at flytte sammen?

Anonym skriver:

jeg vælger at skrive som anonym, da indlægget ikke skal kunne  blive fundet på google og jeg dermed bliver genkendt.

mit eneste spørgsmål er, om det er mig der er fuldstændig gal på den, eller min holdning faktisk virker rimelig rationel? jeg er nok en dårlig kæreste, men jeg kan ikke rigtig se tingene fra hans side lige med disse ting.

nu til problemet:
min kæreste og jeg snakker meget om at flytte sammen, når vi lige får 100% råd til det, da vi (han) ikke ønsker gæld i banken overhovedet.

1. han vil ikke bo i lejlighed, men have hus med stor garage, så han kan makke i biler.
- det synes jeg ikke, kan lade sig gøre, når man ingen gæld vil have i banken? jeg tror ikke, han kan forstå, det f.eks har taget vores forældre lang tid at bygge alt det op, de har. stort hus, god økonomi osv. det er jo ikke noget, der lige hænger på træerne?
jeg er studerende lige pt, og de næste mange år frem, han er lærling og færdigudlært om 3 år, og vi vil jo gerne flytte sammen snart. men hvem kan, som studerende og lærling, gå ud og købe et stort hus med masser møbler, hårde hvidevarer (og andet) UDEN at få gæld i banken?

2. hvis vi nu antager, min kæreste og jeg får købt hus med stor garage, så han kan lave bil, vil han lade ALLE og enhver gå i garagen og lave bil på alle tider af døgnet, alle ugens dage, for sådan er det oppe ved hans far. (hans far ved knap nok, hvem der går ovre i deres værksted, og der er ofte folk til ved 2-3 tiden om natten)
- nej, det skal de bestemt IKKE have lov til. det er vores hjem, og hvis de skal have lavet bil klokken 23 om aftenen, må de finde et andet sted. i hverdagene vil jeg simpelthen ikke se alle mulige folk komme uden invitationer, og bare begynde at lave bil, uden vi ved noget som helst om det. og i weekenderne er det altså afslapning, da vi begge arbejder (forhåbentligt) til den tid, og derfor gerne vil have weekenderne til at slappe af i. jeg vil i hvert fald. ikke at sige, jeg nægter at få gæster, men de skal ikke komme uventet, ej heller hvis vi ikke er hjemme.
hvad så, når vi får baby? skal babys søvnrytmer så ødelægges, fordi der skal komme uventede gæster og larme helt vildt, fordi de skal makke i biler?

3. han mener, at hvis det fx er ham der køber huset, og jeg flytter ind fx efter 1 måned, at så er det HANS hus, og mine ting skal ikke stå fremme, det er KUN hans regler der gælder osv., men jeg skal stadigvæk betale til det, hjælpe med rengøring, madlavning osv.
- jeg mener, han er HELT forkert på den! hvis jeg flytter ind, er det VORES hus, og vi er fælles om alting. reglerne, indretningen, rengøring, madlavning osv. det havde vi en stor diskussion om her den anden dag, hvor jeg sagde, at hvis han havde det syn på det, så gad jeg da ikke rydde op, gøre rent, lave mad, vaske tøj (og alt det), da jeg jo ikke havde noget at sige så. hans kommentar var "så gider jeg fandme ikke..." og så stoppede samtalen. det kan vel ikke være fair, at jeg ikke må have mine ting fremme, må ik "bestemme" noget, skal makke ret efter ham, OG betale + gøre alting?


derudover vil jeg sige, at jeg elsker ham utrolig højt, og ønsker ikke, at læse nedladende kommentarer omkring ham. vi har et rigtig godt og stabilt forhold og kunne simpelthen ikke ønske mig bedre!

Ud fra det du skriver, tror jeg ikke, han er moden nok til at takle et samboerskab. Hvis man flytter sammen, så er det ikke kun den enes ting, den enes regler eller den enes venner, som skal prioriteres. Begge parter skal have plads i forholdet og begge skal være ligeværdige. Det gælder også selvom den ene f eks tjener mere end den anden.

Hvis I ikke i fællesskab kan blive enige om, hvordan ting skal gøres/indrettes i jeres fælles hjem (og det er ikke at blive enige, hvis den ene gennemtrumfer sin vilje på alle punkter og stiller ultimatum), så kommer forholdet ikke til at fungere i længden. Og slet ikke hvis der en dag kommer børn med i billedet.

