Medlidenhedsdrab

MorDk skriver:

Kan godt se du har kærlighed til disse mennesker. 

Jeg arb. selv inde for sundhedssektoren og jeg har selv været kontaktperson til hjerneskadet mennesker. 

Nogle er SÅ hjerneskadet at de intet liv har. 

Nogle pårørende ønsker livsforlængende pga. de ikke vil "miste" Hvilket jeg synes er meget egoistisk! 

Jeg kan godt forstå at man kan have tanken at man vil hjælpe en person væk herfra da de ikke har noget liv! 

Men der er langt fra tanke til handling i min verden...

Det har di helt ret i.. Jeg blev bare rigtig påvirket af det lige i situationen, men selvfølgelig skal der være plads til disse tanker og følelser. jeg har dem bare ikke, og de ligger så fjern fra min virkelighed. Dejligt der er nogle her på baby, som bare er så søde og imødekommende, og gode til at se bort fra sit eget når de svare, kæmpe hat af for dem, det må jeg øve mig i eller lade være med at svare, når jeg bliver følelsesmæssigt påvirket

Anonym skriver:

Vælger at være anonym i dag, da det er et meget følsomt emne.

Men min bedste veninde valgte for ½ år siden at forsøge at tage sit eget liv. Hun overlevede, men blev desværre svært hjerneskadet, og ligger i dag som en grøntsag på et plejehjem  Hun kan intet, ikke bevæge sig, får sondemad og ligger med ble på. Kort sagt, hun har intet liv!

Hun har altid været der for mig tidligere, jeg har været igennem mange trælse ting i mit liv, og min veninde har ALTID været der for mig. Nu vil jeg gerne hjælpe hende...

Tænker meget over at jeg burde hjælpe hende herfra... men hvordan? Og hvordan bliver jeg straffet bagefter? Tænker at jeg måske bliver frikendt, da enhver kan se at jeg ikke er en koldblodig morder men bare vil min dejlige veninde det bedste. Men bliver jeg mon fængslet med det samme hvis jeg hjælper hende? Og hvad med mine børn? De har deres far (vi bor ikke sammen), men mon kommunen vil forhindre dem i at se mig??

Åh, det er så svært. Er ved at blive vanvittig af alle de tanker og dårlige samvittighed

 

Jeg tror det er risky business når ikke du kan kommunikere med veninden

Jeg ved Signe Lindqvist (hende fra DR) har udført aktiv dødshjælp på hendes mor - jeg går ud fra det er i samarbejde med en læge - måske du kan finde noget info den vej igennem - men hendes mor var vist også 'vågen' og var den der bestemte at det var det hun ville

Hvis du mener det er den vej du gerne vil gå for din veninde så tror jeg du skal se om du kan finde nogle læger der udfører aktiv dødshjælp - men jeg tror det bliver svært når hun ikke selv er i stand til at bede om det

banana3 skriver:

Det har di helt ret i.. Jeg blev bare rigtig påvirket af det lige i situationen, men selvfølgelig skal der være plads til disse tanker og følelser. jeg har dem bare ikke, og de ligger så fjern fra min virkelighed. Dejligt der er nogle her på baby, som bare er så søde og imødekommende, og gode til at se bort fra sit eget når de svare, kæmpe hat af for dem, det må jeg øve mig i eller lade være med at svare, når jeg bliver følelsesmæssigt påvirket

Det er tit det der sker... for følelserne påvirker en som menneske og det er meget normalt.

Da jeg læste dit indlæg tænkte jeg det samme... at du blev påvirket af dine følelser og dine tanker omkring dine egne erfaringer omkring handicappede. 

Men TS veninde har ikke Downs hun er en såkaldt" grøntsag" så et eller andet sted kan man jo heller ikke samligne det... hvis du kan følge mig? 

banana3 skriver:

Det har du faktisk helt ret i. jeg fik det simpelthen så underligt da jeg læste det, men kan sagtens se nu, at det ikke har noget med "her høre det ikke til" men egentlig, at jeg "slet ikke vil høre det emne" selvfølgelig min egen fejl at begynde at kommentere. jeg synes bare det var så langt fra min virkelighed med sådanne tanker, men selvfølgelig skal der også være plads til disse.. 

Tak for din hjælp, lige til at se det fra et andet punkt 

jeg synes egentlig det er ret sejt at du ikke "bare" fastholdt at væe "sur". Hvis du forstår. hah..

For jeg forstår udemærket dine følelser omkring emnet, det er jo aldrig fedt at blive stødt.

Men dejligt at jeg da giver lidt mening. haha.

Og så undskylder jeg lige for de manglemde smileys i indlægget før, kan se nu atdet ser mere stramt ud end intentionen var.

Mom In The Making skriver:

jeg synes egentlig det er ret sejt at du ikke "bare" fastholdt at væe "sur". Hvis du forstår. hah..

For jeg forstår udemærket dine følelser omkring emnet, det er jo aldrig fedt at blive stødt.

Men dejligt at jeg da giver lidt mening. haha.

Og så undskylder jeg lige for de manglemde smileys i indlægget før, kan se nu atdet ser mere stramt ud end intentionen var.

Anonym skriver:

Vælger at være anonym i dag, da det er et meget følsomt emne.

