Savner ikke min partner

Tror ikke, at det betyder, du ikke elsker ham mere. De fleste kan synes det er ok med et par dages fred og ro, hvor man kan være sig selv. Så længe, du bedst kan lide de dage hvor I er sammen, så tror jeg altså der er mange mødre der har det sådan en gang i mellem.

Anonym skriver:

Hvis den altid har været lille, så er det måske noget du skal arbejde med (uafhægigt af dit forhold)

Lavt selvtillid kan være "farligt" i et forhold. Du ville måske tage mere initiativ hvis du havde selvtilliden på plads.

Men jeg synes da at du skal blive ved med at gøre dig selv lækker, ikke for ham, men for dig selv

Har bonbon ret i, jeg har bare aldrig gået op i mig selv fordi jeg altid har været mobbe offer (fra bh til jeg var 12) så lige meget hvad jeg prøver at gøre mig bare nogenlunde pæn syntes jeg alligevel det ser forkert ud, ender altid med at jeg bliver trist og opgiver 

Men ikke noget jeg ved hvordan jeg kan rette, dog ønsker jeg at få os ud af denne periode på den bedste måde 

Anonym skriver:

Det kan jeg kun give dig ret i.

Nu ville jeg også bare høre Om det var min der var underlig  Og så hvordan jeg evt kan gøre så vi kommer over denne lidt triste periode

Min lille opsang var skam heller ikke henvendt til dig, men for at berolige dig og for at videregive mine tanker til andre  Man kan blive så bange for, at ens forhold og ens følelser ikke er gode nok, sådan som alting fremstilles i film, TV, blade osv.

Jeg tror ikke du skal være bekymret, hvis du normalt elsker din kæreste. Og forelskelsen varer ikke ved. Den bliver mindre og mindre og oftest stopper den og dukker op i perioder.

foto på lærred skriver:

Tror ikke, at det betyder, du ikke elsker ham mere. De fleste kan synes det er ok med et par dages fred og ro, hvor man kan være sig selv. Så længe, du bedst kan lide de dage hvor I er sammen, så tror jeg altså der er mange mødre der har det sådan en gang i mellem.

Den seneste tid har jeg ikke nydt at vi begge har været hjemme, ved ikke om det er fordi der er sket rigtig meget i vores liv på det seneste

Ansemusen skriver:

Min lille opsang var skam heller ikke henvendt til dig, men for at berolige dig og for at videregive mine tanker til andre  Man kan blive så bange for, at ens forhold og ens følelser ikke er gode nok, sådan som alting fremstilles i film, TV, blade osv.

Jeg tror ikke du skal være bekymret, hvis du normalt elsker din kæreste. Og forelskelsen varer ikke ved. Den bliver mindre og mindre og oftest stopper den og dukker op i perioder.

Det er helt iorden  Skrev jo netop for at høre jeres erfaringer og råd.

På nogle områder tror jeg nok jeg elsker ham men er bare ikke sikker når nu jeg sidder ikke og har det mindste savn til ham

Anonym skriver:

Det er helt iorden  Skrev jo netop for at høre jeres erfaringer og råd.

På nogle områder tror jeg nok jeg elsker ham men er bare ikke sikker når nu jeg sidder ikke og har det mindste savn til ham

Jeg tror ikke du skal måle din kærlighed til ham i forskellige ting som savn osv. Hvis han var væk i flere uger, ville det måske være lidt mærkeligt, hvis du ikke savnede ham. Men igen behøvede det sikkert ikke nødvendigvis betyde, at du ikke elskede ham. Der kan være så mange grunde til, at man har det, som man har det.

Jeg har selv for mange år siden kæmpet enormt meget med tvivlen omkring om min kærlighed var god nok, stærk nok osv. Men det fandt jeg bare pludselig ud af, at det var den, og jeg har ikke tvivlet i flere år. Mint vivl handlede på ingen måde om min kæreste eller om vores forhold, men om en grundlæggende tvivl hos mig selv til mig selv. Generelt om jeg var god nok og om jeg elskede godt nok. Hvis man beslutter sig for, at man vil være sammen, så er muligheden for andet der ikke, og så tror jeg det er langt lettere at kæmpe for kærligheden, fordi man ikke hele tiden har i baghovedet at der måske kunne være noget bedre et andet sted...

