Min mand vil skilles!

tinasmor skriver:

Kære dig, hvor er jeg ked af at høre om din situtation. Jeg selv ville være fuldstændig knust. Dog kan jeg høre, at du måske har vist hvor det bar hen. Men det gør det jo alligevel ikke nemmere når først der endelig kommer ord på.

jeg synes det er rigtig flot I begge vil prøve at arbejde på det igen (selv om I har prøvet det før) Måske netop at orderne er blevet sagt "sådan rigtigt" vil gøre, at I denne gang virkelig giver det en chance. Nogle gange bliver man jo lidt mere forhippet på noget, når man måske ved det ikke kan vare ved.

Hvis både terapi osv har været prøvet, så ved jeg slet ikke hvad I kan gøre. Ofte går forelskelsen/kærligheden jo lidt væk når alt bliver rutine og trommerum. På SU har du sikkert ikke så mange penge, men kunne være super dejligt om I kunne få en billig afbestillings rejse et varmt sted hen og komme væk fra hverdagen og nyde familien. Men ved jo godt at en uges charter ikke kan få jeres vaklende forhold til at blomstre op på 7 dage Men tænker bare at I måske bliver nød til at bryde den måde I ser hinanden på.

Jeg kan godt forstå du føler dig helt fortabt. Ville have det på samme måde. Men hvis du tror du/I måske vil få det bedre hver for sig, så vil det i det lange løb være det bedste. Selv om det er svært at se lige nu.

Held og lykke med det hele.

Tusind tak for dit søde svar

Jeg tænker også at jeg i hvert fald har fået øjnene op for at det nok er alvor fra hans side i hvert fald og det gør mig bange!

Det kunne godt være vi skulle prøve at kigge på en rejse og så komme lidt væk og se om vi kunne finde hinanden og se om vi følte der var noget at bygge videre på.

Er bare rigtig fortvivlet men tusind tak for dit svar!

LSM skriver:

Siger ikke i skal sælge, men hvis du ikke længere skal bo der, skal du jo have den del af huset du ejer,
Han skal altså købe, dig ud af huset, så det kun bliver hans,

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor meget i skylder på det osv.
Men det er helt urimeligt, hvis du skal flytte fra et hus i begge ejer uden at få en krone

Nej du har ret.

Orker bare ikke skulle igennem det her!

Men tusind tak for dit svar

MorDk skriver:

Her kan du læse alt om seperation/skilsmisse...

https://www.borger.dk/Emner/familie-og-boern/skilsmisse/Sider/separation-og-skilsmisse.aspx

 

Kram & Tanker herfra 

Tusind tak for din hjælp!

Anonym skriver:

Nej du har ret.

Orker bare ikke skulle igennem det her!

Men tusind tak for dit svar

Nej er i har en masse ting og skulle igennem,
som en anden skriver få en advokat med ind over, så du får hva du har ret til.

Det går jo ikke du smider håndklædet i ringen og lader din kommende ex-mand få det hele.

Ved det hele er hårdt, men det skal fordeles lige

LSM skriver:

Nej er i har en masse ting og skulle igennem,
som en anden skriver få en advokat med ind over, så du får hva du har ret til.

Det går jo ikke du smider håndklædet i ringen og lader din kommende ex-mand få det hele.

Ved det hele er hårdt, men det skal fordeles lige

Erklærer mig enig her!

Det er virkelig fornuftig at få profesionel hjælp til den proces, for der er mange regler, at sætte sig ind i, og du har faktisk krav på en del - selv hvis du ikke har lyst til "at lave vanskeligheder". Så det er vigtigt, at delingen bliver gjort ordentlig og redeligt, så der er rene linjer, og så du og børnene også har en mulighed for at etablere jer på en ok måde.

Og så en kæmpe ! Frygten for den ukendte fremtid kan være vanskelig at håndtere, og hvis I går fra hinanden bliver den første tid slet ikke enkel, men det kan jo faktisk også vise sig at give jer alle en kraftig forbedret hverdag, når I har fundet roen igen. Børnene mærker også, hvis forældrerne ikke trives med hinanden, selvom man forsøger at skjule det for dem. En familie, som ikke fungerer, er ikke et godt sted at være.... Jeg håber, du/I finder styrken til at få det godt igen - om det nu er sammen eller hver for sig.

Ciss skriver:

Erklærer mig enig her!