Men min bedste veninde valgte for ½ år siden at forsøge at tage sit eget liv. Hun overlevede, men blev desværre svært hjerneskadet, og ligger i dag som en grøntsag på et plejehjem  Hun kan intet, ikke bevæge sig, får sondemad og ligger med ble på. Kort sagt, hun har intet liv!

Hun har altid været der for mig tidligere, jeg har været igennem mange trælse ting i mit liv, og min veninde har ALTID været der for mig. Nu vil jeg gerne hjælpe hende...

Tænker meget over at jeg burde hjælpe hende herfra... men hvordan? Og hvordan bliver jeg straffet bagefter? Tænker at jeg måske bliver frikendt, da enhver kan se at jeg ikke er en koldblodig morder men bare vil min dejlige veninde det bedste. Men bliver jeg mon fængslet med det samme hvis jeg hjælper hende? Og hvad med mine børn? De har deres far (vi bor ikke sammen), men mon kommunen vil forhindre dem i at se mig??

Åh, det er så svært. Er ved at blive vanvittig af alle de tanker og dårlige samvittighed

 

jeg gentager sikkert de andre, men det er ulovligt så uanset hvad vil du få en straf hvis de kan finde frem til det er dig..

og den er mild eller hård er svært at sige og hvad der sker med dine børn osv er endnu svære at sige..

jeg ville anbefale dig at lade være, for uanset hvor hårdt det er at din veninde ligger der, så får du straf, plet på straffe attesten og i værdste fald må du ikke se dine børn..

Jeg forstår at dette er vanskeligt for dig.

Du er virkelig knyttet til din veninde. Men er du så knyttet til hende, at du vil udføre et alvorligt lovbrud, som hun måske-måske ikke ville have kunnet sætte pris på hvis hun havde været til stede, og som i sidste ende kommer til at gå allermest ud over dine børn? Ja, du må selvfølgelig tage straffen, men den største straf ville jo gå til dine børn? At være barn af en morderske vil ikke være nemt. Ej heller hvis der er snak om fængselsstraf eller lign, og du dermed er fjernet fra deres liv i lang tid. Du skriver, at de har jo sin far. Ja, og så? De mister jo stadig sin mor? Jeg tvivler meget stærkt på, at de vil være taknemmelige for det valg, du i så fald har gjort på deres vegne.

Jeg håber og ber til, at dine følelser og dit ansvar for dine børn vil veje tyngre end dine tanker om at dræpe din veninde. - og så håber jeg, at du tager kontakt med lægen, så du kan få snakket disse ting igennem med en proffesionel...

Frøken J. skriver:

Du er et meget varmt og fornuftigt menneske, og jeg er i øvrigt meget enig med dig i denne debat

TS: Det må virkelig være hårdt, og jeg har desværre ikke noget godt svar eller et råd.. Jeg tror du skal tænke på hvad du potentielt udsætter dig selv og din familie for. Og hvad hvis du får skyldfølelse bagefter? Er sikker på din veninde ikke ønskede du ødelagde dit liv pga. et valg HUN Valgte at træffe..

Tak. Jeg gør mit bedste. hah

vi har passiv dødshjælp i dk men det er tys tys. hørte at man i særtilfælde godt (ved læger osv) kan give lidt for meget medicin. synets du skal tale med hendes læge/behandlere om dine tanker.

men gør ikke noget aktivt selv!!!! du kommer i fængsel. og hvad emd bagefter? selvom dine intentioner er gode hva så når du lukker øjenene om aftenen og tænker på du har taget en anden persons liv? du aner ikke hvad du vil føle endnu. slet ikke.. og hvordan? vil du kvæle hende med en pude? se at hun spræller? være den sidste der ser hendes øjne gå ud?

jeg forstår godt dine tanker dog. men din 1 prioritering og din 2 prioritering og din 3. privoritering er DINE børn! det er synd for din veninde. men det er mere synd for dine børn. hun valgte selv. dine børn har intet valg. hvordan vil de blive behandlet med en mor der sidder i fængsel eller har været der? åh nej dog.

men mange  og jeg tror du er en alletiders veninde

Mange tak for jeres svar, det har betydet meget for mig at høre jeres tanker og læse jeres søde ord

Kan godt selv se nu at det er vanvittigt, jeg var bare meget påvirket af det følelsesmæssigt da jeg skrev indlægget. Har snakket med min læge og har fået bevilget nogle timer hos en psykolog, tror det bliver godt at komme lidt af med nogle af de dumme tanker og den dårlige samvittighed.

Jeg undskylder hvis jeg har stødt nogle, var på ingen måde min intention, og havde ikke tænkt over der sad nogle der kunne blive kede af at læse mit indlæg  Vil så sige at jeg synes der er stor forskel på at have f.ex downs og det min veninde fejler, man kan sagtens have et godt liv med downs eller en anden hjerneskade, men når man ligger dagen lang i sin seng og bare kigger, ikke kan bevæge sig, ikke kan spise og ligger med ble på, den eneste kommunikation der er, er når hun indimellem har ondt og skriger, ja så synes jeg det er noget helt andet.

Men mange tak, I har hjulpet mig mere end I aner