Jeg er en dårlig mor!!

Anonym skriver:

Tak.

Desværre har han det ikke fra fremmede, han er vokset op med at mænd ikke tager sig af de huslige pligter. Har ALDIRG set min svigerfar sætter noget i opvaskermaskinen eller svinge støvsugeren osv. Så det er noget af en opgave vi står overfor. Men det skal lykkes, det sidste jeg ønsker for min datter er hun skal være skilsmissebarn.

Det er jo det vores generation af kvinder må leve med. Min kæreste havde heller aldrig lavet dagens gode gerning før hanmødte mig, fatter simpelthen ikke at han kan have haft 2 lange forhold, hvor de boede sammen, uden hun brændte sammen i bøtten.

Vi havde været sammen 6 måneder da jeg fandt et mønster. Han havde sjovt nok altid aftaler når jeg gik igang med rengøring, sjovt nok så forsvandt han på ret præcise tidspunkter. Han leved et sorgløst liv, med en far der forgudede ham. Desværre har det så givet ham enebarns syndromet og forventede så absolut at jeg fortsatte med at bære ham på hænder og fødder.

Gjorde jeg ikke.

Det kan lade sig gøre, alt kan lade sig gøre. Men mænd der er blevet forvænt af deres mødre skal bare have den hårdt....

Anonym skriver:

Tak.

Desværre har han det ikke fra fremmede, han er vokset op med at mænd ikke tager sig af de huslige pligter. Har ALDIRG set min svigerfar sætter noget i opvaskermaskinen eller svinge støvsugeren osv. Så det er noget af en opgave vi står overfor. Men det skal lykkes, det sidste jeg ønsker for min datter er hun skal være skilsmissebarn.

Ja, ligestillingen er virkelig kommet lang....

Det er virkelig trist, hvor ofte man hører akkurat det, du fortæller.

- men det betyder ikke, at du skal finde dig i det. Du har faktisk noget at skulle have sagt i eget hjem. Og om hans far hjalp til i huset er faktisk ligegyldigt. Min mand synes altid, at han har noget vigtigere at gøre, end f eks opvasken.... gæt hvem som så bliver stående alene med det hele?

- men jeg accepterer det ikke, og det har han efterhånden lært. Som en anden skriver: Det virker at give ham konkrete opgaver.

Ja, han arbejder hele dagen - det gør du også, selvom det er inden for hjemmets fire vægge. Og det betyder, at når han kommer hjem, så skal der deles lige på barnepas mm. Hvis han har lyst til at nusle rundt ude i haven og slappe af, så har han ikke noget mere ret til det end dig. Så må der en aftale på bordet a la: Nu får du en time til dine egne ting, men så må du overtage ...., for så er det min tur. Familielivet er nødt til at være et fælles projekt. Hvis det er noget, du skal holde gående alene men på hans præmisser, så kommer det aldrig til at fungere. Han har sagt A, så må han også sige B - på den ene eller den anden måde.

. Jeg forstår udemærket godt, at du er træt og at det er for meget.  for at han forstår budskabet denne gang!

Jonatansmor skriver:

Det er jo det vores generation af kvinder må leve med. Min kæreste havde heller aldrig lavet dagens gode gerning før hanmødte mig, fatter simpelthen ikke at han kan have haft 2 lange forhold, hvor de boede sammen, uden hun brændte sammen i bøtten.

Vi havde været sammen 6 måneder da jeg fandt et mønster. Han havde sjovt nok altid aftaler når jeg gik igang med rengøring, sjovt nok så forsvandt han på ret præcise tidspunkter. Han leved et sorgløst liv, med en far der forgudede ham. Desværre har det så givet ham enebarns syndromet og forventede så absolut at jeg fortsatte med at bære ham på hænder og fødder.

Gjorde jeg ikke.

Det kan lade sig gøre, alt kan lade sig gøre. Men mænd der er blevet forvænt af deres mødre skal bare have den hårdt....

Gæt, om jeg skal lære min søn at gøre sin del i hjemmet! Jeg ville være så flov, hvis jeg fik høre noget som dette fra hans fremtidige bedre halvdel.

(har ikke læst de andre indæg)

Hvis han ikke var sådan før i fik børn (går ud fra du ikke ville have valgt at få barn med én som er så meget væk) så synes jeg, at I skal snakke om hvorfor han ikke har lyst til at bruge tid sammen med dig (og speielt sit barn) Det virker på mig som om der er noget helt galt i jeres parforhold siden han ikke vil være sammen med jer og hellere vil være alene, eller sammen med venner. For som det står til nu, så virker det jo som om der kun er én vej for parforholdet

Jeg føler med dig og ved hvordan du har det. Vi har haft samme problem herhjemme. Forleden dag brød jeg sammen foran min kæreste og sagde at det var slut. Der gik det op for ham at han risikerede at miste mig hvis han ikke tager sig sammen. Måske din kæreste har brug for sådan en øjenåbner? Synes i hvert fald du skal fortælle ham at du har brug for hans hjælp, for det går sidste ende ud over jeres datter og som du siger, det fortjener hun ikke.

Kæmpe kram herfra.

Ciss skriver:

Gæt, om jeg skal lære min søn at gøre sin del i hjemmet! Jeg ville være så flov, hvis jeg fik høre noget som dette fra hans fremtidige bedre halvdel.

Min dreng fylder 2 om 1½ månede. Han er med til opvasken, oprydningen på hans eget værelse. Han fejer efter sig selv når han har leget i sandkasse. Stiller sin tallerken hen efter mad, rydder op efter sig selv.

Kan ikke andet end at konkludere at det har været viljen den var gal med i vores mødres generation. Dét og en manderace der så absolut havde det for nemt og ikke villigt var med til en ændring af deres "rettigheder" som "Familiens overhovede". Til at brække sig over