Man er bare nødt til at være villig til at indgå kompromiser, hvis man skal kunne samarbejde om en hverdag og et liv sammen. Og det gælder begge to. Det kan godt være, I har et ok forhold i dag, men når ting bliver vanskelige, man er presset økonomisk, man er præget af søvnmangel, barnet er sygt osv osv osv, så er det virkelig vigtig, at man har et fundament af gensidig respekt, aftaler og kompromisvilje for at kunne klare det sammen.

Jeg håber, I finder ud af det sammen.

Anonym skriver:

jeg vælger at skrive som anonym, da indlægget ikke skal kunne  blive fundet på google og jeg dermed bliver genkendt.

mit eneste spørgsmål er, om det er mig der er fuldstændig gal på den, eller min holdning faktisk virker rimelig rationel? jeg er nok en dårlig kæreste, men jeg kan ikke rigtig se tingene fra hans side lige med disse ting.

nu til problemet:
min kæreste og jeg snakker meget om at flytte sammen, når vi lige får 100% råd til det, da vi (han) ikke ønsker gæld i banken overhovedet.

1. han vil ikke bo i lejlighed, men have hus med stor garage, så han kan makke i biler.
- det synes jeg ikke, kan lade sig gøre, når man ingen gæld vil have i banken? jeg tror ikke, han kan forstå, det f.eks har taget vores forældre lang tid at bygge alt det op, de har. stort hus, god økonomi osv. det er jo ikke noget, der lige hænger på træerne?
jeg er studerende lige pt, og de næste mange år frem, han er lærling og færdigudlært om 3 år, og vi vil jo gerne flytte sammen snart. men hvem kan, som studerende og lærling, gå ud og købe et stort hus med masser møbler, hårde hvidevarer (og andet) UDEN at få gæld i banken?

2. hvis vi nu antager, min kæreste og jeg får købt hus med stor garage, så han kan lave bil, vil han lade ALLE og enhver gå i garagen og lave bil på alle tider af døgnet, alle ugens dage, for sådan er det oppe ved hans far. (hans far ved knap nok, hvem der går ovre i deres værksted, og der er ofte folk til ved 2-3 tiden om natten)
- nej, det skal de bestemt IKKE have lov til. det er vores hjem, og hvis de skal have lavet bil klokken 23 om aftenen, må de finde et andet sted. i hverdagene vil jeg simpelthen ikke se alle mulige folk komme uden invitationer, og bare begynde at lave bil, uden vi ved noget som helst om det. og i weekenderne er det altså afslapning, da vi begge arbejder (forhåbentligt) til den tid, og derfor gerne vil have weekenderne til at slappe af i. jeg vil i hvert fald. ikke at sige, jeg nægter at få gæster, men de skal ikke komme uventet, ej heller hvis vi ikke er hjemme.
hvad så, når vi får baby? skal babys søvnrytmer så ødelægges, fordi der skal komme uventede gæster og larme helt vildt, fordi de skal makke i biler?

3. han mener, at hvis det fx er ham der køber huset, og jeg flytter ind fx efter 1 måned, at så er det HANS hus, og mine ting skal ikke stå fremme, det er KUN hans regler der gælder osv., men jeg skal stadigvæk betale til det, hjælpe med rengøring, madlavning osv.
- jeg mener, han er HELT forkert på den! hvis jeg flytter ind, er det VORES hus, og vi er fælles om alting. reglerne, indretningen, rengøring, madlavning osv. det havde vi en stor diskussion om her den anden dag, hvor jeg sagde, at hvis han havde det syn på det, så gad jeg da ikke rydde op, gøre rent, lave mad, vaske tøj (og alt det), da jeg jo ikke havde noget at sige så. hans kommentar var "så gider jeg fandme ikke..." og så stoppede samtalen. det kan vel ikke være fair, at jeg ikke må have mine ting fremme, må ik "bestemme" noget, skal makke ret efter ham, OG betale + gøre alting?


derudover vil jeg sige, at jeg elsker ham utrolig højt, og ønsker ikke, at læse nedladende kommentarer omkring ham. vi har et rigtig godt og stabilt forhold og kunne simpelthen ikke ønske mig bedre!

Han lyder da til at være en rigtig charmetrold ham din kæreste �� I har tydeligvis rigtig mange ting,I skal have diskuteret godt og grundigt igennem og blive enige om før det vil være fornuftigt at flytte sammen. Din kæreste har jo meldt ud Hvirdan han ønsker at leve, og du må så gøre op med dig selv, om det er noget du ønsker at være fn del af.... 

