At snakke med "ham" (Om overgreb. Gamle og nye tanker).

Jeg kan sagtens forstå at du har lyst til at snakke med ham om det, for på en eller anden måde at kunne lægge låg på oplevelsen og komme videre.

Og jeg tror at du har helt ret i din tolkning af situationen og ham. Der har været lidt massage, den samme dyne o.s.v. Han har misforstået signalerne. Det er selvfølgelig IKKE i orden at stikke sin pik op i en kvinde uden at være 100% sikker på at hun er villig. Og han har IKKE været 100% sikker. Hvilket han udmærket godt er klar over, og han har helt sikkert haft dårlig samvittighed fra dag 1 og har det helt sikkert stadigvæk.

M.h.t. at kontakte ham, synes jeg ikke at du skal ringe. Hans familie skal ikke blandes ind i det her. Jeg synes at du skal finde en fb profil eller en mailadresse. Og skrive en besked til ham hvor du stille og roligt fortæller om dine følelser og din opfattelse af hændelsen.

Kan du ikke sige til din onkel noget i stil med: "hey, jeg ved godt at det er mærkeligt, men jeg har brug for lillebrors fulde navn, evt. en mailadresse. Det er ikke noget med en affære eller noget i den stil, men jeg kan ikke fortælle dig hvad det drejer sig om, da det er personligt." Vil det være for mærkeligt?

Og så lige et stort 

Hej Søde..

Det er jo en svær en.
Jeg ved ikke om jeg vil sige at jeg synes det er "flot", men jeg synes det er godt at du er kommet dertil hvor du godt kan acceptere hvorfor det skete.

Jeg har selv været ude for noget meget lign engang, det var dog en - meget ny - kæreste, som jeg havde gjort meget klart for at jeg ikke ville i seng med ham på nuværende tidspunkt, men da jeg var MEGET fuld, ja nærmest ikke vågen, synes han lige han skulle gribe chancen.
Jeg har da nok lagt op til det, men han burde have vidst bedre når nu jeg var så fuld og han var nærmest ædru. Og jeg kan ikke på nogen måde acceptere det.

nåhh nu til hvad jeg synes.
Jeg tror det er rigtig vigtigt at du bliver 100% sikker på om du gør det for din egen skyld eller om du gør det for hans.
For det skal være 100% for din egen skyld.

Jeg tænker lidt, at hvis han havde haft behov for at snakke med dig om det, så havde han givet udtryk for det, når i havde mødtes.

Jeg tror det kunne være en ide at sørger for at have lidt afstand når i skal snakke om det, forudsat at du selvfølgelig får kontakt til ham.
For hvis han ikke ønsker at snakke med dig om det, så tror jeg at en kold afvisning, vil få alle følelser tilbage, og det er der ingen grund til.
Dertil, vil det jo være en meget pinibel situation for ham især, og måske også meget svært at snakke om.
Jeg tænker, om du måske kunne være så heldig at finde hans facebook, mail, adresse eller lign, så du kunne fatte dig på tekst, og så du fik mulighed for at sige hvad du vil, uden at han kan afvise den, men han kan tilgengæld vælge ikke at svare, eller han kan svare på afstand og tænke tingene igennem inden han svare, det er jo som du skriver længe siden.

Jeg håber at du kan bruge mit svar til et eller andet.

Stort knus herfra

Jeg forstår dig rigtig godt!!!

Min korte version er, at jeg er enebarn (og derfor ingen søskende, og lidt alene i verden). Jeg får en god ven, rigtig god ven, han har masser af kæreste og bolleveninder, jeg er jomfru. Han kalder mig for lillesøster, fordi vi er så tætte og der intet seksuelt er i det. Jeg overnatter hos ham et par gange, men en nat 'går det galt'.

Fuldstændig som dig, var jeg først meget rundt på gulvet? Var det  min skyld? Havde jeg lagt op til noget? samtidig med at jeg synes han var et dumt svin! -og hadede ham for det han havde gjort, men han var jo også 'min bror' og holdt helt vildt meget af ham. Jeg kunne slet ikke finde ud af at takle sitationen, mine egne meget kaotiske følelser. Jeg følte mig misbrugt, men havde også ondt af ham. Han havde jo ikke gjort det med vilje, eller for at såre mig. (alt sammen noget som jeg også kan læse i dit indlæg).

Efter ca 5 eller 10 år havde vi en lidt mærkelig snak. Han stille mig det teoretiske spørgsmål og en mand var i stand til at voldtage en kvinde ,uden at han vidste at det var voldtægt? Altså vi vidste jo godt begge to, hvad det var han snakkede om, det var den nat..., men vi talte ikke direkte om episoden.

Nu roder jeg rundt i det rent tidsmæssigt, men jeg havde også i lang tid efter (læs mange år) behov for at tale med ham om det. Jeg overvejede (som jeg læser du også gør) at forklare at det var forkert det han havde gjort, men at jeg ikke længere var sur/vred og at jeg godt kunne se det hele fra en anden vinkel oogså osv. Men i dag tænker jeg at det er noget fis at tænke sådan! Det ER  forkert!!!

'Lillebror' du fortæller om,  han tog dig mens du sov!!! Hallo, de gør man bare ikke!!!  selv en kæreste ville ikke springe på en, midt om natten mens man lå og sov! -også selvom man i søvne kom til at gnubbe sig op og ned af hinanden. Han har voldtaget dig! Du har ret til at være sur /tøsefornærmet.

At han måske er rigtig rigtig ked af det skete er så en anden sag.

