at flytte sammen?

jeg vælger at skrive som anonym, da indlægget ikke skal kunne  blive fundet på google og jeg dermed bliver genkendt.

mit eneste spørgsmål er, om det er mig der er fuldstændig gal på den, eller min holdning faktisk virker rimelig rationel? jeg er nok en dårlig kæreste, men jeg kan ikke rigtig se tingene fra hans side lige med disse ting.

nu til problemet:
min kæreste og jeg snakker meget om at flytte sammen, når vi lige får 100% råd til det, da vi (han) ikke ønsker gæld i banken overhovedet.

1. han vil ikke bo i lejlighed, men have hus med stor garage, så han kan makke i biler.
- det synes jeg ikke, kan lade sig gøre, når man ingen gæld vil have i banken? jeg tror ikke, han kan forstå, det f.eks har taget vores forældre lang tid at bygge alt det op, de har. stort hus, god økonomi osv. det er jo ikke noget, der lige hænger på træerne?
jeg er studerende lige pt, og de næste mange år frem, han er lærling og færdigudlært om 3 år, og vi vil jo gerne flytte sammen snart. men hvem kan, som studerende og lærling, gå ud og købe et stort hus med masser møbler, hårde hvidevarer (og andet) UDEN at få gæld i banken?

2. hvis vi nu antager, min kæreste og jeg får købt hus med stor garage, så han kan lave bil, vil han lade ALLE og enhver gå i garagen og lave bil på alle tider af døgnet, alle ugens dage, for sådan er det oppe ved hans far. (hans far ved knap nok, hvem der går ovre i deres værksted, og der er ofte folk til ved 2-3 tiden om natten)
- nej, det skal de bestemt IKKE have lov til. det er vores hjem, og hvis de skal have lavet bil klokken 23 om aftenen, må de finde et andet sted. i hverdagene vil jeg simpelthen ikke se alle mulige folk komme uden invitationer, og bare begynde at lave bil, uden vi ved noget som helst om det. og i weekenderne er det altså afslapning, da vi begge arbejder (forhåbentligt) til den tid, og derfor gerne vil have weekenderne til at slappe af i. jeg vil i hvert fald. ikke at sige, jeg nægter at få gæster, men de skal ikke komme uventet, ej heller hvis vi ikke er hjemme.
hvad så, når vi får baby? skal babys søvnrytmer så ødelægges, fordi der skal komme uventede gæster og larme helt vildt, fordi de skal makke i biler?

3. han mener, at hvis det fx er ham der køber huset, og jeg flytter ind fx efter 1 måned, at så er det HANS hus, og mine ting skal ikke stå fremme, det er KUN hans regler der gælder osv., men jeg skal stadigvæk betale til det, hjælpe med rengøring, madlavning osv.
- jeg mener, han er HELT forkert på den! hvis jeg flytter ind, er det VORES hus, og vi er fælles om alting. reglerne, indretningen, rengøring, madlavning osv. det havde vi en stor diskussion om her den anden dag, hvor jeg sagde, at hvis han havde det syn på det, så gad jeg da ikke rydde op, gøre rent, lave mad, vaske tøj (og alt det), da jeg jo ikke havde noget at sige så. hans kommentar var "så gider jeg fandme ikke..." og så stoppede samtalen. det kan vel ikke være fair, at jeg ikke må have mine ting fremme, må ik "bestemme" noget, skal makke ret efter ham, OG betale + gøre alting?


derudover vil jeg sige, at jeg elsker ham utrolig højt, og ønsker ikke, at læse nedladende kommentarer omkring ham. vi har et rigtig godt og stabilt forhold og kunne simpelthen ikke ønske mig bedre!

Anonym skriver:

jeg vælger at skrive som anonym, da indlægget ikke skal kunne  blive fundet på google og jeg dermed bliver genkendt.

mit eneste spørgsmål er, om det er mig der er fuldstændig gal på den, eller min holdning faktisk virker rimelig rationel? jeg er nok en dårlig kæreste, men jeg kan ikke rigtig se tingene fra hans side lige med disse ting.

nu til problemet:
min kæreste og jeg snakker meget om at flytte sammen, når vi lige får 100% råd til det, da vi (han) ikke ønsker gæld i banken overhovedet.

