Ikke at ville amme?

Anonym skriver:

Er ikke gravid endnu og er ano da jeg ikke vil hagles ned på min person pga min holdning til dette emne

Men tænkte sådan lidt hvis man, (inden man føder) allerede ved der at man ikke vil amme, bliver man så stadig tvunget til det på sygehuset eller kan baby bare få MME allerede der? Jeg er nemlig utrolig ømskindet omkring mine bryster og selvom jeg ikke er gravid nu så er mine nippels ømme og det har de altid været :s Så bare tanken om at en baby skulle have fat i dem gør mig faktisk lidt bange :s Har bare læst herinde at der var en hvor en sygeplejeske eller jm kom ind og bare trak trøjen op på hende og lagde baby til..?

Er det virkelig så vigtigt at baby får bryst er det ikke nok med at den bare ligger ind til en?

Jeg har valgt IKKE at læse svarene fra de øvrige, fordi jeg ved at jeg bliver så gal over nogle af dem!!

Jeg er mor til 5......og har aldrig ammet!!! (passer ikke helt, prøvede men nej, det var ikke det jeg ville)

Ved den førstede anede jeg ikke bedre, jeg skulle vel amme. Det var jo ligesom det man forventede af en MOAR, men jeg stoppede 1. dag hjemme fra sygehuset.

Ved de efterfølgene har jeg sagt, og fået skrevet ind i vandrejournalen at jeg IKKE VILLE AMME. Efter fødsel fik jeg derfor piller der stoppede produktionen. Jeg har oplevet at personalet alligevel tilrådede amning, trods min faste beslutning, og ja....det er bedst for barnet, livmoderen trækker sig ikke ordenlig sammen uden amning osv osv.....grundene er talrige......Men hvis det skal være på bekostning af stres der ødelægger den gode stemning omkring måltiderne med barnet, nej, så er det ikke det værd!!

Jeg har ligeledes altid bedt om, eller selv haft sut med til min nyfødte. Ikke alle steder er det tilladt!! Men barnet er mit, og jeg mener, hvis en sut trøster barnet, kan jeg ikke se det skulle skade nogen.

Hvis du kæmper for det valg du træffer, så er omverden nødtil at acceptere det, men du skal være klar til at tage kampene, for der vil altid være nogle der mener, at det flertallet gør, altså må være det mest rigtige, og nærmest være LOV for andre at gøre!

Knus

Frøken J. skriver:

Igen må jeg sige.. (Fuck jeg er irriterende, hvad? haha ) jeg tror de fleste er i en HELT anden verden under fødslen! Alle jeg kender som er EKSTREMT private og blufærdige var røvligeglade under fødslen, fordi man bare er i en helt anden verden og overgiver sig 100% til denne indre urkvinder. Der er self. undtagelser, men de fleste.. Jeg er selv. som sagt, mega blufærdig. Jeg endte med at være splitterragende nøgen under hele fødslen overfor jordemoder, kæreste og 2x SOSU'er Jeg var SÅ ligeglad! Og jeg kom også til at lave en bette pølle under pressefasen. Haha! Det var min STØRSTE skræk inden fødslen, fordi jeg ville synes det var så ydmygende. Men jeg lover dig for, jeg var så pissehamrende ligeglad under fødslen, jeg informerede bare lige min JM om det var sket. Som hun sagde: "Ja ja - Man kan jo ikke holde på det ene og presse på det andet" En fødsel er noget helt særligt, kroppens inderste kræfter kommer virkelig frem. Man kan mere end man troede man kunne, og man er så ligeglad med de gængse bekymringer. For de flestes vedkommende.

