Jeg er en dårlig mor!!

Altså min mand hjælper heller ikke særlig meget til af eget initiativ! Men hvis jeg beder ham om konkrete ting så gør han det som reel uden brok. Men hvis jeg "brokker" mig over at jeg ikke orker det hele selv osv. så kan han godt stejle lidt og komme med den der at han jo er på arbejde osv. Men je tror simpelthen det er fordi han overhovedt ikke kan se hvor jeg har behovet for hjælpen.

Så jeg har fundet ud af at det er meget bedre og be ham om konkrete ting så er han ikke i tvivl om hvor mit behov er. så måske du kunne prøve det?

Og så sige: "Skat, jeg føler jeg er ved at drukne i i opgaver idag, kunne du ikke evt. gribe støvsugeren senere og lige løbe stuen over?! det ville virkelig hjælpe mig." Ved ikek om det virker i dit tilfælde, men min erfaring er bare at mænd ikek kn tænke selv og meget bedre kan finde ud af det hvis vi gør det for dem.

Eller måske kunne han tage jeres datter med ud lidt når han skal rode med ting og sager. så du kan få bare lidt ro! Det var måske også en måde du kunne få lidt "hjælp" fra ham hvis han virkelig ikke kan se ideen i at hjælpe til med det huslige.

Og 3 løsning vilel måske være at betale sig fra lidt hjælp i det daglige hvis penge ikke er et problem?

Håber i kan finde frem til en eller anden løsning for der er da intet at sige til hvis du er ved at brænde fuldstændigt ud

Silas&Mille skriver:

Det er en helt forkert holdning han har til tingene.

Min kæreste (faren til begge børn) siger det samme, stort set hver dag men med et kæmpe smil på læberne og så tager han begge børn imens jeg ordner noget andet eller tager mig et bad.

Du må altså forklare ham at selvom han arbejder hele dagen har han også nogle pligter i hjemme. Han har trods alt også været med til at få et barn.
Hvad havde han tænkt sig når du starte på arbejde/skole igen?
Er det så stadig dig der skal stå med det hele, samtidig med at du også passer arbeejde/skole? 

Han har desværre den holdning at det er nemmere at jeg gør det. Han er også på arbejde mange timer i døgnet men jeg er på arbejde 24 timer i døgnet og det forstår han ikke

Anonym skriver:

Ja, nu kan jeg snart ikke mere. Vores datter er 8 mdr og jeg står med alt selv! Når min kæreste kommer hjem fra arbejde (fra 05.00 til ca. 19.00) har han mere travlt med alt muligt andet (slå græs, lave bil, får venner på besøg) ihvertfald kommer han for det meste først ind ved 21.30 22.00 tiden og der er jeg efter hånden mere død end levende. Når han så kommer ind bliver han fornærmet over at jeg ikke gider noget og tror stræks at jeg ikke gider ham mere. Han fatter ikke at jeg mangler hjem i hverdagen.

Jeg har ikke indtaget noget mad eller drikke idag fordi vores datter er "over alt" og skal rende efter hende. Når hun så sover er der 1000 ting der skal ordnes, har egenlig ikke tid til at sætte her men nu bryd verden sammen for mig efter jeg har gået en tur med vores datter for at få hende til at sove hvilket hun ikke ville i det resultat at jeg bliver sur og hæver stemmen over hende. Hun har ikke fortjent det, for det er ikke hendes skyld. Er så ked af at jeg ikke kan mere og det går ud over vores datter.

 

Ville ikke så meget med dette, bare samle tankerne lidt.
Håber jeg har en glad datter når hun vågner og som stadig elsker hendes mor 

Stakkels dig. 

Det er bare super hård a være mor, og specielt 'alene mor' til en 8 måneders. 

Man kan nærmest blive helt træt af baby, fordi man bare er sammen med dem HELE tiden og alene oftest. 

Og det kan være hårde tanker, men husk. Sådan har vi det alle og det er okay en gang imellem a være rigtig træt a det hele og det a være mor. 

Tænk over hvordan du kan få manden mere på banen derhjemme, enten ved a skrive ham et brev, tage væk med veninderne nogen timer, eller tage en snak. Det ved du selv bedst. 

Alt held og lykke og du er en dejlig og helt normal mor, der naturligvis er kørt lidt surt i det. 

