Jeg vælger lige at være anonym, men jeg har gennemgået noget lignende.
Min stedmor hadede mig - hun havde selv børn med ind i forholdet, som blev rost til skyerne, og jeg var doven og lad. Hun fik overtalt min far til at vi ikke kunne komme forbi med studentervognen, da vi var blevet studenter, fordi de skulle arrangere en fødselsdag et par dage senere....
Og i det hele taget ødelagde hun så mange ting - kørte vi med samme bus hjem, sad hun længst muligt fra mig og gik helst meget hurtigere end mig til døren.
Hun havde glemt at fortælle sine børns bedsteforældre, at jeg boede der, så da jeg kom hjem og de passede ungerne, så blev jeg spurgt, hvem jeg var, da jeg stod i stuen. Prøv at spørge om man føler sig som en idiot i sådan et tilfælde...
Min kontakt gled (heldigvis) ud i sandet, da jeg flyttede hjemmefra, da min far vist troede på samtlige af hendes historier, og han holdt op med at kontakte mig.
Sådanne mennesker er tumper - inkl. din far som jo tydeligvis ikke reagerer på, at du ikke bliver behandlet ordentligt, selvom du har sagt det direkte til ham. Og nu går det så ud over dine børn.
Ud af klappen med dem. Så må de kæmpe om kontakten.
Og at dukke op til barselsbesøg midt om natten er fandme ikke okay. Nu må de lige tage sig sammen!
Anmeld