Rikkeas skriver:
Hej piger.
Som I kan se på min overskrift, så er jeg en MEGET frusteret mor, der er ved at gå ud af mit gode skind.
Jeg har det sidste lange stykke tid haft mere end bare besvær for at få Silja til at sove til middag.
I dagplejen er der ALDRIG nogle problemer!
- Men når jeg lægger hende ud, på samme tidspunkt som hun er vant til i DP, så kan jeg prøve at få hende til at sove i 1½ time..
Hun bliver ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved OG VED med at sætte sig op, uanset hvor træt pigebarnet er.
Det er håbløst at få hende til at sove, om jeg står og synger og luller hende, om jeg går en tur, eller om jeg bare lader hende være.
HÅBLØST, og jeg er så fucking frusteret over det, det er helt vildt.
Jeg bliver sur, jeg bliver ked af det og jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere!
Vi tog kampen da drengen begyndte på det der pjat.
Eller, hvis sandhedens skal frem, så stod vi først i ugevis og lullede ham i søvn. Det var lige der omkring da han gik fra rigtig baby til tumling, armene og ben var umulige at styre og resten af kroppen drejede bare modsatte vej. Hvor han fi alt den energi fra, det aner jeg ikke, for de voksne var døden nær af træthed og ingen fritid. i bagkundskabets ulideligt klare lys, så gjorde vi ham nok en bjørnetjeneste ved at have svært ved at acceptere at han godt kunne falde i søvn selv... Baby var bare ikke baby mere 
Efter samtale med sp'en tog vi vi simpelthen kampen. Vi lavede rutine (Skiftning, fik bamsen & sutten, kom i sove-tøj) og blev puttet. Vi gik væk fra barnevognen og når hans brok gik over i at være ked, gik vi tilbage og trøstede ham. Han kom ikke op, medmindre han jo var sådan rigtigt ked af det med hulk og det hele..
Det gjorde ondt i hjertet, men vi har nu en dreng der sover fra 12-14.30 og fra 20.00-06.00. Det har hjulpet på både ham og os 