Jeg troede faktisk lidt det var en joke til at starte på. Men - at flytte sammen handler meget om at kunne gå på kompromis. Så selvom han er uretfærdig, men vil have det på hans måde, så må du sætte dig i hans sted om omvendt. Han må tage hensyn til at du ikke vil have folk i garagen klokken lort om natten, du må omvendt se på, om ikke det er ok, at der fra tid til anden er andre derude. Og så videre 

Og det med at gældsætte sig - det er vist noget nær umuligt i jeres situation, men spørgsmålet er mere, om der overhovedet er nogle der vil låne jer pengene.

Hold da op tror ikke i er klar til at flytte sammen, her hos os er mine ting også min mands og sådan har det altid været.

Selv da vi havde hver vores konto.

Din kæreste indstilling er efter min mening helt hen i vejret og jeg ville bestem ikke flytte sammen med en med den holdning.

Så tror vi skal få snakket det hele dog og grundig igennem sammen før vi begynde at tænke på hus, lejlighed og børn

 

Et andet råd er at det nok ville være en god i de at flytte sammen i noget lejede så i lige fandt ud af om i kunne bo under samme tag

Hejsa

Jeg synes at I skal finde noget legebolig først, kan jo også være hus. Jeg tænker I slet ikke får lov at låne penge af banken til hus da I jo begge er under uddannelse, så der løser den sig. En anden god ting ved leje er jo at går det ikke så er det nemt at komme ud af. Køber I hus kommer I måske til at sidde med en kæmpe gæld I skal kæmpe mange år for at komme ud af, og det er jo træls hvis I hver især kommer videre med en ny partner. Og der er altid kanter der skal slibes når man flytter sammen og det er der forholdet skal stå sin virkelig store prøve. Så vent nu og nyd hinaden og lad tiden arbejde for jer. Min kæreste og jeg er over 30 og har ikke købt hus endnu, men det skal nok nåes

Og forresten, der skal da ikke rende alle muligt typer rundt på jeres grund/garage når de ikke er inviteret, bare fordi der gør ved hans far er der jo andre regler ved jer

Jeg kan jo ikke se problemet med bare at vente med at flytte sammen til om 3 år når han er færdig. Til den tid kan en med arbejde=god fast løn og en på su sagtens låne til et hus i banken.. Men hvis han intet vil låne, så skal i dælme spinke og spare i laaaaang tid for at få stort hus og stort værksted.. Min kammerats far(og mor) har også et værksted/stor landejendom hvor de unge hænger og laver biler og mc og hygger, jeg synes det er fedt både ham og konen er til den slags! Men ville aldrig gide selv, jeg elsker ro omkring mig og ville aldrig kunne leve med en mand der ville disse ting fordi det netop er så langt fra mine drømme om fred og ro.

Når man flytter sammen, så flytter man sammen! Så er der ikke noget der hedder dit og mit i store træk, men fælles

Jeg synes helt klart at i skal starte med at få en lejlighed. Man kan altid snakke om hus på et senere tidspunkt

Og så er det ret vigtigt at aftale diverse "regler" som skal være i lejligheden inden i flytter ud, så i ved hvor i har hinanden. F.eks om i skal have fælles konto, hvor tit diverse venner kommer over osv..Det er noget helt andet at bo sammen, end at bo selv. Når man bor sammen, tager man hensyn til hianden, og går tit på kompromi med diverse ting

Anonym skriver:

jeg vælger at skrive som anonym, da indlægget ikke skal kunne  blive fundet på google og jeg dermed bliver genkendt.

mit eneste spørgsmål er, om det er mig der er fuldstændig gal på den, eller min holdning faktisk virker rimelig rationel? jeg er nok en dårlig kæreste, men jeg kan ikke rigtig se tingene fra hans side lige med disse ting.

nu til problemet:
min kæreste og jeg snakker meget om at flytte sammen, når vi lige får 100% råd til det, da vi (han) ikke ønsker gæld i banken overhovedet.

1. han vil ikke bo i lejlighed, men have hus med stor garage, så han kan makke i biler.
- det synes jeg ikke, kan lade sig gøre, når man ingen gæld vil have i banken? jeg tror ikke, han kan forstå, det f.eks har taget vores forældre lang tid at bygge alt det op, de har. stort hus, god økonomi osv. det er jo ikke noget, der lige hænger på træerne?
jeg er studerende lige pt, og de næste mange år frem, han er lærling og færdigudlært om 3 år, og vi vil jo gerne flytte sammen snart. men hvem kan, som studerende og lærling, gå ud og købe et stort hus med masser møbler, hårde hvidevarer (og andet) UDEN at få gæld i banken?