Når det er sagt er der jo heller ingen der siger han skal glo på dit understel! Min kæreste stod oppe ved hovedenden under hele fødslen. Havde ikke bedt ham om det, men der var ingen grund til han skulle stå dernede. Eneste tidspunkt han så noget dérnede var da min JM spurgte om jeg ville se fremgangen i et spejl, da jeg var ved at presse hende ud. Der så han det også. Og det har altså ikke skræmt ham væk fra min seksuelt overhovedet! Er sikker på mænd frakobler de to ting

Du er ikke irriterende du har dine holdninger og det er da rart at høre
Sjovt som alle siger det med at man glemmer alt.... har været i så mange ubehagelige siturationer (staves?) hvor smerter har været en faktor og uanset hvor ondt jeg har haft, så har jeg stadig væk haft overskudet til at skrige op hvis jeg ikke ønskede nogle bestemte i rummet.. Og er jeg i stor nok smerte uanset om jeg ved den burde være der eller ej så går jeg i panik... Så er meget i tvivl om at man glemmer alt omkring sig  

Også det med brysterne... Har et eller andet med mine bryster på nu værende tidspunkt hvor de løber med en eller anden væske og er ved at blive sindsyg... Kan ikke være uden en bh på, hvilket gør jeg bare er møg øm i ryggen om morgenen... Kan ikke klare at det er fugtigt omkring mit bryst reagere så meget på det at hvis de begynder at løbe om natten så vågner jeg også selvom jeg ikke kan mærke det uden på min bh men bare at det bliver fugtigt på indersiden så vågner jeg hvis de også bare beslutter sig for at løbe når man har født så bliver jeg vandvittig

Tin skriver:

Jeg har valgt IKKE at læse svarene fra de øvrige, fordi jeg ved at jeg bliver så gal over nogle af dem!!

Jeg er mor til 5......og har aldrig ammet!!! (passer ikke helt, prøvede men nej, det var ikke det jeg ville)

Ved den førstede anede jeg ikke bedre, jeg skulle vel amme. Det var jo ligesom det man forventede af en MOAR, men jeg stoppede 1. dag hjemme fra sygehuset.

Ved de efterfølgene har jeg sagt, og fået skrevet ind i vandrejournalen at jeg IKKE VILLE AMME. Efter fødsel fik jeg derfor piller der stoppede produktionen. Jeg har oplevet at personalet alligevel tilrådede amning, trods min faste beslutning, og ja....det er bedst for barnet, livmoderen trækker sig ikke ordenlig sammen uden amning osv osv.....grundene er talrige......Men hvis det skal være på bekostning af stres der ødelægger den gode stemning omkring måltiderne med barnet, nej, så er det ikke det værd!!

Jeg har ligeledes altid bedt om, eller selv haft sut med til min nyfødte. Ikke alle steder er det tilladt!! Men barnet er mit, og jeg mener, hvis en sut trøster barnet, kan jeg ikke se det skulle skade nogen.

Hvis du kæmper for det valg du træffer, så er omverden nødtil at acceptere det, men du skal være klar til at tage kampene, for der vil altid være nogle der mener, at det flertallet gør, altså må være det mest rigtige, og nærmest være LOV for andre at gøre!

Knus

Tak for opbakningen

Godt at høre at ingen af dine børn har taget skade Og er klar til at tage kampene men er så angst fordi jeg ikke engang vil være de 22 når jeg engang forhåbentlig vil være mor (hvis der ikke er noget galt) er så bange for at de ville sige jeg er uegnet som mor fordi jeg ikke vil amme altså hvis man bliver uvenner med sp angående sådan nogle ting... Har ikke lyst til at blive åndet i nakken af kommunen bare fordi jeg ikke vil amme

vis du ik vil amme så snakker du bare med din jormor om det og du bliver ik tvunget til det.

jeg har ik ammet mine 3 børn , er grevid med min nr 4 og havde nogle få overvejlser om at prøve og snakked med jormoren om det og da jeg havde snakked ud sage hun at hun syntes bare jeg skulle gi flaske da det er lige så godt i dag og den grund jeg havde for at amme og de grunde jeg havde for ik at gøre det var det best både den bette og jeg fik en god oplevelse ud af det og det ville vi ik ved at amme.

