Mit barn er startet i dagpleje her d 1 maj. Jeg er i tvivl om det er det forkerte sted for os, eller om jeg bare er for pylret.
I starten synes jeg det virkede som et godt sted. Men jo mere vi har været der jo mere i tvivl bliver jeg.
Mit barn er for tidligt født, og har brug for ro i sin hverdag. Det betyder at vi sjællent gør noget hjemmefra og sjællent har gæster.
Mit ene problem i forhold til dagpleren er at mit barn højst kan være afsted 3 dage om ugen. to gange om ugen skal de nemlig i legestue, og mødes med andre dagplere. Derudover har hun været til musik og klove arrangement, til arrangementer i en børnehave osv. Det betyder mit barn kun har været i dagpleje 6 dage siden d 1 maj hvor h*n startede.
Jeg konfrontere hende med netop dette idag da hun meddelte mig at mit barn kun kunne komme en dag i næste uge grundet hendes planer. Jeg sagde jeg synes det var alt for lidt med 1 dag om ugen, hun sagde at hun var blevet hjemme fra legestue to gange og hun jo ikke kunne give slip på alt pga mit barn.
Jeg har givet hende nogle foldere fra præmature.dk som er udgivet til dagpleje og institutioner hvor der står hvilket hensyn man kan tage osv. men dem sagde hun at hun havde, så det undre mig hun ikke tager de hensyn der anbefales.
Da jeg hentede mit barn idag, græd h*n som jeg aldrig har set det græde før. H*n hulkede simåelhen så h*n dårligt kunne får vejret, og hun stod bare og blev ved med at rasle en rangle foran hovede på ham/hende. Hun sagde h*n havde grædt siden de skulle spise.
Da vi havde været hjemme en times tid og mit barns vejrtrækning havde været væsende siden jeg hentede kom der to store host og h*n træk vejret ordenligt igen. Så vil jeg jo konkludere at barnet har fået noget i den gale hals under måltidet, så hjælper det jo ikke at rasle en rangle.
Børnne er ude i baghaven hele dagen, og er uden opsyn når hun går om på den anden siden af huset og ind og laver mad 3 gange om dagen. Mit barn kan ikke gå og lider af seperationsangst for tiden og bliver så ulykkelig af at bliv e efterladt alene når de andre børn som kan gå løber ind til dagplejeren, eller om på den anden side af huset for hun tager dem ikke ind.
De skal sove kl. 12 der skal hun holde pause, men mit barn sover to gange om dagen og er derfor ikke træt kl. tolv. Men det er hun ligeglad med, jeg skal bare rykke hans rytme, samtidig med han køres ind i en ny hverdag.
Jeg ville gerne aflevere 7:30 da h*n står op kl 6 og er træt igen kl 9. Men hun bliver ved med at sige h*n først skal komme kl. 9 eller tidligst 8 for før hun ikke børn (hun åbner ellers kl. 6:30 i følge kommunen) Jeg tænker hvis det var mig ville jeg da benytte mig af kun at have det nye barn til de andre komme. Stor mulighed for at lære ham/hende at kende.
Hendes søn på 9 går ikke i skole men er hjemme og hjæpe hende med børnene, det er jo fint nok, men de har en kæmpe trampolin i baghaven som han hopper på og de små kravler i under trampolinen og rejse sig op. Jeg spurgete hende om det ikke var lidt farligt hvis han hoppede ned i hovedet på dem, hun blev helt stram i betrækket og sagde nej vi passer på. Men hvis knægten er i spring og et barn løber ind under, så kan han vel ikke passe på ikke at falde ned fra sit sprig.
Hun er en meget stille dame, hvilket jo er fint i forhold til mit sensitive barn, men hun har ingen ansigtsmimik, hun smiler ikke, og det gør de små heller ikke, hun taler stille og svare ikke rigtig børnene. Og jeg har aldrig set hende trøste når børnene græder.
Hver gang jeg prøver at tale med hende om problemerne bliver hun helt stram i maske og svare ikke rigtig eller holder på hvordan hun vil have det.
Kan godt være jeg er pylret og det bare er bagateller, men jeg har sgu en dårlig mavefornemmelse.
Og nårh ja, så må man dårligt være i hendes hjem. Jeg har flere gange hørt hende sige til de andre mødre inkl mig selv når man dårligt har fulgt barnet ind, man kommer højst ind i gangen "nå skal vi ikke sige farvel nu" Jeg var der 5 min højst idag trods mit barn ikke har været hos hende i knap en uge.
