Amandas-mor skriver:
Vi havde oprindeligt tænkt os at Amanda skulle sove inde ved os de første måneder, men det viste sig ikke at kunne lade sig gøre i praksis da vi prøvede. Bla fik ingen noget søvn, hverken Amanda eller jeg da vi holdt hinanden vågne mm. Derfor kom hun ind i sit eget værelse ca 5 døgn gammel. Det fungerede godt for os. Endelig fik alle parter noget søvn, hvilket jo var i alles bedste interesse, også Amandas.
Amanda har altid trivedes godt med at sove på sit eget værelse og hun elsker sin seng så meget. Hun er verdens nemmeste barn at putte om aftenen, glad og tryg. Vores holdning har altid været at hun på ingen måde måtte ligge og græde selv. Derfor springer vi straks ud af sengen og går ind til hende aftenen og natten igennem hvis hun græder eller kalder og det har vi altid gjort. Det tror jeg har givet hende den tryghed ved hendes værelse. For der er jo ikke noget at være bange for og alt er trygt og godt når man bare kan kalde og med det samme står mor eller far der
Og jeg tror faktisk at det giver en bedre og roligere søvn for både barn og forældre, også selv om jeg oprindeligt havde tænkt mig noget helt andet.
Det er nemlig det med søvnen for alle parter som jeg frygter.
jeg har nemlig utroligt svært ved at falde i søvn. Jeg kan sagtens bruge 1-2på at falde i søvn.
JEg kan heller ikk sove hvis jeg hører for mange lyde.
Heller ej hvis kæresten snorker.
Har faktisk i over et år sovet med ørepropper i for at kunne sove.
Dette er jo selvfølgelig noget jeg skal vendes af med inden den tid kommer. Da man jo skal kunne hører baby og der skal en bombe til at vække kæresten.
Men tænker bar er det nemt for baby at falde i søvn når jeg ligger der og vender og drejer mig og kæresten snorker?
Men jeg er nu også rimelig sikker på at jeg bliver total kvæstet og træt så burde hurtigt kunne sove smiler.
Men som tingene ser ud nu. Kan jeg ikk sove hvis jeg kan hører noget.
Anmeld