Hvorfor er vuggestue sundt ?

132319 skriver:

Ja og samtidig får de mad på bordet -Ikke alle har eller har lyst til at have en mand der hiver pengene hjem.

Mit barn får stadig masser af kærlighed fra mig og hendes far, kærligheden er jo ikke mindre blot fordi man synes at barnet skal i vuggestue  Ydermere bliver hun stimuleret og udfordret af andre børn, lærer at fungere socialt og lærer at hun ikke altid kommer først.

 

Selvom jeg kunne, ville jeg aldrig vælge at gå hjemme med mit barn frem til børnehave/skolealderen -Dét mener jeg ikke er sundt for børn men sådan er vi så forskellige.

Ups, så har jeg måske formuleret mig forkert. Jeg mener at alle forældre elsker deres børn LIGE HØJT uanset om de bliver passet hjemme eller ude!!! Valget at pasning har ikke noget med forædrekærlighed at gøre!!! Det er meget vigtigt for at at slå det helt fast!!! INGEN FORSKEL!!!

 Det jeg mente var bare at jeg tror et barn der bliver passet hjemme (hvor det iøvrig jo ikke bliver passet, men bare 'er') der vil det modtage flere kærlighedserklæringer (ikke bare i ord men også i gerning) i løbet af en dag hjemme i forhold til en dag i vuggestue.

Mumto3 skriver:

Nej, det mener jeg bestemt ikke!!!

Overhovedet ikke faktisk!!! Sådan er vores samfundsnorm slet ikke, og derfor ville de fleste kvinder i den grad blive 'ulykkelige' af at gå hjemme, fordi de fleste (i vores samfund) gerne vil gøre karriere, og det betyder meget for dem og for deres liv! Samtidig med at der er mange der også gerne vil have børn, og det også betyder rigtig meget for dem, og børnene er også med til at berige deres liv. Jeg siger eller mener bestemt ikke at det er enten eller!!! Overhovedet ikke! Jeg siger bare at det HAR EN BETYDNING at vi sender vores børn i institition, ligesom det har en betydning hvis de bliver passet hjemme!!!

Naturligvis har det det - alle valg har konsekvenser

MariaJ skriver:

Jeg er for så vidt enig i meget af det du skriver, men tror også at man skal være forsigtig med at idyllisere fortiden. Det er muligt at der var tyve år i 1950'erne-1960'erne, hvor det var almindeligt at en husmor med en del velfærdsgoder tilgængelig gik hjemme og passede 2-3 børn, og derfor kunne give omsorg og opmærksomhed i et mål, der svarer til det ideelle, men før (og sideløbende med) det var der altså mange store børneflokke, fattige hjem og hårdt arbejde - også for mødrene. Det kan godt godt være at børn "alle dage" har været "hjemme", men mit gæt er, at rigtig mange af dem har været holdt øje med af ældre søskende, andre børn og voksne eller måske ikke rigtig af nogen mens deres forældre har passet deres daglige gøremål (hvadenten de var hjemme eller ude).

Det tror jeg bestemt også du har ret i. Jeg tror at børnelivet til mange tider og i mange samfundstyper har været et rigtig hårdt liv!!! -og det tror jeg til dels (altså til dels!) også det er i dag, bare på en helt anden måde en tidligere.

MariaJ skriver:

Nej, det tror jeg ikke. Som skrevet ovenfor er mit barn først og fremmest i institution, fordi vi har brug for pasning, og med det in mente synes jeg vores vuggestue er et godt sted, hvor vores datter ser ud til at trives.

 

-og om det tænker jeg: JA, og det er et åbnet og ærligt valg.

Jeg har selv en fætter, hvis datter er i vuggestue 10 timer om dagen, fra 7.00 til 17.00 hver dag. Det synes jeg ikke som udgangspunkt lyder specielt fedt, men jeg glædes ved deres bevidste valg, som min fætter siger: Vi har valgt at indrette os sådan, at vi begge to har den karriere vi gerne vil have, vi bor en rimelig fedt sted, og det kræver at vi arbejder meget. Hvis vi en dag vil noget andet, kan vi jo vælge om. Så må vi bo mere små, mindre centralt, ikke tage på så mange dejlige ferie osv, men det har vi ikke lyst til og derfor har vi valgt sådan. Det synes jeg er ærlig snak! De har valgt det som de mener på det overordnede plan er bedst for deres familie.