2. hvis vi nu antager, min kæreste og jeg får købt hus med stor garage, så han kan lave bil, vil han lade ALLE og enhver gå i garagen og lave bil på alle tider af døgnet, alle ugens dage, for sådan er det oppe ved hans far. (hans far ved knap nok, hvem der går ovre i deres værksted, og der er ofte folk til ved 2-3 tiden om natten)
- nej, det skal de bestemt IKKE have lov til. det er vores hjem, og hvis de skal have lavet bil klokken 23 om aftenen, må de finde et andet sted. i hverdagene vil jeg simpelthen ikke se alle mulige folk komme uden invitationer, og bare begynde at lave bil, uden vi ved noget som helst om det. og i weekenderne er det altså afslapning, da vi begge arbejder (forhåbentligt) til den tid, og derfor gerne vil have weekenderne til at slappe af i. jeg vil i hvert fald. ikke at sige, jeg nægter at få gæster, men de skal ikke komme uventet, ej heller hvis vi ikke er hjemme.
hvad så, når vi får baby? skal babys søvnrytmer så ødelægges, fordi der skal komme uventede gæster og larme helt vildt, fordi de skal makke i biler?

3. han mener, at hvis det fx er ham der køber huset, og jeg flytter ind fx efter 1 måned, at så er det HANS hus, og mine ting skal ikke stå fremme, det er KUN hans regler der gælder osv., men jeg skal stadigvæk betale til det, hjælpe med rengøring, madlavning osv.
- jeg mener, han er HELT forkert på den! hvis jeg flytter ind, er det VORES hus, og vi er fælles om alting. reglerne, indretningen, rengøring, madlavning osv. det havde vi en stor diskussion om her den anden dag, hvor jeg sagde, at hvis han havde det syn på det, så gad jeg da ikke rydde op, gøre rent, lave mad, vaske tøj (og alt det), da jeg jo ikke havde noget at sige så. hans kommentar var "så gider jeg fandme ikke..." og så stoppede samtalen. det kan vel ikke være fair, at jeg ikke må have mine ting fremme, må ik "bestemme" noget, skal makke ret efter ham, OG betale + gøre alting?


derudover vil jeg sige, at jeg elsker ham utrolig højt, og ønsker ikke, at læse nedladende kommentarer omkring ham. vi har et rigtig godt og stabilt forhold og kunne simpelthen ikke ønske mig bedre!

Synes din kæreste lyder Meget urealistisk og ikke særlig venlig heller. 

Synes det lyder helt gak gak. Hvordan spare man lige 1,2 op fx til hus når i begge er studerende? 

Og hvorfor er det kun hans ting der må være der, hvis han skulle købe noget. I er vel sammen som par. 

Og ja, det med en mand der vil bruge alt sin tid på bil, det synes jeg virkelig er et problem. For det er nok desværre ikke noget der vil ændre sig (selvom man kunne håbe) 

Synes ikke han lyder så gammel? 

Jeg ville ikke selv flytte sammen, før der er kommet lidt flere midne holdninger på bordet og måske noget mere realisme

Anonym skriver:

jeg vælger at skrive som anonym, da indlægget ikke skal kunne  blive fundet på google og jeg dermed bliver genkendt.

mit eneste spørgsmål er, om det er mig der er fuldstændig gal på den, eller min holdning faktisk virker rimelig rationel? jeg er nok en dårlig kæreste, men jeg kan ikke rigtig se tingene fra hans side lige med disse ting.

nu til problemet:
min kæreste og jeg snakker meget om at flytte sammen, når vi lige får 100% råd til det, da vi (han) ikke ønsker gæld i banken overhovedet.

1. han vil ikke bo i lejlighed, men have hus med stor garage, så han kan makke i biler.
- det synes jeg ikke, kan lade sig gøre, når man ingen gæld vil have i banken? jeg tror ikke, han kan forstå, det f.eks har taget vores forældre lang tid at bygge alt det op, de har. stort hus, god økonomi osv. det er jo ikke noget, der lige hænger på træerne?
jeg er studerende lige pt, og de næste mange år frem, han er lærling og færdigudlært om 3 år, og vi vil jo gerne flytte sammen snart. men hvem kan, som studerende og lærling, gå ud og købe et stort hus med masser møbler, hårde hvidevarer (og andet) UDEN at få gæld i banken?