Det er virkelig fornuftig at få profesionel hjælp til den proces, for der er mange regler, at sætte sig ind i, og du har faktisk krav på en del - selv hvis du ikke har lyst til "at lave vanskeligheder". Så det er vigtigt, at delingen bliver gjort ordentlig og redeligt, så der er rene linjer, og så du og børnene også har en mulighed for at etablere jer på en ok måde.

Og så en kæmpe ! Frygten for den ukendte fremtid kan være vanskelig at håndtere, og hvis I går fra hinanden bliver den første tid slet ikke enkel, men det kan jo faktisk også vise sig at give jer alle en kraftig forbedret hverdag, når I har fundet roen igen. Børnene mærker også, hvis forældrerne ikke trives med hinanden, selvom man forsøger at skjule det for dem. En familie, som ikke fungerer, er ikke et godt sted at være.... Jeg håber, du/I finder styrken til at få det godt igen - om det nu er sammen eller hver for sig.

Tusind tak for dit svar!

Du har ret, det ukendte er så svært! Jeg ved hvad jeg har men ikke hvad jeg får.

Kære du.

Jeg har været der og kan godt huske alle de tanker. Det er svært at forestille sig, at det kan blive godt, at man ikke skal være sammen om sine børn hele tiden, at der måske kommer nogle andre voksne, som skal være en lige så stor del af deres liv, som en selv.

Selvom det var mig der valgte at blive skilt fra min søns far, gjorde jeg mig alle de samme tanker. Det er en hård beslutning at træffe.

Hvis beslutningen er truffet og I ikke skal være sammen så vær klar til at sluge en h... masse kameler for det gode samarbejdes skyld. Hvis I begge er indstillet på det, kan det godt blive helt fint. 

Lige når man står i det føles det bare kaotisk, forfærdeligt og uoverskueligt.....

Og det rent praktiske; min eks købte mig ud af fælles hus. Vi delte alle møbler, inkl børneværelse, så vi begge kun skulle ud at købe ca halvdelen. Vi satte en værdi på alt - ca hvad vi ville kunne få for det brugt - og så delte vi, så vi fik for ca lige mange penge. 

Jeg fik en billig lejlighed i nærheden, og de ting jeg manglede købte jeg billigt/brugt. Så kan man altid skifte ud senere.

Hvis du er på su må du kunne få boligsikring, og hvis du skal have børnene boende, får du jo enlig forsøgebidrag samt bidrag fra far. Du kan ringe til kommunen og snakke med en sagsbehandler - de kan hjælpe dig med, hvad du skal søge.

Mht. Børnene, så skal de nok klare det, hvis I takler det rigtigt.

Min søn har klaret en skilsmisse, og derefter to flytninger hos far og to hos mor, plus nye partnere hos os begge. Slet ikke det liv, vi havde forestillet os, at han skulle have, men han er en super harmonisk dreng, der trives rigtig godt.

Anonym skriver:

Igår meldte min mand ud at han ville skilles. Han mener ikke at det fungere imellem os. Og jeg er enig! Vi har forsøgt så længe at få det til at fungere, men vi er bare langt fra hinanden!

Vi har været sammen i 7 år og har to børn på 1,5 og 3,5 år.

Det gør så ondt at tænke på at børnene og jeg skal flytte fra deres hjem, ja vores hjem. At vi ikke skal leve vores drøm ud om vores kernefamilie... At vi skal flytte og børnene så kun skal komme hjem på weekend i deres 'rigtige' hjem.

Hvordan f***** skal jeg tackle det?

Jeg fik han overtalt til at vi skulle give det en chance til, for jeg føler ikke jeg er parat til at opgive og slet ikke parat til at trække vores børn igennem det her! De har ikke bedt om det!

Han indvilgede i at prøve igen, men jeg tror faktisk ikke han mener det. Han virker som om han har besluttet sig!

Åhh.. Jeg vil ikke dele vores børn med andre end ham! Jeg vil rigtig gerne være i et forhold hvor der er kærlighed, omsorg og respekt for hinanden, men hvis det ikke er med min mand, kan jeg bare ikke forestille mig at være sammen med en der ikke elsker mine børn lige så højt som mig! Mine børn betyder alt for mig.

Jeg synes det er hæsligt at være her hvor jeg er... Aner ingenting!

Ved bare at vi har de perfekte rammer for en perfekt familie. Vi er bare for langt fra hinanden

Og hvad gør man med økonomi? Hvis jeg skal flytte har jeg ingenting. Jeg er på su og har ikke en krone til at købe møbler osv

Er her nogen, der har nogen tænker om det jeg skriver eller måske har været igennem det samme?

Han skulle tilfældigt ikke hedde Peter vel

Parterapi?