1. han vil ikke bo i lejlighed, men have hus med stor garage, så han kan makke i biler.
- det synes jeg ikke, kan lade sig gøre, når man ingen gæld vil have i banken? jeg tror ikke, han kan forstå, det f.eks har taget vores forældre lang tid at bygge alt det op, de har. stort hus, god økonomi osv. det er jo ikke noget, der lige hænger på træerne?
jeg er studerende lige pt, og de næste mange år frem, han er lærling og færdigudlært om 3 år, og vi vil jo gerne flytte sammen snart. men hvem kan, som studerende og lærling, gå ud og købe et stort hus med masser møbler, hårde hvidevarer (og andet) UDEN at få gæld i banken?

2. hvis vi nu antager, min kæreste og jeg får købt hus med stor garage, så han kan lave bil, vil han lade ALLE og enhver gå i garagen og lave bil på alle tider af døgnet, alle ugens dage, for sådan er det oppe ved hans far. (hans far ved knap nok, hvem der går ovre i deres værksted, og der er ofte folk til ved 2-3 tiden om natten)
- nej, det skal de bestemt IKKE have lov til. det er vores hjem, og hvis de skal have lavet bil klokken 23 om aftenen, må de finde et andet sted. i hverdagene vil jeg simpelthen ikke se alle mulige folk komme uden invitationer, og bare begynde at lave bil, uden vi ved noget som helst om det. og i weekenderne er det altså afslapning, da vi begge arbejder (forhåbentligt) til den tid, og derfor gerne vil have weekenderne til at slappe af i. jeg vil i hvert fald. ikke at sige, jeg nægter at få gæster, men de skal ikke komme uventet, ej heller hvis vi ikke er hjemme.
hvad så, når vi får baby? skal babys søvnrytmer så ødelægges, fordi der skal komme uventede gæster og larme helt vildt, fordi de skal makke i biler?

3. han mener, at hvis det fx er ham der køber huset, og jeg flytter ind fx efter 1 måned, at så er det HANS hus, og mine ting skal ikke stå fremme, det er KUN hans regler der gælder osv., men jeg skal stadigvæk betale til det, hjælpe med rengøring, madlavning osv.
- jeg mener, han er HELT forkert på den! hvis jeg flytter ind, er det VORES hus, og vi er fælles om alting. reglerne, indretningen, rengøring, madlavning osv. det havde vi en stor diskussion om her den anden dag, hvor jeg sagde, at hvis han havde det syn på det, så gad jeg da ikke rydde op, gøre rent, lave mad, vaske tøj (og alt det), da jeg jo ikke havde noget at sige så. hans kommentar var "så gider jeg fandme ikke..." og så stoppede samtalen. det kan vel ikke være fair, at jeg ikke må have mine ting fremme, må ik "bestemme" noget, skal makke ret efter ham, OG betale + gøre alting?


derudover vil jeg sige, at jeg elsker ham utrolig højt, og ønsker ikke, at læse nedladende kommentarer omkring ham. vi har et rigtig godt og stabilt forhold og kunne simpelthen ikke ønske mig bedre!

Jeg synes i skal vente med at købe hus til i er færdige med uddannelser og til i er enige om tingene.

Det andet er roden til alt ondt

come2 skriver:

Jeg synes i skal vente med at købe hus til i er færdige med uddannelser og til i er enige om tingene.

Det andet er roden til alt ondt

som skrevet, er han færdig om 3 år, og jeg er først om 6-7 år. jeg vælger en længere gymnasiel uddannelse.
men jeg synes ikke, man skal starte med at købe et hus og smide alle sine penge efter det. hvorfor ikke bare starte med en lejlighed, for at se, om man egentlig KAN bo sammen og holde hinanden ud 24/7? måske vi er meget lykkelige nu, og har da "boet" alene sammen i flere uger, og der var INGEN problemer. men det kan der jo sagtens komme, når vi ikke bare kan "sende den anden hjem" ..

Virker til at I skal droppe tanken om at flytte sammen før I er enige om fælles fremtid. Jeg sys den holdning han har er en smule barnlig. "MIT MIT MIT og du makker ret" Sådan en holdning gad jeg godt nok ikke finde mig.

Anonym skriver:

jeg vælger at skrive som anonym, da indlægget ikke skal kunne  blive fundet på google og jeg dermed bliver genkendt.

mit eneste spørgsmål er, om det er mig der er fuldstændig gal på den, eller min holdning faktisk virker rimelig rationel? jeg er nok en dårlig kæreste, men jeg kan ikke rigtig se tingene fra hans side lige med disse ting.

nu til problemet:
min kæreste og jeg snakker meget om at flytte sammen, når vi lige får 100% råd til det, da vi (han) ikke ønsker gæld i banken overhovedet.