 

Anonym skriver:

Hvorfor siger folk det sundt for vores børn at gå i vuggestue ? Når de små stakler er triste og græder en hel dag i over flere måneder . Får ikk det kærlighed som de burde at få , føler sig ensom og forladt. Hvorfor er det så sundt ?

(Har ikke læst hele tråden med blot første indlæg)

En vuggestue er en indretning, vi har, i det moderne samfund, da det for langt de fleste familier ikke er muligt at passe de små hjemme. 

Det er et stort ansvar, vi nu placerer uden for hjemmets trygge rammer. Et ansvar for tryghed, anerkendelse og ikke mindst et udviklende miljø med leg og socialisering. 

Desværre lever langt fra alle institutioner op til, hvad jeg mener, man minimum burde kunne forvente af dem. Det er meget, meget trist, og jeg gætter på, det er disse institutioner, du tænker på. I så fald , må jeg være dig svar skyldig, men give dig ret i din undren. Vi BØR være mere for vores børn. Og de skal naturligvis ikke græde i månedsvis (eller mindre for den sags skyld). Det er ikke OK.

Men jeg kan til gengæld måske berolige dig lidt med, at jeg har set rigtig mange vuggestuer, og nogle af dem er virkeligt gode og formår at skabe varme og tryghed. Og mange pædagoger evner at se og høre det enkelte barn og at tage udgangspunkt i det lille menneskes behov. Det er så dejligt. Og vigtigt.

Men jeg vil råde alle til at besøge flere institutioner, før de vælger en. Ikke bare tage den nærmeste, eller den første/den bedste. Brug mavefonemmelsen og stil krav. Og spørg, spørg, spørg, hvis noget undrer. Vores børn skal trives og have det godt. Ikke blot hjemme, men også i institutionen.

Alternativt kan man jo også forsøge sig som hjemmegående, hvis man mener, det kan være en realistisk og givende mulighed. For alle parter.

God dag og op med humøret!

MariaJ skriver:

Jeg undrer mig også over din oplevelse, og tænker at den i hvert fald ikke er typisk i den vuggestue jeg kender til. Når det er sagt, så ved jeg ikke om jeg ligefrem vil argumentere for at min datter går i vuggestue, fordi det er sundt.

Hun går først og fremmest i vuggestue, fordi vi har brug for at få hende passet om dagen, og fordi jeg tror det er sundt både for hende og for resten af familien, at vi allesammen får lov til at bruge vores evner og tid på noget vi trives med. Jeg ville blive vanvittig, hvis jeg skulle være hjemmegående og siden vi ikke har en stor børneflok, ville hun jo heller ikke være sammen med andre børn på den måde.

Vi er rigtig glade for vores vuggestue. Vores datter er altid glad for at blive afleveret og har ikke nødvendigvis travlt med at komme hjem, når vi henter. Hun er meget optaget både af pædagogerne og de andre børn, og hun oplever en masse ting, som vi ikke ville få organiseret for hende hjemme. De har bedre udearealer end vi selv har adgang til, og hun leger ude i timevis hver dag. Jeg synes også de er rigtig gode til at følge op på små ting i hendes udvikling, som vi ikke selv ville arbejde nær så konsekvent med (især hele det sociale aspekt med at dele med andre, vente på tur o.lign.). Hun går der ikke fordi det er sundt, men fordi det er noget vi har brug for i vores familie, men jeg tror bestemt heller ikke det er usundt for hende at være der.

Mumto3 skriver:

Oj, hvor er det bare rigtig sagt!!!

Mor og far skal ud og arbejde, og derfor er vi NØDT TIL at sende de små pus afsted og få det bedste ud af det. Det er jo også derfor forældre bruger så meget energi på at forsvare at deres børn skal passes, alle de der argumenter med at børn skal lære at blive sociale (og det kan de åbentbart kun lære i en vuggestue/DP?), og at børnene selvfølgelig får masser af kærlighed og omsorg i vuggestuen og at man som mor slet slet ikke kunne give barnet de udfordringer det har brug for.