Ansemusen skriver:

Jeg tror ikke du skal måle din kærlighed til ham i forskellige ting som savn osv. Hvis han var væk i flere uger, ville det måske være lidt mærkeligt, hvis du ikke savnede ham. Men igen behøvede det sikkert ikke nødvendigvis betyde, at du ikke elskede ham. Der kan være så mange grunde til, at man har det, som man har det.

Jeg har selv for mange år siden kæmpet enormt meget med tvivlen omkring om min kærlighed var god nok, stærk nok osv. Men det fandt jeg bare pludselig ud af, at det var den, og jeg har ikke tvivlet i flere år. Mint vivl handlede på ingen måde om min kæreste eller om vores forhold, men om en grundlæggende tvivl hos mig selv til mig selv. Generelt om jeg var god nok og om jeg elskede godt nok. Hvis man beslutter sig for, at man vil være sammen, så er muligheden for andet der ikke, og så tror jeg det er langt lettere at kæmpe for kærligheden, fordi man ikke hele tiden har i baghovedet at der måske kunne være noget bedre et andet sted...

Lyder helt fantastisk vil ønske det samme sker for mig  

Det er i bund og grund nok mig selv der er problemet, har gennem det meste af vores forhold været bange for at blive forladt og det kan jeg stadig mærke jeg nogle gange er 

Anonym skriver:

Lyder helt fantastisk vil ønske det samme sker for mig  

Det er i bund og grund nok mig selv der er problemet, har gennem det meste af vores forhold været bange for at blive forladt og det kan jeg stadig mærke jeg nogle gange er 

Det samme her  Var dødsens bange for at blive forladt og samtidig on and off i tvivl om mine følelser. ikke om jeg elskede ham, men om jeg elskede ham på den rigtige kæreste-måde. Men det GØR jeg! Jeg tror bare jeg blev ældre og nogle andre ting hjalp mig meget! Selvfølgelig skal du ikke være i et forhold med en du virkelig ikke elsker, det er klart! Men hvis problemet i virkeligheden ligger hos dig selv, så vil du med stor sandsynlighed bare føre samme problematik videre til et eventuelt nyt forhold, og så har du jo smidt noget godt ud nu uden grund, det ville være synd! Hvis du er bange for at miste ham, så tror jeg ikke du skal være bekymret for ikke at elske ham nok. Man kan ikke gå også føle kærlighed hele tiden, når først forelskelsen har lagt sig. Det vil som sagt komme op og ned. Men jeg ved dybt i mit hjerte at jeg elsker min kæreste himmelhøjt, og at intet andet end min søn kan konkurere med den kærlighed, jeg føler til ham!

Ansemusen skriver:

Det samme her  Var dødsens bange for at blive forladt og samtidig on and off i tvivl om mine følelser. ikke om jeg elskede ham, men om jeg elskede ham på den rigtige kæreste-måde. Men det GØR jeg! Jeg tror bare jeg blev ældre og nogle andre ting hjalp mig meget! Selvfølgelig skal du ikke være i et forhold med en du virkelig ikke elsker, det er klart! Men hvis problemet i virkeligheden ligger hos dig selv, så vil du med stor sandsynlighed bare føre samme problematik videre til et eventuelt nyt forhold, og så har du jo smidt noget godt ud nu uden grund, det ville være synd! Hvis du er bange for at miste ham, så tror jeg ikke du skal være bekymret for ikke at elske ham nok. Man kan ikke gå også føle kærlighed hele tiden, når først forelskelsen har lagt sig. Det vil som sagt komme op og ned. Men jeg ved dybt i mit hjerte at jeg elsker min kæreste himmelhøjt, og at intet andet end min søn kan konkurere med den kærlighed, jeg føler til ham!

Elsker ham  men er ikke sikker på óm det er nok. 

Har altid været bange for at han skulle gå fra mig og det er jeg stadig vis jeg f.eks har haft en dårlig dag og snærret af han uden en rimlig grund

Anonym skriver:

Elsker ham  men er ikke sikker på óm det er nok. 

Har altid været bange for at han skulle gå fra mig og det er jeg stadig vis jeg f.eks har haft en dårlig dag og snærret af han uden en rimlig grund

en ville du være bange for at miste ham, hvis ikke du elskede ham, tror du?