Medlidenhedsdrab

Vælger at være anonym i dag, da det er et meget følsomt emne.

Men min bedste veninde valgte for ½ år siden at forsøge at tage sit eget liv. Hun overlevede, men blev desværre svært hjerneskadet, og ligger i dag som en grøntsag på et plejehjem  Hun kan intet, ikke bevæge sig, får sondemad og ligger med ble på. Kort sagt, hun har intet liv!

Hun har altid været der for mig tidligere, jeg har været igennem mange trælse ting i mit liv, og min veninde har ALTID været der for mig. Nu vil jeg gerne hjælpe hende...

Tænker meget over at jeg burde hjælpe hende herfra... men hvordan? Og hvordan bliver jeg straffet bagefter? Tænker at jeg måske bliver frikendt, da enhver kan se at jeg ikke er en koldblodig morder men bare vil min dejlige veninde det bedste. Men bliver jeg mon fængslet med det samme hvis jeg hjælper hende? Og hvad med mine børn? De har deres far (vi bor ikke sammen), men mon kommunen vil forhindre dem i at se mig??

Åh, det er så svært. Er ved at blive vanvittig af alle de tanker og dårlige samvittighed

 

Anonym skriver:

Vælger at være anonym i dag, da det er et meget følsomt emne.

Men min bedste veninde valgte for ½ år siden at forsøge at tage sit eget liv. Hun overlevede, men blev desværre svært hjerneskadet, og ligger i dag som en grøntsag på et plejehjem  Hun kan intet, ikke bevæge sig, får sondemad og ligger med ble på. Kort sagt, hun har intet liv!

Hun har altid været der for mig tidligere, jeg har været igennem mange trælse ting i mit liv, og min veninde har ALTID været der for mig. Nu vil jeg gerne hjælpe hende...

Tænker meget over at jeg burde hjælpe hende herfra... men hvordan? Og hvordan bliver jeg straffet bagefter? Tænker at jeg måske bliver frikendt, da enhver kan se at jeg ikke er en koldblodig morder men bare vil min dejlige veninde det bedste. Men bliver jeg mon fængslet med det samme hvis jeg hjælper hende? Og hvad med mine børn? De har deres far (vi bor ikke sammen), men mon kommunen vil forhindre dem i at se mig??

Åh, det er så svært. Er ved at blive vanvittig af alle de tanker og dårlige samvittighed

 

jeg synes du bør drøfte dine tanker med en prof for det lyder meget meget hårdt og på kanten til lidt for alvorligt hvad vi i dette fora bør kunne hjælpe dig korrekt med..

 

sender dig masser af tanker og kram for det må være så uendelig hårdt

Carl-Emil's mor skriver:

jeg synes du bør drøfte dine tanker med en prof for det lyder meget meget hårdt og på kanten til lidt for alvorligt hvad vi i dette fora bør kunne hjælpe dig korrekt med..

 

sender dig masser af tanker og kram for det må være så uendelig hårdt

Kunne godt være jeg skulle prøve at ringe til min læge i morgen. Tak for svar

Du må endelig ikke gøre alvor af dine tanker.

Du kommer i fængsel for hvad? for mord på din veninde som ikke engang vil være dig taknemmelig fordi hun jo netop er en "grøntsag", og rent faktisk ikke ved at det er forfærdeligt at hun ligger der.

Det er ikke dét værd, slet ikke når du har børn. Men jeg kan sagtens forstå at du har overvejet det, for det er da ganske forfærdeligt at se én man elsker ligge på den måde.

Du må sige til dig selv, at hun jo i grunden allerede har forladt denne jord, det er kun hendes skal der er tilbage, og "den" ved ikke andet end at holde sig i live af en eller anden årsag.

Vil nok også råde dig til at tale med en proffesionel, så du kan få ryddet op i dine tanker og følelser

Kan sagtens forstå dine tanker! Det må være uendelig svært at se en kær veninde være så forpint.

Men jeg tror du må prøve at lade din forstand tale fremfor dit hjerte, for medlidenhedsdrab er forbudt i Danmark, og du vil blive straffet for det. Og ville du kunne leve med at have slået hende ihjel? For det er jo reelt det du overvejer.

Tror måske du skulle snakke med en professionel om dine tanker, for de må pine dig rigtig meget.

Anonym skriver:

Vælger at være anonym i dag, da det er et meget følsomt emne.

Men min bedste veninde valgte for ½ år siden at forsøge at tage sit eget liv. Hun overlevede, men blev desværre svært hjerneskadet, og ligger i dag som en grøntsag på et plejehjem  Hun kan intet, ikke bevæge sig, får sondemad og ligger med ble på. Kort sagt, hun har intet liv!

Hun har altid været der for mig tidligere, jeg har været igennem mange trælse ting i mit liv, og min veninde har ALTID været der for mig. Nu vil jeg gerne hjælpe hende...

Tænker meget over at jeg burde hjælpe hende herfra... men hvordan? Og hvordan bliver jeg straffet bagefter? Tænker at jeg måske bliver frikendt, da enhver kan se at jeg ikke er en koldblodig morder men bare vil min dejlige veninde det bedste. Men bliver jeg mon fængslet med det samme hvis jeg hjælper hende? Og hvad med mine børn? De har deres far (vi bor ikke sammen), men mon kommunen vil forhindre dem i at se mig??