1. han vil ikke bo i lejlighed, men have hus med stor garage, så han kan makke i biler.
- det synes jeg ikke, kan lade sig gøre, når man ingen gæld vil have i banken? jeg tror ikke, han kan forstå, det f.eks har taget vores forældre lang tid at bygge alt det op, de har. stort hus, god økonomi osv. det er jo ikke noget, der lige hænger på træerne?
jeg er studerende lige pt, og de næste mange år frem, han er lærling og færdigudlært om 3 år, og vi vil jo gerne flytte sammen snart. men hvem kan, som studerende og lærling, gå ud og købe et stort hus med masser møbler, hårde hvidevarer (og andet) UDEN at få gæld i banken?

2. hvis vi nu antager, min kæreste og jeg får købt hus med stor garage, så han kan lave bil, vil han lade ALLE og enhver gå i garagen og lave bil på alle tider af døgnet, alle ugens dage, for sådan er det oppe ved hans far. (hans far ved knap nok, hvem der går ovre i deres værksted, og der er ofte folk til ved 2-3 tiden om natten)
- nej, det skal de bestemt IKKE have lov til. det er vores hjem, og hvis de skal have lavet bil klokken 23 om aftenen, må de finde et andet sted. i hverdagene vil jeg simpelthen ikke se alle mulige folk komme uden invitationer, og bare begynde at lave bil, uden vi ved noget som helst om det. og i weekenderne er det altså afslapning, da vi begge arbejder (forhåbentligt) til den tid, og derfor gerne vil have weekenderne til at slappe af i. jeg vil i hvert fald. ikke at sige, jeg nægter at få gæster, men de skal ikke komme uventet, ej heller hvis vi ikke er hjemme.
hvad så, når vi får baby? skal babys søvnrytmer så ødelægges, fordi der skal komme uventede gæster og larme helt vildt, fordi de skal makke i biler?

3. han mener, at hvis det fx er ham der køber huset, og jeg flytter ind fx efter 1 måned, at så er det HANS hus, og mine ting skal ikke stå fremme, det er KUN hans regler der gælder osv., men jeg skal stadigvæk betale til det, hjælpe med rengøring, madlavning osv.
- jeg mener, han er HELT forkert på den! hvis jeg flytter ind, er det VORES hus, og vi er fælles om alting. reglerne, indretningen, rengøring, madlavning osv. det havde vi en stor diskussion om her den anden dag, hvor jeg sagde, at hvis han havde det syn på det, så gad jeg da ikke rydde op, gøre rent, lave mad, vaske tøj (og alt det), da jeg jo ikke havde noget at sige så. hans kommentar var "så gider jeg fandme ikke..." og så stoppede samtalen. det kan vel ikke være fair, at jeg ikke må have mine ting fremme, må ik "bestemme" noget, skal makke ret efter ham, OG betale + gøre alting?


derudover vil jeg sige, at jeg elsker ham utrolig højt, og ønsker ikke, at læse nedladende kommentarer omkring ham. vi har et rigtig godt og stabilt forhold og kunne simpelthen ikke ønske mig bedre!

Medmindre i har en ordentlig røvfuld guldmønter på kistebunden, så kan man ikke gå ud og KØBE et stort hus med møbler, hvidevarer og stor garage med diverse værktøj til bilhalløj.

Hvis han går så meget op i, at det skal været HANS hus, så skal du da ikke betale til det. Måske varme og vand, men fandeme ikke afdrag på huset. Det er jo hans, ikke og dermed også hans gæld.

Jeg ville heller ikke have at folk rendte rundt i min garage på alle tider af døgnet. Så skal han tilkøbe sig en garage et sted, hvor der er mulighed for dette. Det kan man også.

Nej... Jeg synes, at hvis i skal flytte sammen, skal i hvert fald have reglerne kridtet op. Man flytter ikke sammen for at ALT skal være hver for sig.. Så kan man ligeså godt lade være. I skal begge to på en eventuel købskontrakt eller lejekontrakt. Han skal jo heller ikke bare kunne vippe dig ud, hvis han vil det.

Det er godt, I udover dette har et godt forhold, og jeg vil ikke skrive nedladende kommentarer.

Dog vil jeg opfordre dig til at tage en snak med ham om, at det er urealistisk, det, han beder om.

Fuldstændig.

Håber, alt løser sig og at I flytter sammen på de samme vilkår

Anonym skriver:

som skrevet, er han færdig om 3 år, og jeg er først om 6-7 år. jeg vælger en længere gymnasiel uddannelse.
men jeg synes ikke, man skal starte med at købe et hus og smide alle sine penge efter det. hvorfor ikke bare starte med en lejlighed, for at se, om man egentlig KAN bo sammen og holde hinanden ud 24/7? måske vi er meget lykkelige nu, og har da "boet" alene sammen i flere uger, og der var INGEN problemer. men det kan der jo sagtens komme, når vi ikke bare kan "sende den anden hjem" ..