 At der så er rigtig meget forskning er pejer i den modsatte retning og som netop viser den sammenhæng. Nu er de første generation ved at være vokset op, hvor stort set alle gik i institution, og aldrig før har der være så mange unge mennesker, der lider af lavt selvværd, socialforbi, depressioner osv, og rigtig mange peger på at det hænger sammen med at de er i de første leveår at den vigtigste udvikling sker. Hjernen vokser næsten 400% fra man er født til man går i børnehave. Det er på dette tidspunkt at hele den grundlæggene holdning til omverden bliver lagt. Bliver barnet mødt med kærlighed, omsorg, rumlighed, tolerance og opmuntring, så er det dét der præger barnets sind og tilgangen til verden. Omvendt hvis barnet oplever at blive forladt (og man bliver altså forladt at sin mor, når man er 12 mdr gammel og bliver proppet ind i en vuggestuen sammen med en masse andre børn og et par vokse, og man står og græder og er ulykkelig og prøver at vise mor: Du må ikke forlade mig!!! Tag mig med! Jeg vil være sammen med dig!!! -og alligvel går mor bare. Barnet lærer at der ikke bliver lyttet til dets signaler og at dets følelser ikke bliver taget alvorligt. Det tager det med sig resten at livet. -og i vuggestuen oplever barnet at der er et hieriki blandt børnene, og dem der klare sig bedst, det er dem som er i stand til at tromle de andre ned, gerne uden at pædagogerne opdager det alt for meget. Det udløser ikke bonuspoint at være sød og venlig, og give rum til de andre, det giver bonus at være den stærke.

Selvfølgelig holder barnet op med at græder, det nytter jo ikke noget at prøve at sige: Mor, jeg vil helst være sammen med dig. -og børn er ekstremt omstillingsparate og samarbejdsvillige, og så prøver de at få det bedste ud af det kaos de er endt i.

Når man snakker med skolelærer fra 1970erne, dengang hvor nogle blev passet hjemme og nogle blev passet i institution (og hvor normeringerne var meget bedre end i dag), så fortæller disse lærer, at de behøvede slet ikke at få at vide hvem der var hjemmepasset og hvem der havde været i institution, for det kunne de mærke på børnene.

Lidt firkantet sagt så var institutionsbørnene mere højtråbende, havde sværere ved at sidde og fordybe sig og koncentere sig i længere tid af gangen, og de sætte sig selv først. Hjemmebørnene var derimod (i grove træk, selvfølgelig er der forskel på børn!!!) meget bedre til at sidde stille længere tid af gangen (også drengene!) og de havde en tillid til at de ikke behøvede at masse sig selv forrest i køen, fordi det var deres erfaring hjemmefra.

Nå, nu vil jeg stoppe inden det løber helt af med mig....

. Til TS.  Manden og jeg er ikke glad for at skulle sende vores datter i vuggestue eller dagpleje. Vi tror ikke på at det er sundt for småbørn heller. Derfor skal hun passes hjemme. Hun har legevenner som hun så mødes med et par gange i ugen . Jeg kan dog forstå at de fleste er nødsaget til at sende deres børn i institution pga arbejde mm. Men igen, her det jo et valg man træffer som forældre. Synes ikke vi skal dømme hinanden. Vi gør alle, hvad vi finder bedst for vores familier.

Øhm, nu ved jeg ikke lige hvilken vs du relatere til, men sådan er det ikke i den vs mine unger har være i.

Der har der været skønne pædagoger det draget god og kærlig omsorg, og tager sig godt af ungerne.

Jeg stoler 100% på mine ungers vs personale. Og de har altid været glade og gerne ville i armene på pæd. Når vi er kommet om morgnen.

Så det du her har skrevet, kan jeg slet ikke genkende!!??

*C

Ej tag det med ro piger, det ikk fordi jeg vil ha diskusion ud af det. Jeg har bare været ked af det og skrev i frustrationer . Jeg hader at aflevere ham når han skriver og græder men i dag da jeg hentede ham var han stille og legede . Så jeg tror bare jeg skrev fordi jeg var bange og ked af det. Men pædagogerne sagde det kommer han over med snart

frk andreasen skriver:

kunne ikke lade være med lige at sige noget til dig..

fuck hvor det bare et kært profil billede

Tusind tak