2. hvis vi nu antager, min kæreste og jeg får købt hus med stor garage, så han kan lave bil, vil han lade ALLE og enhver gå i garagen og lave bil på alle tider af døgnet, alle ugens dage, for sådan er det oppe ved hans far. (hans far ved knap nok, hvem der går ovre i deres værksted, og der er ofte folk til ved 2-3 tiden om natten)
- nej, det skal de bestemt IKKE have lov til. det er vores hjem, og hvis de skal have lavet bil klokken 23 om aftenen, må de finde et andet sted. i hverdagene vil jeg simpelthen ikke se alle mulige folk komme uden invitationer, og bare begynde at lave bil, uden vi ved noget som helst om det. og i weekenderne er det altså afslapning, da vi begge arbejder (forhåbentligt) til den tid, og derfor gerne vil have weekenderne til at slappe af i. jeg vil i hvert fald. ikke at sige, jeg nægter at få gæster, men de skal ikke komme uventet, ej heller hvis vi ikke er hjemme.
hvad så, når vi får baby? skal babys søvnrytmer så ødelægges, fordi der skal komme uventede gæster og larme helt vildt, fordi de skal makke i biler?

3. han mener, at hvis det fx er ham der køber huset, og jeg flytter ind fx efter 1 måned, at så er det HANS hus, og mine ting skal ikke stå fremme, det er KUN hans regler der gælder osv., men jeg skal stadigvæk betale til det, hjælpe med rengøring, madlavning osv.
- jeg mener, han er HELT forkert på den! hvis jeg flytter ind, er det VORES hus, og vi er fælles om alting. reglerne, indretningen, rengøring, madlavning osv. det havde vi en stor diskussion om her den anden dag, hvor jeg sagde, at hvis han havde det syn på det, så gad jeg da ikke rydde op, gøre rent, lave mad, vaske tøj (og alt det), da jeg jo ikke havde noget at sige så. hans kommentar var "så gider jeg fandme ikke..." og så stoppede samtalen. det kan vel ikke være fair, at jeg ikke må have mine ting fremme, må ik "bestemme" noget, skal makke ret efter ham, OG betale + gøre alting?


derudover vil jeg sige, at jeg elsker ham utrolig højt, og ønsker ikke, at læse nedladende kommentarer omkring ham. vi har et rigtig godt og stabilt forhold og kunne simpelthen ikke ønske mig bedre!

Forstår ikke lige hvordan i alverden han vil købe hus, når han ikke vil låne penge og have gæld
Det er der da ingen mennesker der kan, med mindre man har røven fuld af penge, vundet i lotto etc.

Desuden ville jeg aldrig selv flytte sammen med én der har DEN holdning!! Jeg synes da det lyder som om han overhoved ikke respektere dig.. Hvordan kan han ellers sige sådan?! Med dén holdning, holder det da aldrig.. Du vil vel ikke leve som slave

Ciss skriver:

Ud fra det du skriver, tror jeg ikke, han er moden nok til at takle et samboerskab. Hvis man flytter sammen, så er det ikke kun den enes ting, den enes regler eller den enes venner, som skal prioriteres. Begge parter skal have plads i forholdet og begge skal være ligeværdige. Det gælder også selvom den ene f eks tjener mere end den anden.

Hvis I ikke i fællesskab kan blive enige om, hvordan ting skal gøres/indrettes i jeres fælles hjem (og det er ikke at blive enige, hvis den ene gennemtrumfer sin vilje på alle punkter og stiller ultimatum), så kommer forholdet ikke til at fungere i længden. Og slet ikke hvis der en dag kommer børn med i billedet.

Man er bare nødt til at være villig til at indgå kompromiser, hvis man skal kunne samarbejde om en hverdag og et liv sammen. Og det gælder begge to. Det kan godt være, I har et ok forhold i dag, men når ting bliver vanskelige, man er presset økonomisk, man er præget af søvnmangel, barnet er sygt osv osv osv, så er det virkelig vigtig, at man har et fundament af gensidig respekt, aftaler og kompromisvilje for at kunne klare det sammen.

Jeg håber, I finder ud af det sammen.

uden tvivl, man skal kunne gå på kompromis. vi har også snakket meget om andre ting, hvor vi har måttet gå på kompromis. dog er der disse nævnte ting, vi ikke kan blive enige om overhovedet.