Når ens barn smidder maden på gulvet med vilje?

Hej piger

Kan jeg ikke få nogle gode råd?

Amanda (16 mdr) er begyndt at smidde maden på gulvet når vi spiser. Dvs det har stået på i nogle måneder med er blevet grelt nu.

Hun gør det med vilje og med fuldt overlæg og det er virkelig meget mad hun kan smidde på gulvet. Når hun har gjort det rækker hun så ud efter mere mad. Hun er fuldstændig upåvirket af at vi siger til hende at hun ikke må smidde sin mad på gulvet og hun ser somme tider lige på os og griner når hun gør det. Jeg ved dog ikke helt om det kun er grænsesøgende adfærd, for somme tider kigger hun på maden der falder og klapper og smiler lykkeligt, så jeg tror også at hun syntes det ser sjovt/fint ud og eksperimenterer med tyngdekraften.

Min mor siger at jeg skal tage maden fra hende når hun har smidt noget på gulvet og så sige: "så er du jo mæt skat" og ikke lade hende få mere. Jeg mener dog at hun er for lille til at kæde den konsekvens sammen med hendes handling og syntes desuden at det er svært, for det er ikke fordi hun er mæt at hun gør det. Hun spiser fint videre og er stadig sulten. I øvrigt er det sådan at hun generelt ikke er særlig begejstret for mad og at det er lidt svært at holde hendes vægt ordentlig oppe og at hun ikke er ret interesseret i at spise eller lære at spise med fx ske eller gaffel (kan dog med gaffel og lidt med ske).

Vi prøver altid at lave lækkert mad og vi sidder samlet og hygger os omkring bordet.

Hvad ville I gøre?

Der har Elias været på det punkt, husker ikke vi gjorde noget udover at sige nej du skal ikke kaste maden på gulvet, det vilvor/far/vi ikke have..  Og ellers syntes jeg beskrivelsen passer på vores søn - så følger med.. Vi er dog så småt begyndt med det at fjerne maden for at se om dt har en virkning meeen... Som bambi på glatis  Forældremæssigt. Vi skal nok nå at få ham godt forskruet. 

Han er 2 år + 4 måneder. 

Er der én ting jeg har haft gavn af at lære, så er det at tage det roligt over måltider ! Min søn har aldrig været god til at spise så derfor har jeg været meget "over" ham og rost ham når han har gjort det godt. Men det har intet hjulpet. Til sidst satte jeg mig dét mål at jeg slet ikke ville kommentere hans adfærd ved måltiderne (med mindre det self er blevet helt uacceptabelt) og det har hjulpet! Næsten fra dag et! Han spiser meget bedre og vi har en god stund. 

Jeg kan også huske da han var mindre og kastede sin mad på gulvet - der skulle undersøges og gøres ved. Og en barn på 16 mdr kan ikke forventes at kunne regulere sin adfærd efter et "det må du ikke". Jeg ville -uden ord- (eller måske et kærligt men bestemt "nej") tage fat i tallerknen når den er på vej rundt, smile og sætte tallerknen ned igen. Det ville jeg gentage -mange gane. Og ellers ville jeg fjerne tallerknen, hvis det er fordi hun ikke er sulten. Min søn har altid været lille og derfor har jeg altid været bange for om han nu fik nok mad - men da jeg besluttede mig for at gøre måltiderne til nogle bedre stunder da besluttede jeg mig også for at det med hans vægt ikke skulle være en bymkring ved bordet! For det gjorde bare situationen værre og mon ikke også han overlever  

I øvrigt er det kun en ganske lille periode at barnets liv at det smider mad på gulvet liige om lidt er perioden ovre og så efterfølger der nye udfordinger.. jeg tror simpelthen kunsten er ikke at gøre det værre end det er - det vil barnet også mærke

Maise86 skriver:

Min søn er også 16 mdr og gør ting der ligner. Jeg tror bestemt ikke det er for at prøve grænser af, men jeg tror det er fordi det er sjovt! Min søn siger altid meget overrasket "Hov!" når han gør det

Jeg ville sige Nej, maden skal blive oppe på bordet og så tage maden fra hende, og så give hende det igen lidt efter. 30 sekunder eller sådan noget. Altså så hun forstår at det må man ikke

MortilElias2010 skriver:

Der har Elias været på det punkt, husker ikke vi gjorde noget udover at sige nej du skal ikke kaste maden på gulvet, det vilvor/far/vi ikke have..  Og ellers syntes jeg beskrivelsen passer på vores søn - så følger med.. Vi er dog så småt begyndt med det at fjerne maden for at se om dt har en virkning meeen... Som bambi på glatis  Forældremæssigt. Vi skal nok nå at få ham godt forskruet. 

Han er 2 år + 4 måneder. 

 

Ja, det er lidt svært at tackle

Nu har jeg ikke læst alle de andre svar, men min pige startede med at smide maden på gulvet allerede da hun var 9 mdr og gør det stadig nu, 13 mdr, men det er blevet meget mindre. De råd jeg har fået der umiddelbart virker her er enten at ignorere (hvilket kan være rigtig svært når man ser maden flyve om ørerne på en ud af øjenkrogen) eller at påpege det barnet skal fremfor det det ikke må. Fx sige "maden skal ind i munden" i stedet for "nej, ikke smide med maden". Hun kigger ikke på os mere og siger "ah" eller lign for at se om det hun gør er ok for vi lader som om vi er ligeglade. Hun begyndte bare at græde hvis vi sagde nej med bestemt stemme og da vores datter er ekstremt småtspisende er fokus en god stemning fremfor griseri, så det stoppede vi hurtigt med. Men begynder hun at kaste det hele væk flytter vi hendes tallerken og lader hende sidde lidt og tænke over det. Men man skal nok teste sin metode 1 uge eller 2 før man ser en effekt