Åh, det er så svært. Er ved at blive vanvittig af alle de tanker og dårlige samvittighed

 

vil som de andre mene at du skal snakke med en prof omkring de tanker du går med..

også skal du nok også tænke på hvis skyld vil du gøre det for..ja hendes..men hun ved det ikke alligevel..og hvad med hendes forældre?..hvis om nogen skulle træffe sådan et valg..må det være forældrene/familien

men forstår ganske udemærket din tankegang..arbejder på et bosted for handicappede hvor nogle er af samme skæbne som din veninde.og ja man kan tænke, hvad liv er det..men de ved det måske ikke selv..

Hansen1990 skriver:

vil som de andre mene at du skal snakke med en prof omkring de tanker du går med..

også skal du nok også tænke på hvis skyld vil du gøre det for..ja hendes..men hun ved det ikke alligevel..og hvad med hendes forældre?..hvis om nogen skulle træffe sådan et valg..må det være forældrene/familien

men forstår ganske udemærket din tankegang..arbejder på et bosted for handicappede hvor nogle er af samme skæbne som din veninde.og ja man kan tænke, hvad liv er det..men de ved det måske ikke selv..

Anonym skriver:

Vælger at være anonym i dag, da det er et meget følsomt emne.

Men min bedste veninde valgte for ½ år siden at forsøge at tage sit eget liv. Hun overlevede, men blev desværre svært hjerneskadet, og ligger i dag som en grøntsag på et plejehjem  Hun kan intet, ikke bevæge sig, får sondemad og ligger med ble på. Kort sagt, hun har intet liv!

Hun har altid været der for mig tidligere, jeg har været igennem mange trælse ting i mit liv, og min veninde har ALTID været der for mig. Nu vil jeg gerne hjælpe hende...

Tænker meget over at jeg burde hjælpe hende herfra... men hvordan? Og hvordan bliver jeg straffet bagefter? Tænker at jeg måske bliver frikendt, da enhver kan se at jeg ikke er en koldblodig morder men bare vil min dejlige veninde det bedste. Men bliver jeg mon fængslet med det samme hvis jeg hjælper hende? Og hvad med mine børn? De har deres far (vi bor ikke sammen), men mon kommunen vil forhindre dem i at se mig??

Åh, det er så svært. Er ved at blive vanvittig af alle de tanker og dårlige samvittighed

 

Sorry men det er skudda for sygt !!!

Ikke for at lyde virkelig hensynsløst men hun tog det valg det skal da ikke ødelægge dit liv,.!

Tænk på dig selv og dine børn, er sikker på det var hvad din veninde virkelig ønskede for dig,..!

Anonym skriver:

Vælger at være anonym i dag, da det er et meget følsomt emne.

Men min bedste veninde valgte for ½ år siden at forsøge at tage sit eget liv. Hun overlevede, men blev desværre svært hjerneskadet, og ligger i dag som en grøntsag på et plejehjem  Hun kan intet, ikke bevæge sig, får sondemad og ligger med ble på. Kort sagt, hun har intet liv!

Hun har altid været der for mig tidligere, jeg har været igennem mange trælse ting i mit liv, og min veninde har ALTID været der for mig. Nu vil jeg gerne hjælpe hende...

Tænker meget over at jeg burde hjælpe hende herfra... men hvordan? Og hvordan bliver jeg straffet bagefter? Tænker at jeg måske bliver frikendt, da enhver kan se at jeg ikke er en koldblodig morder men bare vil min dejlige veninde det bedste. Men bliver jeg mon fængslet med det samme hvis jeg hjælper hende? Og hvad med mine børn? De har deres far (vi bor ikke sammen), men mon kommunen vil forhindre dem i at se mig??

Åh, det er så svært. Er ved at blive vanvittig af alle de tanker og dårlige samvittighed

 

Jeg synes vikrkelig ikke, at dette indlæg høre til herinde!

Det kunne jo være der var andre med handicappede i familien, som blev VIRKELIG støt og ikke mindst foraget over dit indlæg. Der er vidst andre måder at være der for hende, end at slå hende ihjel..

banana3 skriver:

Jeg synes vikrkelig ikke, at dette indlæg høre til herinde!

Det kunne jo være der var andre med handicappede i familien, som blev VIRKELIG støt og ikke mindst foraget over dit indlæg. Der er vidst andre måder at være der for hende, end at slå hende ihjel..

Selvfølgelig høre det til herinde. skal familier med Handicappede nu have særbehandling fordi de kan blive stødt over emnet?

Der er da SÅ mange debatter  herinde med følsomme emner som folk dagligt bliver stødt over. Kan ikke se hvorfor det her er værre end så meget andet.

til TS: Jeg vil nok som de andre råde dig til at tale med en professionel. Kan godt forstå dine tanker, men jeg synes de skal blive på tankeplan, for hvis du føre det ud i livet vil det få traumatiske konsekvenser for dig selv og din familie. Uanset om det er medlidenhedsdrab eller ej, vil det være drab og du vil for altid være stemplet som én der kan slå ihjel.

Hvilket jo ville være sandt, uanset hvad dit grundlag for at gøre det er.

Men du har helt sikkert brug for at komme ud med dine tanker og følelser og det forstår jeg fuldt ud, så dem der ikke forstår at det er ok at tænke og føle alle tanker og følelser, (Men ikke altid at agere på dem) dem skal du bare ignorere.

 til dig.