Jeg er en dårlig mor!!

Annana89 skriver:

Altså min mand hjælper heller ikke særlig meget til af eget initiativ! Men hvis jeg beder ham om konkrete ting så gør han det som reel uden brok. Men hvis jeg "brokker" mig over at jeg ikke orker det hele selv osv. så kan han godt stejle lidt og komme med den der at han jo er på arbejde osv. Men je tror simpelthen det er fordi han overhovedt ikke kan se hvor jeg har behovet for hjælpen.

Så jeg har fundet ud af at det er meget bedre og be ham om konkrete ting så er han ikke i tvivl om hvor mit behov er. så måske du kunne prøve det?

Og så sige: "Skat, jeg føler jeg er ved at drukne i i opgaver idag, kunne du ikke evt. gribe støvsugeren senere og lige løbe stuen over?! det ville virkelig hjælpe mig." Ved ikek om det virker i dit tilfælde, men min erfaring er bare at mænd ikek kn tænke selv og meget bedre kan finde ud af det hvis vi gør det for dem.

Eller måske kunne han tage jeres datter med ud lidt når han skal rode med ting og sager. så du kan få bare lidt ro! Det var måske også en måde du kunne få lidt "hjælp" fra ham hvis han virkelig ikke kan se ideen i at hjælpe til med det huslige.

 

Og 3 løsning vilel måske være at betale sig fra lidt hjælp i det daglige hvis penge ikke er et problem?

 

Håber i kan finde frem til en eller anden løsning for der er da intet at sige til hvis du er ved at brænde fuldstændigt ud

Tak for alle rådene Det lyder MEGET som min kæreste. Han gør det når han er der og jeg beder ham om det. Men ville sådan ønske at han kunne tænke selv. Og ville ønske at han var til stede når han er kommet fra job.

Anonym skriver:

Tusnd tak for rådet. Jeg vil prøve at kigge nærmere på den. For ønsker virkelig ikke for mit barn at hun skal være skilsmissebarn. men det er nok der vi ender hvis han ikke kan indse at vi har været 2 om dette

Selv tak - jeg ser lige at det er et rådgivningstilbud til folk i Nordjylland, men det skulle være et tilbud alle kan få over hele landet. Hvis du stadig har kontakt med din sp, så synes jeg du skal kontakte hende og høre hende ad. Hun ved med garanti, hvor du kan henvende dig. Synes måske det er en god løsning til at få manden med, da man jo kan sige at det drejer sig om alt det praktiske efter man har fået barn. Derefter er det jo muligt at tale om stort og småt.

Håber det bedste for jer

LR85 skriver:

Ja det er super hårdt, men virkelig naturligt. For os alle. 

Sørg for a tænk over hvordan du gerne ville have tingene blev bedre og fortæl ham hvad det gør ved dig at tingene er som de er. 

Held og lykke. Håber du snart finder din gnist og glæde igen (jeg lover dig den komme.  Det er noget a en udfordring a have en 8 måneders) 

Tak. Ja det er hårdt men også det hele værd. God solskindsdag til dig

Laijona Äiti skriver:

Det gør dig bestemt ikke til en dårlig mor!

Tværtimod så er det rigtig flot at du anderkender et problem som for mange er rigtig svært. 

Jeg håber virkelig du har modet i dig til at få gjort noget ved situationen, for det fortjener hverken du eller din datter.

Tak. det er også svært at få sagt men lidt nemmere når "vandet flyder over"

Anonym skriver:

Tak. det er også svært at få sagt men lidt nemmere når "vandet flyder over"

Desværre har mange en tendens til at bide det i sig, så ender det med at bægeret er fyldt og flydet over, men man kan lære af det og når man er ovenpå igen ved hvad måske hvordan man forebygger det lidt.

endnu en krammer til dig

Anonym skriver:

Tusnd tak for rådet. Jeg vil prøve at kigge nærmere på den. For ønsker virkelig ikke for mit barn at hun skal være skilsmissebarn. men det er nok der vi ender hvis han ikke kan indse at vi har været 2 om dette

Du kunne evt vise ham denne tråd? Hvis det ikke hjælper, så bliver du simpelthen nødt til at tale med store bogstaver. For din egen skyld, så få familien til at babysitte nogle timer/en dag. Du vil hurtigt opdage, hvor befriende det er rent faktisk at have lidt tid til sig selv. Især når man skal tage hensyn til en forvænt mand som din. Håber I finder ud af det, for du skal altså ikke lade sig nøjes med en mand, der ikke gider detage i de huslige pligter

Anonym skriver:

Tak for dit søde svar.

Desværre har min kæreste ikke samme mening. Når jeg siger at jeg har brug for hjælp, mener han at han gør hvad han kan.

Hun skal starte i DP 1 juni og jeg skal starte 1 august så jeg har lidt tid for mig selv (jeg glæder mig faktisk tid at være mig selv bare et par timer om ugen) Jeg elsker min datter over alt på jorden og glæder mig bare til at jeg kan finde overskuet igen

Sikke en idiot han lyder til at være - i hvert fald lige på dét punkt der

Tal med ham og forklar ham, at de fleste mænd i dag hjælper til med pasning af barnet! Og dem som ikke gør er tossede, de går glip af en masse, som aldrig kommer tilbage igen!