Ja det er måske lidt et stort skridt, hvis i ikke rigtig har boet sammen før.

Så ville jeg også starte ud med en lejlighed.

Man har jo tiden foran sig - så hus skal i nok nå at få ligepludselig

Kathepige skriver:

Medmindre i har en ordentlig røvfuld guldmønter på kistebunden, så kan man ikke gå ud og KØBE et stort hus med møbler, hvidevarer og stor garage med diverse værktøj til bilhalløj.

Hvis han går så meget op i, at det skal været HANS hus, så skal du da ikke betale til det. Måske varme og vand, men fandeme ikke afdrag på huset. Det er jo hans, ikke og dermed også hans gæld.

Jeg ville heller ikke have at folk rendte rundt i min garage på alle tider af døgnet. Så skal han tilkøbe sig en garage et sted, hvor der er mulighed for dette. Det kan man også.

Nej... Jeg synes, at hvis i skal flytte sammen, skal i hvert fald have reglerne kridtet op. Man flytter ikke sammen for at ALT skal være hver for sig.. Så kan man ligeså godt lade være. I skal begge to på en eventuel købskontrakt eller lejekontrakt. Han skal jo heller ikke bare kunne vippe dig ud, hvis han vil det.

Det er godt, I udover dette har et godt forhold, og jeg vil ikke skrive nedladende kommentarer.

Dog vil jeg opfordre dig til at tage en snak med ham om, at det er urealistisk, det, han beder om.

Fuldstændig.

Håber, alt løser sig og at I flytter sammen på de samme vilkår

som studerende og lærling har man jo ikke penge til at gå ud og købe hus, det er jo vildt urealistisk .

selvfølgelig skal jeg betale det, jeg bruger, men nej, jeg mener heller ikke, jeg skal evt afdrage på huset, da det jo er "hans" ..

han har ikke råd til at tilkøbe sig en garage, hvor alle kan være. derudover vil han også bruge alt sin tid der, og jeg vil kun se ham når vi skal sove. og det går jeg bestemt heller ikke med til.

jeg vil også tage en snak med ham, da jeg ikke kan og vil leve under de forhold.

come2 skriver:

Ja det er måske lidt et stort skridt, hvis i ikke rigtig har boet sammen før.

Så ville jeg også starte ud med en lejlighed.

Man har jo tiden foran sig - så hus skal i nok nå at få ligepludselig

vi har aldrig boet sammen, udover de gange vi har passet folks huse, lejligheder osv. sammen og det kan man jo ikke kalde at bo sammen. vi er ikke særlig gamle, og bor derfor begge to hjemme.

Jeg ville ikke kunne bo et sted jeg ikke måtte sætte mit præg på. hvad angår om det er ham der køber huset, vil du efter et stykke tid automatisk have ret til en del i huset rent juridisk men er jo en detalje i og med i er glade for hinanden, og skoen ikke trykker der Tror automatisk han ser anderledes på det om et par år. håber i finder ud af en løsning der gør jer begge glade

Kathepige skriver:

Medmindre i har en ordentlig røvfuld guldmønter på kistebunden, så kan man ikke gå ud og KØBE et stort hus med møbler, hvidevarer og stor garage med diverse værktøj til bilhalløj.

Hvis han går så meget op i, at det skal været HANS hus, så skal du da ikke betale til det. Måske varme og vand, men fandeme ikke afdrag på huset. Det er jo hans, ikke og dermed også hans gæld.

Jeg ville heller ikke have at folk rendte rundt i min garage på alle tider af døgnet. Så skal han tilkøbe sig en garage et sted, hvor der er mulighed for dette. Det kan man også.

Nej... Jeg synes, at hvis i skal flytte sammen, skal i hvert fald have reglerne kridtet op. Man flytter ikke sammen for at ALT skal være hver for sig.. Så kan man ligeså godt lade være. I skal begge to på en eventuel købskontrakt eller lejekontrakt. Han skal jo heller ikke bare kunne vippe dig ud, hvis han vil det.

Det er godt, I udover dette har et godt forhold, og jeg vil ikke skrive nedladende kommentarer.

Dog vil jeg opfordre dig til at tage en snak med ham om, at det er urealistisk, det, han beder om.

Fuldstændig.

Håber, alt løser sig og at I flytter sammen på de samme vilkår