Hej alle i fantatiske baby.dk brugere
jeg vil starte med at sige TUSIND TAK for alle de varme tanker og søde ord jeg har fået med på vejen, det har simptelhen bare været helt fantastisk!
Jeg synes at jeg vil fortælle jer hvad der er sket siden sidst jeg skrev! det kan godt blive lidt rodet så hold fast på hat og briller! - Jeg fandt ud af at andreas IKKE havde været sammen med en anden, men at det var noget han sagde fordi han ville have mig til at tro det så jeg gik fra ham, og inde i hans åndsvage hovede troede han det så ville være nemmere for mig at komme videre hvis jeg bare var sur på ham over han havdet været utro..
- jeg har snakket med pigen han "havde været sammen med" og hun anede ikke hvad jeg snakkede om, hun havde altså ikke set eller snakket med andreas i laaaang tid..
Jeg valgte så at skrive et meget langt brev til Andreas, om hvor inderligt skuffet jeg var over at han efter så lang tid ikke kunne udvise mig en respekt at være ærlig og fortælle mig han ikke havde lyst til at være sammen med mig mere, fordi jo jeg var skuda blevet pisse ked af det alligvel, men havde da accepteret hans valg osv.
det resulterede så i at han kontaktede mig, hvor han fortalte mig at han fortrød så dybt og inderligt at han havde gjort det, og han sagde faktisk selv at han var jordens støreste svagpisser. han fortalte mig at han faktisk ikke engang vidste hvorfor han havde gjort det, fordi han havde intet ønske om at vores forhold sku være slut, og at den eneste grund der egentligt var, var at han var virkelig stresset på jobbet og en masse andre ting der havde gjort at han havde følt sig presset op i en krog - han sagde også at han elskede mig, savnede mig og ville gøre alt for at vinde mig tilbage..
hmhm.. ja der var jo så lidt at tygge på 
Jeg har jo så informeret Andreas om at jeg IKKE bare kan glemme det der er sket, selvom jeg ville ønske jeg kunne fordi jeg elsker jo for søren da også ham rigtig meget, men den kæææmpe følelse af svigt jeg fik smasket i ansigtet, forsvinder ikke bare natten over - jeg er ikke sikker på jeg kan komme til at stole på ham igen efter det.
det jeg så nu er igang med at finde ud af er om jeg kan glemme og tilgive ham - og give ham en chance til.. eller om jeg "bare" skal komme videre 
årh der er mange tanker i mit hovede lige pt..
på den ene side har jeg lyst til bare at sige fuck it og løbe tilbage i armene på ham, men på den anden siden er jeg skide bange for at han så om to uger ombestemmer sig.. arrgh..
men tak fordi du gad læse 
