at det ikke sker. Han er f.eks. SÅ god til at påpege når jeg er glad, hvor dejligt det er 

Karo skriver:

Hvor godt at det bare godt at i kan hive hinanden op igen. Det gør virkelig meget at man kan snakke om tingene så man kan komme tilbage til det gode forhold igen.

Jeg vil sige, vores forhold er også godt i nedturene vi kysser, krammer og snakker. Vi har aldrig gået en dag uden. Vi har været sure og irriterede på hinanden, men det er aldrig blevet til indebrændthed. Vi har været sammen 3 år nu

Karo skriver:

LLJeJegeermMemegemegetFørst vil jeg sige at jeg elsker min mand utrolig meget og kunne ikke forstille mig at være uden ham

Men selv om kærligheden er der, er der da perioder i vores liv der er mere spændende end andre. I perioder er vi meget praktiske og har ikke så meget tid, og i andre perioder er vi næsten nyforelsket.

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres syn på hvordan et parforhold er. I min verden har man sine op og nedture, og det er en del af livet. Jeg forventer heller ikke at det altid er en dans på roser. Men hvad syndes i?

Jeg er meget enig, Man Kan også bedre nyde de gode stunder når man sammen kommer gennem de svære

Karo skriver:

Først vil jeg sige at jeg elsker min mand utrolig meget og kunne ikke forstille mig at være uden ham

Men selv om kærligheden er der, er der da perioder i vores liv der er mere spændende end andre. I perioder er vi meget praktiske og har ikke så meget tid, og i andre perioder er vi næsten nyforelsket.

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres syn på hvordan et parforhold er. I min verden har man sine op og nedture, og det er en del af livet. Jeg forventer heller ikke at det altid er en dans på roser. Men hvad syndes i?

Tror vi har det som jer.

Vi har været sammen i 17 år i år. Har haft kobberbryllup i år og vi har 3 drenge sammen.

Vores ægteskab har bestemt været en rutchebane, men jo længere tid vi er sammen, jo bedre synes jeg, det hele bliver.

Jeg bliver mere og mere vild med ham og jeg føler jeg værdsætter ham mere og mere jo ældre vi bliver. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at jeg skulle undvære ham. Hverken i forhold til skilsmisse ell død. Det ville være som halvdelen af mig ville forsvinde. Kan slet ikke se mig selv ene ell uden ham.

Vi skændes aldrig, men vi kan diskutere. Især om politik. Men de daglige ting og livets udfordringer retter vi ind efter hinanden. Vi er lige gode til at bøje os og vi kan "svare" hinanden igen, hvis vi føler os uretfærdig hebandlet ell tiltalt fx.

Vi er bestemt ikke perfekte, men vi har det sååå dejligt sammen.

Min filosofi er, at man skal have nogle fælles mål i livet. Man finder sammen, får hus, børn, bliver gift osv osv... Men hvad så når børnene bliver store og flytter hjemmefra... Ja så skal man jo også være sammen... det er her, jeg mener, man skal have mål og drømme der skal indfries.

Vi fik børn tidligt, så vi skal bestemt ud og rejse. Vi skal se verden. Vi skal nyde hinanden og vores børn/børnebørn til den tid

Karo skriver:

Først vil jeg sige at jeg elsker min mand utrolig meget og kunne ikke forstille mig at være uden ham

Men selv om kærligheden er der, er der da perioder i vores liv der er mere spændende end andre. I perioder er vi meget praktiske og har ikke så meget tid, og i andre perioder er vi næsten nyforelsket.

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres syn på hvordan et parforhold er. I min verden har man sine op og nedture, og det er en del af livet. Jeg forventer heller ikke at det altid er en dans på roser. Men hvad syndes i?

Livet er på ingen måder en dans på roser så hvorfor skulle et parfohold være det.:

For mig ville det være forkert og muligvis kedeligt hvis alt var en dans på roser..Ja, jeg kunne da godt have undværet at min kæreste faldt ned fra et tag og gik sygemeldt i 7 måneder, kunne også være foruden de to tab vi har været igennem. Ville ønske min morfar og morfar ikke døde.. Men alt sammen er med til at gøre mig, ham og os sammen til det vi er i dag..

Vi har vores skænderier, opture og nedture..Nogen ville jeg gerne være foruden, andre har været uundværlige.. Hvis vi ikke havde været igennem mange af de ting vi har, er jeg ikke sikker på vi ville have været sammen.. Vi har begge brug for både samspil men også modspil..

Så jeg ser på det som dig. Det skal ikke være nogen dans på roser. - For det vil ikke give et realistisk billede af virkeligheden.