Min mand vil skilles!

bernardo skriver:

Han skulle tilfældigt ikke hedde Peter vel

Hvis han har gået på Thorupgård Efterskole

 

Så bed ham hilse Mona,så ved du hvad han har gang i

bernardo skriver:

Hvis han har gået på Thorupgård Efterskole

 

Så bed ham hilse Mona,så ved du hvad han har gang i

Øh nej det hedder han ikke!

Lidt pudsigt at tråden dukkede op over 1,5 år efter - jeg læste den og tænkte 'Gud hvor det minder om det jeg sad i!' Og sørme om det ikke var mit indlæg

En Update på tråden - måske som en hjælp til dem der sidder samme sted som jeg gjorde.

Vi forsøgte igen. Det gjorde vi, men som altid gik det skævt og vi fik det ikke til at fungere. Vi blev enige om 1 måned senere om at vi skulle separeres og vi flyttede fra hinanden 14 dage senere.
Alt er gået over al forventning. Hverdagen er blevet meget nemmere, vi er blevet bedste venner og har det bedste samarbejde omkring børnene. Alle mine bekymringer er manet til jorden.
Børnene trives i den nye måde at være familie på og ja - det er bare virkelig gået godt.
Held og lykke til alle, der kunne stå i samme situation som jeg gjorde

Anonym skriver:

Igår meldte min mand ud at han ville skilles. Han mener ikke at det fungere imellem os. Og jeg er enig! Vi har forsøgt så længe at få det til at fungere, men vi er bare langt fra hinanden!

Vi har været sammen i 7 år og har to børn på 1,5 og 3,5 år.

Det gør så ondt at tænke på at børnene og jeg skal flytte fra deres hjem, ja vores hjem. At vi ikke skal leve vores drøm ud om vores kernefamilie... At vi skal flytte og børnene så kun skal komme hjem på weekend i deres 'rigtige' hjem.

Hvordan f***** skal jeg tackle det?

Jeg fik han overtalt til at vi skulle give det en chance til, for jeg føler ikke jeg er parat til at opgive og slet ikke parat til at trække vores børn igennem det her! De har ikke bedt om det!

Han indvilgede i at prøve igen, men jeg tror faktisk ikke han mener det. Han virker som om han har besluttet sig!

Åhh.. Jeg vil ikke dele vores børn med andre end ham! Jeg vil rigtig gerne være i et forhold hvor der er kærlighed, omsorg og respekt for hinanden, men hvis det ikke er med min mand, kan jeg bare ikke forestille mig at være sammen med en der ikke elsker mine børn lige så højt som mig! Mine børn betyder alt for mig.

Jeg synes det er hæsligt at være her hvor jeg er... Aner ingenting!

Ved bare at vi har de perfekte rammer for en perfekt familie. Vi er bare for langt fra hinanden

Og hvad gør man med økonomi? Hvis jeg skal flytte har jeg ingenting. Jeg er på su og har ikke en krone til at købe møbler osv

Er her nogen, der har nogen tænker om det jeg skriver eller måske har været igennem det samme?

min søns far og jeg gik også fra hinanden for to år siden og der flyttede jeg hjem til mine forældre for en tid da jeg var den med laveste indkomst og ikke kunne blive i vores fælles hjem alene. Vores søn blev hos sin far for at kunne blive i sin "base"...

Jeg var så heldig at jeg mine forældre havde tilbudt at købe et hus som vi kunne leje os ind i og efter bruddet blev det bare mig... hvad gælder legetøj til sønnen "arvede" jeg en smule fra min søsters børn eller købte i genbrug...

Ang. møbler døde min mormor tilfældigvis omkring samme tid, så en del af de møbler vi normalt ville have kørt på loppemarked arvede jeg... 

 

I starten kunne jeg heller ikke se hvordan en anden mand end min søns far skulle kunne være en del af mit liv og elske min søn som jeg gør, men nu er jeg sammen med en ny mand som min søn holder af og som elsker min søn...