Er der evt. nogle der kan aflaste dig nogle gange om ugen indtil hun starter i DP? Husk, at det er okay at bruge tid til dig selv, når hun er kørt ind. Du skal ikke ende op med at hende så snart hun vågner fra lur hver dag, fordi du ellers får dårlig samvittighed! Du er også en god mor for din datter ved at passe på dig selv og dermed holde hendes mor i balance, så hun kan være en bedre o mere nærværende og glad mor, når I er sammen

Anonym skriver:

Ja, nu kan jeg snart ikke mere. Vores datter er 8 mdr og jeg står med alt selv! Når min kæreste kommer hjem fra arbejde (fra 05.00 til ca. 19.00) har han mere travlt med alt muligt andet (slå græs, lave bil, får venner på besøg) ihvertfald kommer han for det meste først ind ved 21.30 22.00 tiden og der er jeg efter hånden mere død end levende. Når han så kommer ind bliver han fornærmet over at jeg ikke gider noget og tror stræks at jeg ikke gider ham mere. Han fatter ikke at jeg mangler hjem i hverdagen.

Jeg har ikke indtaget noget mad eller drikke idag fordi vores datter er "over alt" og skal rende efter hende. Når hun så sover er der 1000 ting der skal ordnes, har egenlig ikke tid til at sætte her men nu bryd verden sammen for mig efter jeg har gået en tur med vores datter for at få hende til at sove hvilket hun ikke ville i det resultat at jeg bliver sur og hæver stemmen over hende. Hun har ikke fortjent det, for det er ikke hendes skyld. Er så ked af at jeg ikke kan mere og det går ud over vores datter.

 

Ville ikke så meget med dette, bare samle tankerne lidt.
Håber jeg har en glad datter når hun vågner og som stadig elsker hendes mor 

DU er IKKE en dårlig mor. Men du har en ELENDIG kæreste og din datter har en ligeså ELENDIG far.

Har du overvejet at lave et skema over alt det du laver på en ganske almindelig dag og vist ham? For det der skal du slet ikke leve i, din datter skal da heller ikke vokse op og tro det er okay at mænd opfører sig så egoistisk.

Du bliver nødt til at tage den snak med ham, få ham til at forstå at familie er et parløb, deltager han ikke på lige fod, kan du ligeså godt være enlig mor?!

Du får en krammer - ingen burde leve som du gør det

Jonatansmor skriver:

DU er IKKE en dårlig mor. Men du har en ELENDIG kæreste og din datter har en ligeså ELENDIG far.

Har du overvejet at lave et skema over alt det du laver på en ganske almindelig dag og vist ham? For det der skal du slet ikke leve i, din datter skal da heller ikke vokse op og tro det er okay at mænd opfører sig så egoistisk.

Du bliver nødt til at tage den snak med ham, få ham til at forstå at familie er et parløb, deltager han ikke på lige fod, kan du ligeså godt være enlig mor?!

Du får en krammer - ingen burde leve som du gør det

Tak.

Desværre har han det ikke fra fremmede, han er vokset op med at mænd ikke tager sig af de huslige pligter. Har ALDIRG set min svigerfar sætter noget i opvaskermaskinen eller svinge støvsugeren osv. Så det er noget af en opgave vi står overfor. Men det skal lykkes, det sidste jeg ønsker for min datter er hun skal være skilsmissebarn.

Anonym skriver:

Ja, nu kan jeg snart ikke mere. Vores datter er 8 mdr og jeg står med alt selv! Når min kæreste kommer hjem fra arbejde (fra 05.00 til ca. 19.00) har han mere travlt med alt muligt andet (slå græs, lave bil, får venner på besøg) ihvertfald kommer han for det meste først ind ved 21.30 22.00 tiden og der er jeg efter hånden mere død end levende. Når han så kommer ind bliver han fornærmet over at jeg ikke gider noget og tror stræks at jeg ikke gider ham mere. Han fatter ikke at jeg mangler hjem i hverdagen.

Jeg har ikke indtaget noget mad eller drikke idag fordi vores datter er "over alt" og skal rende efter hende. Når hun så sover er der 1000 ting der skal ordnes, har egenlig ikke tid til at sætte her men nu bryd verden sammen for mig efter jeg har gået en tur med vores datter for at få hende til at sove hvilket hun ikke ville i det resultat at jeg bliver sur og hæver stemmen over hende. Hun har ikke fortjent det, for det er ikke hendes skyld. Er så ked af at jeg ikke kan mere og det går ud over vores datter.

 

Ville ikke så meget med dette, bare samle tankerne lidt.
Håber jeg har en glad datter når hun vågner og som stadig elsker hendes mor 

Alt det du har skrevet dér - er måske noget han burde læse? Mænd tænker bare anderledes - du har jo også et stort arbejde i at gå hjemme selvom mange der ikke går hjemme - tror det :0) 

Men lyder til I skal få jer en snak ihvertfald :0)