Ens tålmodighed er godt nok lille nogen gange!!

Jeg har termin i dag, så mine hormoner raser nok ekstra meget, hvilket godt kan gå udover kæresten. Og kan da godt når hormonerne har lagt sig have ondt af ham. Men ikke lige når det hele står på.

Vi kommer fra to vidt forskellige familier, og er også to vidt forskellige mennesker på nogen områder. Hans familie kommer gerne uanmeldt når det passer dem, og de kan også godt blive længe. Hvor imod min familie gerne giver besked inden de kommer, for at høre om det er i orden og om vi nu er hjemme. Jeg har fra starten gjort min kæreste klart at jeg ikke ønsker at folk kommer uanmeldt. man kan altså have en off dag hvor alt ligner lort og hvor man selv også gør det, og så ønsker jeg ikke nogen inden for dørene. Det har hans familie accepteret. Hans far føler sig ikke velkommen pga dette, men er hans problem. I fredags kommer kærestens mor og søster forbi for de skal lige se maven en sidste gang. Sød tanke, men jeg var absolut ikke oplagt da jeg havde ondt over alt. De går så efter en halv time.

Problemet er så at jeg gerne vil prøve at have ham til at forstå at når den lille kommer så dur de uanmeldte besøg ikke. Så må folk skrive eller ringe først, for man kan have et barn der skriger eller man selv bare gerne vil have fred og ro. Min mor sagde til mig at med en lille så er det også nemmere at planlægge noget på dagen fordi man ikke ved hvordan man selv eller den lille har det. Jeg tager det så op med ham, og snakker stille og roligt. Og siger at jeg synes det skal være sådan at folk giver besked inden de kommer, eller vi aftaler noget på dagen, fordi man måske ikke orker besøg. At den med uanmeldte besøg altså ikke dur. Jeg har fuld forståelse for at bedsteforældre gerne vil se den lille, men alt med måde. Hans mor og stedfar bor her i byen, mens mine forældre bor en halv time herfra. Så jeg er godt klar over at hans mor kan ske at komme rendende i tide og utide.

Han bliver sur over at jeg siger det med besøg (har ikke sagt at jeg tror hans mor kommer i tide og utide). Prøver igen at forklare ham at vi altså ikke kan gå ud fra at vi får et nemt barn, og at vi gerne vil have besøg hver dag. men det er som om den ikke siver ind.

han siger at det kan vi tage som det kommer. Og ja kan vi også. men jeg kender ham, og jeg ved at han måske ikke altid vil kunne forstå hvis ikke jeg orker besøg, og det erderfor jeg gerne vil have det snakket igennem inden, for det er noget der går mig lidt på.

Aftalen som er fast er at vi til at begynde med ikke ønsker besøg om aften. Og det er for at lære den lille at kende, og for at finde ud af hvordan aftenritualtet skal være. Og synes vi ikke det er nok kan vi inddrage mere af dagen. Det er vi heldigvis enige om. Men er spændt på at se hvor længe den holder.

Men er det bare helt hen i vejret de ønsker jeg har eller hvad siger I? det er første gang vi skal have barn, så derfor er det så svært at vide hvad man skal gøre osv.

samantha1986 skriver:

Jeg har termin i dag, så mine hormoner raser nok ekstra meget, hvilket godt kan gå udover kæresten. Og kan da godt når hormonerne har lagt sig have ondt af ham. Men ikke lige når det hele står på.

Vi kommer fra to vidt forskellige familier, og er også to vidt forskellige mennesker på nogen områder. Hans familie kommer gerne uanmeldt når det passer dem, og de kan også godt blive længe. Hvor imod min familie gerne giver besked inden de kommer, for at høre om det er i orden og om vi nu er hjemme. Jeg har fra starten gjort min kæreste klart at jeg ikke ønsker at folk kommer uanmeldt. man kan altså have en off dag hvor alt ligner lort og hvor man selv også gør det, og så ønsker jeg ikke nogen inden for dørene. Det har hans familie accepteret. Hans far føler sig ikke velkommen pga dette, men er hans problem. I fredags kommer kærestens mor og søster forbi for de skal lige se maven en sidste gang. Sød tanke, men jeg var absolut ikke oplagt da jeg havde ondt over alt. De går så efter en halv time.

Problemet er så at jeg gerne vil prøve at have ham til at forstå at når den lille kommer så dur de uanmeldte besøg ikke. Så må folk skrive eller ringe først, for man kan have et barn der skriger eller man selv bare gerne vil have fred og ro. Min mor sagde til mig at med en lille så er det også nemmere at planlægge noget på dagen fordi man ikke ved hvordan man selv eller den lille har det. Jeg tager det så op med ham, og snakker stille og roligt. Og siger at jeg synes det skal være sådan at folk giver besked inden de kommer, eller vi aftaler noget på dagen, fordi man måske ikke orker besøg. At den med uanmeldte besøg altså ikke dur. Jeg har fuld forståelse for at bedsteforældre gerne vil se den lille, men alt med måde. Hans mor og stedfar bor her i byen, mens mine forældre bor en halv time herfra. Så jeg er godt klar over at hans mor kan ske at komme rendende i tide og utide.