Lukasmor skriver:

Har du ikke noget familie som kan passe din datter en af de kommende dage så du kan få lov at være dig selv lidt? Det lyder til at du har brug for det. Det er ingen skam at søge lidt hjælp - det kan jo resulterer i at du får mere overskud. Håber du får snakket med din mand ellers må han tage hende en hel dag hvor du tager ud. Så kan han se hvor hårdt det er

Min familie vil heller end en gerne tag hende, men skal bare finde ud af at give slip og spørge om hjælp. Når han har hende alene er der skam ikke noget der hedder vasketøj og madlavning i hans univers "han passer jo sit barn"

Det lyder bestemt ikke som om at du er en dårlig mor - snarere tværtimod, du lyder som et menneske der prøver at få det hele til at hænge sammen, alene.

Der er noget der hedder familiehjælpen.dk, hvor man kan få hjælp til at få vendt og drejet nogle ting, sammen som par. Eller alene. Tænker at han måske slet ikke ved, hvor hårdt det er og det at få et barn kræver enorme ændringer i ens liv. Det er gratis og der er en masse frivillige jm, psykologer, socialrådgivere, læger m.f. Måske det var en mulighed, så i kan få snakket og han måske kan komme til at forstå dig og hvor hårdt det er. Omvendt vil han måske sige nogle ting, som du har overset eller ikke ved.

/Fenja

LR85 skriver:

Stakkels dig. 

Det er bare super hård a være mor, og specielt 'alene mor' til en 8 måneders. 

Man kan nærmest blive helt træt af baby, fordi man bare er sammen med dem HELE tiden og alene oftest. 

Og det kan være hårde tanker, men husk. Sådan har vi det alle og det er okay en gang imellem a være rigtig træt a det hele og det a være mor. 

Tænk over hvordan du kan få manden mere på banen derhjemme, enten ved a skrive ham et brev, tage væk med veninderne nogen timer, eller tage en snak. Det ved du selv bedst. 

 

Alt held og lykke og du er en dejlig og helt normal mor, der naturligvis er kørt lidt surt i det. 

Det er rigtig hårdt at sige men ja man køre træt i det. Jeg savner voksne mennesker i mit liv Jeg elsker min datter højere end noget andet.

Jeg må tag snakken med ham i aften og håbe at han forstår mit budskab.

Fenja09 skriver:

Det lyder bestemt ikke som om at du er en dårlig mor - snarere tværtimod, du lyder som et menneske der prøver at få det hele til at hænge sammen, alene.

Der er noget der hedder familiehjælpen.dk, hvor man kan få hjælp til at få vendt og drejet nogle ting, sammen som par. Eller alene. Tænker at han måske slet ikke ved, hvor hårdt det er og det at få et barn kræver enorme ændringer i ens liv. Det er gratis og der er en masse frivillige jm, psykologer, socialrådgivere, læger m.f. Måske det var en mulighed, så i kan få snakket og han måske kan komme til at forstå dig og hvor hårdt det er. Omvendt vil han måske sige nogle ting, som du har overset eller ikke ved.

/Fenja

Tusnd tak for rådet. Jeg vil prøve at kigge nærmere på den. For ønsker virkelig ikke for mit barn at hun skal være skilsmissebarn. men det er nok der vi ender hvis han ikke kan indse at vi har været 2 om dette

Anonym skriver:

Ja, nu kan jeg snart ikke mere. Vores datter er 8 mdr og jeg står med alt selv! Når min kæreste kommer hjem fra arbejde (fra 05.00 til ca. 19.00) har han mere travlt med alt muligt andet (slå græs, lave bil, får venner på besøg) ihvertfald kommer han for det meste først ind ved 21.30 22.00 tiden og der er jeg efter hånden mere død end levende. Når han så kommer ind bliver han fornærmet over at jeg ikke gider noget og tror stræks at jeg ikke gider ham mere. Han fatter ikke at jeg mangler hjem i hverdagen.

Jeg har ikke indtaget noget mad eller drikke idag fordi vores datter er "over alt" og skal rende efter hende. Når hun så sover er der 1000 ting der skal ordnes, har egenlig ikke tid til at sætte her men nu bryd verden sammen for mig efter jeg har gået en tur med vores datter for at få hende til at sove hvilket hun ikke ville i det resultat at jeg bliver sur og hæver stemmen over hende. Hun har ikke fortjent det, for det er ikke hendes skyld. Er så ked af at jeg ikke kan mere og det går ud over vores datter.