Har ikke læst tråden

Men jeg blev spurgt , om jeg ville amme .. INGEN kan tvinge dig til at amme

Ditte-3 skriver:

vis du ik vil amme så snakker du bare med din jormor om det og du bliver ik tvunget til det.

jeg har ik ammet mine 3 børn , er grevid med min nr 4 og havde nogle få overvejlser om at prøve og snakked med jormoren om det og da jeg havde snakked ud sage hun at hun syntes bare jeg skulle gi flaske da det er lige så godt i dag og den grund jeg havde for at amme og de grunde jeg havde for ik at gøre det var det best både den bette og jeg fik en god oplevelse ud af det og det ville vi ik ved at amme.

dejligt at høre at du ikke er blevet tvunget til noget

Er bare bange for at jeg vil kunne blive stemplet som dårlig mor fordi jeg vil blive betegnet som ung mor da jeg forhåbentligt vil have fået mit første barn inden jeg bliver 22 :s

Kan de gøre det? Eller er det bedre at tvinge sig selv til det så man ikke får sp eller kommunen over nakken fordi de mener man ikke tager sig af sit barn pga manglende ammning?

Anonym skriver:

dejligt at høre at du ikke er blevet tvunget til noget

Er bare bange for at jeg vil kunne blive stemplet som dårlig mor fordi jeg vil blive betegnet som ung mor da jeg forhåbentligt vil have fået mit første barn inden jeg bliver 22 :s

Kan de gøre det? Eller er det bedre at tvinge sig selv til det så man ikke får sp eller kommunen over nakken fordi de mener man ikke tager sig af sit barn pga manglende ammning?

jeg var 20 med min første barn. og det har ik noget med amning at gøre om man er en dorlig mor eller ikke, syntes ik du skal bekymer dig om det vis du ik vil så er den ik længer og de skal heller ik blande sig i hvorfor du ik vil det er helt og holden din ejen sag.  

Frøken J. skriver:

Hehe, vi er ret enige i vores svar kan jeg se

Hi, ja det er vi

Anonym skriver:

Er ikke gravid endnu og er ano da jeg ikke vil hagles ned på min person pga min holdning til dette emne

Men tænkte sådan lidt hvis man, (inden man føder) allerede ved der at man ikke vil amme, bliver man så stadig tvunget til det på sygehuset eller kan baby bare få MME allerede der? Jeg er nemlig utrolig ømskindet omkring mine bryster og selvom jeg ikke er gravid nu så er mine nippels ømme og det har de altid været :s Så bare tanken om at en baby skulle have fat i dem gør mig faktisk lidt bange :s Har bare læst herinde at der var en hvor en sygeplejeske eller jm kom ind og bare trak trøjen op på hende og lagde baby til..?

Er det virkelig så vigtigt at baby får bryst er det ikke nok med at den bare ligger ind til en?

Din krop, dit valg.

Men jeg advarer dig: Du skal tale i store bogstaver for ikke at sygeplejerskerne på fødegangen ignorerer dine ønsker. I min journal stod der at jeg havde været udsat for overgreb og at jeg var "sårbar fødende" - og alligevel troppede hun op og rev blusen af mig, smækkede baby på pat og spurgte derefter om det var ok.

Du vil møde modstand som du aldrig har mødt før, det skal du være klar over, så du ikke løber panden mod muren. Personalet på fødegangen kan være din bedste ven, hvis du gør hvad de bjæffer - går du imod deres holdninger, surmuler de og opfører sig som små børn!

Jonatansmor skriver:

Din krop, dit valg.

Men jeg advarer dig: Du skal tale i store bogstaver for ikke at sygeplejerskerne på fødegangen ignorerer dine ønsker. I min journal stod der at jeg havde været udsat for overgreb og at jeg var "sårbar fødende" - og alligevel troppede hun op og rev blusen af mig, smækkede baby på pat og spurgte derefter om det var ok.

Du vil møde modstand som du aldrig har mødt før, det skal du være klar over, så du ikke løber panden mod muren. Personalet på fødegangen kan være din bedste ven, hvis du gør hvad de bjæffer - går du imod deres holdninger, surmuler de og opfører sig som små børn!

Amme-mafiaen regerer på sygehusene!