Han bliver sur over at jeg siger det med besøg (har ikke sagt at jeg tror hans mor kommer i tide og utide). Prøver igen at forklare ham at vi altså ikke kan gå ud fra at vi får et nemt barn, og at vi gerne vil have besøg hver dag. men det er som om den ikke siver ind.

han siger at det kan vi tage som det kommer. Og ja kan vi også. men jeg kender ham, og jeg ved at han måske ikke altid vil kunne forstå hvis ikke jeg orker besøg, og det erderfor jeg gerne vil have det snakket igennem inden, for det er noget der går mig lidt på.

Aftalen som er fast er at vi til at begynde med ikke ønsker besøg om aften. Og det er for at lære den lille at kende, og for at finde ud af hvordan aftenritualtet skal være. Og synes vi ikke det er nok kan vi inddrage mere af dagen. Det er vi heldigvis enige om. Men er spændt på at se hvor længe den holder.

Men er det bare helt hen i vejret de ønsker jeg har eller hvad siger I? det er første gang vi skal have barn, så derfor er det så svært at vide hvad man skal gøre osv.

Michael healer skriver:

Jeg syntes det er helt ok med de ønsker du har.

Jeg undre mig over du skriver "Det har hans familie accepteret" hvor efter du fortæller en episode med hans mor, så har de jo ikke accepteret det eller nogle af dem kun ?

De var bedre til at overholde det i starten, men efter jeg blev gravid er det som om at de kan slække på det. Sådan føler jeg det. Jeg har det sådan at kommer de uanmeldt så må de også regne med at det ikke er sikkert man er hjemme, eller jeg åbner. for jeg har haft dage i graviditeten hvor jeg har været træt, hvor jeg ikke har orket at åbne når der blev banket på.

Men jeg tænker at vi sikkert efter fødslen er nødt til igen at tage den op at de skal give besked inden de kommer.

jeg føler mig bare som bussemanden når det er mig der stiller de krav, men en eller anden skal jo gøre det.

samantha1986 skriver:

De var bedre til at overholde det i starten, men efter jeg blev gravid er det som om at de kan slække på det. Sådan føler jeg det. Jeg har det sådan at kommer de uanmeldt så må de også regne med at det ikke er sikkert man er hjemme, eller jeg åbner. for jeg har haft dage i graviditeten hvor jeg har været træt, hvor jeg ikke har orket at åbne når der blev banket på.

Men jeg tænker at vi sikkert efter fødslen er nødt til igen at tage den op at de skal give besked inden de kommer.

jeg føler mig bare som bussemanden når det er mig der stiller de krav, men en eller anden skal jo gøre det.

det er super vigtig at det er dig der bestemer eller en del af det og i sær hvis du skal amme for det er så vigtig at man for slappet af ellers kan man resiker at mælken stopper men der er jo ikke andet for at i må tag det som det kommer og håbe op at de ringer inden de kommer og hvis ikke så må i eller du sige at det vil du gerne ha og at det ikke er okay at de bare kommer

Michael healer skriver:

jeg ok, men det jo ikke noget med at være bussemand, det jo fordi er kommet fra 2 forskellige familier med dertil forskellige regler.

Og det jo ikke svært lige at ringe og høre om det er ok at komme forbi.

En anden løsning kunne være at du siger du/i vil besøge hans familie når du føler for det, hvad tror du de vil sige til dette ? og ville det være bedre for dig ?

AltsÅ de ville være glade for besøger. Men kender mig selv så godt at der kan gå måneder før jeg ville nævne det. Jeg er sådan en der elsker at være hjemme i mit eget selskab. Jeg har ikke behov for besøg og for at besøge folk. 

Men den at vi er så forskellige kan godt skabe problemer til tider. 