 

Ville ikke så meget med dette, bare samle tankerne lidt.
Håber jeg har en glad datter når hun vågner og som stadig elsker hendes mor 

Du er noed til at fortaelle ham hvordan du har det, for han fatter det maaske ik helt, fordi han ikke er goer det hver dag.

Det med at du ik har tid til noget, overvej at faa noget hjaelp, det goer altsaa hverdagen lidt nemmere, naar man har et barn der virkelig kraever at man er der hele tiden. Enten regoering eller en der kan se efter din datter nogle timer engang i mellem, saa du lige kan faa noget pusterum. Jeg tror at det vil vaere godt for dig, for (ikke  at jeg siger at du vil goere det) Men naar foraeldre bliver for stresset, ved vi godt hvad nogen kan finde paa at goere mod deres boern.

Jeg passer to tvillingedrenge(6maaneder paa mandag) og i dag har de ogsaa bare vaeret oppe og koere, og de var begge overtraette, at jeg ogsaa valgt at gaa en tur med dem igen, for at faa dem til at sove, og jeg kun ogsaa godt maerke at mit hoved lige koerte rundt. Nu sover begge drenge og har gjort det i omkring en time, hvilket er usaedvanligt... saa jeg nyder freden..

Anonym skriver:

Ja, nu kan jeg snart ikke mere. Vores datter er 8 mdr og jeg står med alt selv! Når min kæreste kommer hjem fra arbejde (fra 05.00 til ca. 19.00) har han mere travlt med alt muligt andet (slå græs, lave bil, får venner på besøg) ihvertfald kommer han for det meste først ind ved 21.30 22.00 tiden og der er jeg efter hånden mere død end levende. Når han så kommer ind bliver han fornærmet over at jeg ikke gider noget og tror stræks at jeg ikke gider ham mere. Han fatter ikke at jeg mangler hjem i hverdagen.

Jeg har ikke indtaget noget mad eller drikke idag fordi vores datter er "over alt" og skal rende efter hende. Når hun så sover er der 1000 ting der skal ordnes, har egenlig ikke tid til at sætte her men nu bryd verden sammen for mig efter jeg har gået en tur med vores datter for at få hende til at sove hvilket hun ikke ville i det resultat at jeg bliver sur og hæver stemmen over hende. Hun har ikke fortjent det, for det er ikke hendes skyld. Er så ked af at jeg ikke kan mere og det går ud over vores datter.

 

Ville ikke så meget med dette, bare samle tankerne lidt.
Håber jeg har en glad datter når hun vågner og som stadig elsker hendes mor 

Du er noed til at fortaelle ham hvordan du har det, for han fatter det maaske ik helt, fordi han ikke er goer det hver dag.

Det med at du ik har tid til noget, overvej at faa noget hjaelp, det goer altsaa hverdagen lidt nemmere, naar man har et barn der virkelig kraever at man er der hele tiden. Enten regoering eller en der kan se efter din datter nogle timer engang i mellem, saa du lige kan faa noget pusterum. Jeg tror at det vil vaere godt for dig, for (ikke  at jeg siger at du vil goere det) Men naar foraeldre bliver for stresset, ved vi godt hvad nogen kan finde paa at goere mod deres boern.

Jeg passer to tvillingedrenge(6maaneder paa mandag) og i dag har de ogsaa bare vaeret oppe og koere, og de var begge overtraette, at jeg ogsaa valgt at gaa en tur med dem igen, for at faa dem til at sove, og jeg kun ogsaa godt maerke at mit hoved lige koerte rundt. Nu sover begge drenge og har gjort det i omkring en time, hvilket er usaedvanligt... saa jeg nyder freden..

Anonym skriver:

Det er rigtig hårdt at sige men ja man køre træt i det. Jeg savner voksne mennesker i mit liv Jeg elsker min datter højere end noget andet.

Jeg må tag snakken med ham i aften og håbe at han forstår mit budskab.

Ja det er super hårdt, men virkelig naturligt. For os alle. 

Sørg for a tænk over hvordan du gerne ville have tingene blev bedre og fortæl ham hvad det gør ved dig at tingene er som de er. 

Held og lykke. Håber du snart finder din gnist og glæde igen (jeg lover dig den komme.  Det er noget a en udfordring a have en 8 måneders)