Anonym skriver:

Igår meldte min mand ud at han ville skilles. Han mener ikke at det fungere imellem os. Og jeg er enig! Vi har forsøgt så længe at få det til at fungere, men vi er bare langt fra hinanden!

Vi har været sammen i 7 år og har to børn på 1,5 og 3,5 år.

Det gør så ondt at tænke på at børnene og jeg skal flytte fra deres hjem, ja vores hjem. At vi ikke skal leve vores drøm ud om vores kernefamilie... At vi skal flytte og børnene så kun skal komme hjem på weekend i deres 'rigtige' hjem.

Hvordan f***** skal jeg tackle det?

Jeg fik han overtalt til at vi skulle give det en chance til, for jeg føler ikke jeg er parat til at opgive og slet ikke parat til at trække vores børn igennem det her! De har ikke bedt om det!

Han indvilgede i at prøve igen, men jeg tror faktisk ikke han mener det. Han virker som om han har besluttet sig!

Åhh.. Jeg vil ikke dele vores børn med andre end ham! Jeg vil rigtig gerne være i et forhold hvor der er kærlighed, omsorg og respekt for hinanden, men hvis det ikke er med min mand, kan jeg bare ikke forestille mig at være sammen med en der ikke elsker mine børn lige så højt som mig! Mine børn betyder alt for mig.

Jeg synes det er hæsligt at være her hvor jeg er... Aner ingenting!

Ved bare at vi har de perfekte rammer for en perfekt familie. Vi er bare for langt fra hinanden

Og hvad gør man med økonomi? Hvis jeg skal flytte har jeg ingenting. Jeg er på su og har ikke en krone til at købe møbler osv

Er her nogen, der har nogen tænker om det jeg skriver eller måske har været igennem det samme?

Han har temmelig sikkert en anden,men sådan en mand er ikke værd at samle på,Så vær den kloge,du er bedre tjent uden ham og det er jeres børn også.

Anonym skriver:

Lidt pudsigt at tråden dukkede op over 1,5 år efter - jeg læste den og tænkte 'Gud hvor det minder om det jeg sad i!' Og sørme om det ikke var mit indlæg

En Update på tråden - måske som en hjælp til dem der sidder samme sted som jeg gjorde.

Vi forsøgte igen. Det gjorde vi, men som altid gik det skævt og vi fik det ikke til at fungere. Vi blev enige om 1 måned senere om at vi skulle separeres og vi flyttede fra hinanden 14 dage senere.
Alt er gået over al forventning. Hverdagen er blevet meget nemmere, vi er blevet bedste venner og har det bedste samarbejde omkring børnene. Alle mine bekymringer er manet til jorden.
Børnene trives i den nye måde at være familie på og ja - det er bare virkelig gået godt.
Held og lykke til alle, der kunne stå i samme situation som jeg gjorde

ej... sorry, jeg svarede på den før jeg fik set at tråden var så gammel som den er... 

 

Men det er da godt at høre jeres børn trives... 

bernardo skriver:

Han har temmelig sikkert en anden,men sådan en mand er ikke værd at samle på,Så vær den kloge,du er bedre tjent uden ham og det er jeres børn også.

Men prøv at se at tråden er 1,5 år gammel. Han havde ikke en anden..

Ms.Sunshine skriver:

ej... sorry, jeg svarede på den før jeg fik set at tråden var så gammel som den er... 

 

Men det er da godt at høre jeres børn trives... 

Helt iorden

bernardo skriver:

Hvis han har gået på Thorupgård Efterskole

 

Så bed ham hilse Mona,så ved du hvad han har gang i

Har han gået på Thorupgård Efterskole og navnet er underordnet

 

bernardo skriver:

Har han gået på Thorupgård Efterskole og navnet er underordnet

 

Det kan vel være ligegyldigt? Synes det virker lidt underligt det her. Har du kun oprettet en profil for at finde ud af navn og efterskole?