Missq4 skriver:

det er super vigtig at det er dig der bestemer eller en del af det og i sær hvis du skal amme for det er så vigtig at man for slappet af ellers kan man resiker at mælken stopper men der er jo ikke andet for at i må tag det som det kommer og håbe op at de ringer inden de kommer og hvis ikke så må i eller du sige at det vil du gerne ha og at det ikke er okay at de bare kommer

Jeg vil meget gerne amme. Jeg ved godt at jeg vil gå i soveværelset for mig selv når det var. Men det vil stresse mig at vide at der pludselig vil kunne komme nogen og især hvis man ikke er oplagt. Jeg vil ikke føle at jeg skal bestemme alt og tror heller ikke han vil forstå det. Men det er han jo nødt til i det det er mig der mest kan tage sig af hende. Men han opdaget sikkert hurtigt at man ikke et oplagt eller hvordan?

samantha1986 skriver:

Jeg vil meget gerne amme. Jeg ved godt at jeg vil gå i soveværelset for mig selv når det var. Men det vil stresse mig at vide at der pludselig vil kunne komme nogen og især hvis man ikke er oplagt. Jeg vil ikke føle at jeg skal bestemme alt og tror heller ikke han vil forstå det. Men det er han jo nødt til i det det er mig der mest kan tage sig af hende. Men han opdaget sikkert hurtigt at man ikke et oplagt eller hvordan?

ja jeg tror det kommer af sig selv for det er jo hård arbejde at lære en lille ny at kende og at ens natte søvn bliver afbrudt men hvis han ikke kan se det når i er i det må i jo tag den sammen igen men mon ikke

Missq4 skriver:

ja jeg tror det kommer af sig selv for det er jo hård arbejde at lære en lille ny at kende og at ens natte søvn bliver afbrudt men hvis han ikke kan se det når i er i det må i jo tag den sammen igen men mon ikke

Han opDager det nok når hun kommer. Kan godt se hvorfor det lige nu kan ligge lidt fjernt. Men man bliver klogere når der kommer en lille str. 

samantha1986 skriver:

Jeg har termin i dag, så mine hormoner raser nok ekstra meget, hvilket godt kan gå udover kæresten. Og kan da godt når hormonerne har lagt sig have ondt af ham. Men ikke lige når det hele står på.

Vi kommer fra to vidt forskellige familier, og er også to vidt forskellige mennesker på nogen områder. Hans familie kommer gerne uanmeldt når det passer dem, og de kan også godt blive længe. Hvor imod min familie gerne giver besked inden de kommer, for at høre om det er i orden og om vi nu er hjemme. Jeg har fra starten gjort min kæreste klart at jeg ikke ønsker at folk kommer uanmeldt. man kan altså have en off dag hvor alt ligner lort og hvor man selv også gør det, og så ønsker jeg ikke nogen inden for dørene. Det har hans familie accepteret. Hans far føler sig ikke velkommen pga dette, men er hans problem. I fredags kommer kærestens mor og søster forbi for de skal lige se maven en sidste gang. Sød tanke, men jeg var absolut ikke oplagt da jeg havde ondt over alt. De går så efter en halv time.

Problemet er så at jeg gerne vil prøve at have ham til at forstå at når den lille kommer så dur de uanmeldte besøg ikke. Så må folk skrive eller ringe først, for man kan have et barn der skriger eller man selv bare gerne vil have fred og ro. Min mor sagde til mig at med en lille så er det også nemmere at planlægge noget på dagen fordi man ikke ved hvordan man selv eller den lille har det. Jeg tager det så op med ham, og snakker stille og roligt. Og siger at jeg synes det skal være sådan at folk giver besked inden de kommer, eller vi aftaler noget på dagen, fordi man måske ikke orker besøg. At den med uanmeldte besøg altså ikke dur. Jeg har fuld forståelse for at bedsteforældre gerne vil se den lille, men alt med måde. Hans mor og stedfar bor her i byen, mens mine forældre bor en halv time herfra. Så jeg er godt klar over at hans mor kan ske at komme rendende i tide og utide.

Han bliver sur over at jeg siger det med besøg (har ikke sagt at jeg tror hans mor kommer i tide og utide). Prøver igen at forklare ham at vi altså ikke kan gå ud fra at vi får et nemt barn, og at vi gerne vil have besøg hver dag. men det er som om den ikke siver ind.

han siger at det kan vi tage som det kommer. Og ja kan vi også. men jeg kender ham, og jeg ved at han måske ikke altid vil kunne forstå hvis ikke jeg orker besøg, og det erderfor jeg gerne vil have det snakket igennem inden, for det er noget der går mig lidt på.

Aftalen som er fast er at vi til at begynde med ikke ønsker besøg om aften. Og det er for at lære den lille at kende, og for at finde ud af hvordan aftenritualtet skal være. Og synes vi ikke det er nok kan vi inddrage mere af dagen. Det er vi heldigvis enige om. Men er spændt på at se hvor længe den holder.

Men er det bare helt hen i vejret de ønsker jeg har eller hvad siger I? det er første gang vi skal have barn, så derfor er det så svært at vide hvad man skal gøre osv.

Det er super vigtigt i starten at i lærer baby at kende - og signalerne. 

Jeg havde selv en svigermor rendende i tide og utide, fordi vi bor ALT for tæt på hinanden, og det gør vi stadig, men det er slet slet ikke i samme omfang som da Isabella var nyfødt.