Det kan godt være at det ville være godt for dig at snakke med ham. For mig var det ihvertfald rart at han 'indrømmede' at det var forkert det han gjorde, som han jo indirekte indrømme da vi havde vores voldtægtssnak. Men du skal ikke undskylde ham! Det er hans skyld og hans skyld alene. Han er gerningsmanden. -og jeg tror ikke din knude i maven holder op før du har sagt det højt til dig selv. du er uskyldig, han er gerningsmand.

 

Held og lykke med det hele! 

Vil bare lige skrive at jeg har læst det hele, men har simpelthen ikke et godt svar lige nu  

Hvis du ikke ved hvordan du skal finde ham, så kan du jo evt. forberede dig på, hvad du skal sige og gøre næste gang i tilfældigt render ind i hinanden?

Puha sikke en historie....

Jeg kan virkelig godt forstå, at du har brug for at få det ud af kroppen og få talt om det, for du skal bestemt ikke bombes tilbage til start hver gang du ser ham!

Jeg ved ikke helt hvordan du skal finde frem til ham, men en facebook profil er nok også den "nemmeste" måde at finde ham, hvis du kender flere der kender ham, mon så ikke de er venner med ham?

Jeg vil dog sige, at jeg ikke ville skrive din historie til ham på facebook, da det jo ikke kan slettes helt igen! Men måske skrive til ham, om han har mulighed for at mødes eller hvis der er en mailadresse, som du kan skrive til, så gør det, men lad være med at gå i detaljer, da der jo er risiko for, at hans kone eller barn kigger med på begge dele!

Måske du kunne skrive til ham, at du har brug for at snakke med ham om nogle ting, der er sket i din fortid, som du håber han måske kan hjælpe dig igennem... Så bliver konen forhåbentlig ikke for mistænksom, hvis hun skulle læse det... Og han kan sige noget om, at du måske ikke har haft så nem en opvækst (det ved jeg ikke er tilfældet, men det har jeg lidt på fornemmelsen) og han har jo kendt dig i din ungdom...

Hvis du ikke kan få fat i ham, så skal du måske overveje meget grundigt, hvad du vil sige, næste gang du møder ham i byen, og på den måde komme ind til ham.

Jeg vil nu sige, at selvom du flere gange skriver, at du ikke længere mener, at det var et overgreb, så synes jeg altså i høj grad det var et overgreb! Du havde ikke sagt ja, eller lagt op til det, og der ud over, så sov du! Det er et overgreb ligegyldigt, hvordan man vender og drejer det! Rigtig dejligt, at du ikke længere ser det som et overgreb, og er kommet videre...

Held og lykke med det, jeg håber du kan få lukket de sidste huller, så du ikke skal få det dårligt, når du render ind i ham!

Mange herfra

Du får lige min ærlige mening med på vejen. Jeg håber ikke, du bliver sur, fordi den måske virker lidt kold og nøgtern, for jeg vil dig virkelig kun det bedste!

I mine øjne synes jeg, ikke du har noget som helst at skulle snakke med ham om. Tværtimod (igen i mine øjne) handlede du mere korrekt ved at virke sur på ham, for det synes jeg godt nok, du har al mulig grund til.

Manden skulle giftes og var allerede far, men alligevel vælger han, at ignorere dette faktum og pisser på disse to mennesker, som elsker ham og stoler på ham, fordi han i fuldskab tænker med pikken.

Ydermere gør han dette ved at stikke pikkemand op i en sovende(!) pige! Uanset hvor meget du har, eller ikke har, lagt op til sex, så SOV du, da han valgte at penetrere dig... Man er altså ikke i tvivl hvis sengepartneren sover. Da slet ikke, hvis du var meget beruset, for så har man også tendens til at snorke osv. Dette ignorerede han også, fordi han i fuldskab tænkte med pikken...

Ergo ser jeg her kun den klassiske historie, med en mand, der sætter alt over styr for at få noget på den dumme... Som du selv siger, har han helt sikkert ikke selv set det som et overgreb, men det var det (igen i mine øjne). Både mod dig, men også mod sin egen familie! 

En ussel mandsling uden moral, som du ikke skylder nogen som helst form for forklaring...

Igen: Jeg håber virkelig ikke, du bliver sur eller stødt, jeg fortæller bare, hvordan jeg ser situationen.

 

Stort kram fra mig 

Nettemor skriver:

så kan jeg godt se det ikke er nemt at finde ham. Men mon ikke han hedder det samme som søsteren (gjorde) ?

Han hedder ikke det samme som hans søster hedder, for hun er gift, og har været det hele mit liv Og jeg aner ikke hvad hendes pigenavn var, og derfor heller ikke hvad hans efternavn er (hvis han da ikke har taget sin kones)

Det første sted jeg kiggede var facebook, og alle jeg kender, som kender parret og kunne kende lillebror, har jeg kigget hos, ingen har ham på sin venneliste.

Ergo Facebook var en nitte.....

Telefonnummer.... Det er svært med kun fornavn og bynavn.. Jeg har selvfølgelig søgt på det alligevel, men får kun en op i en anden by i lokalområdet... Han har et specielt navn, så han er tilsyneladende ikke listet, da hans fornavn klinger mere af et efternavn... Han hedder noget som man hed i starten af 1900 tallene.... Altså, noget som man stort set aldrig hører mere, heller ikke hos ældre mennesker... 

Jeg ved med sikkerhed, at han hedder, og bruger sit fornavn stadig, og at han bor i en bestemt by... Det er de eneste to oplysninger jeg har på ham.

Hvis alt går galt må jeg spørge min onkel igen, men min onkel bruger ikke facebook, eller for den sags skyld mail. Og jeg ved han ikke har hans nummer, for det oplyste han mig om, da jeg fik de andre to oplysninger af ham....

malenekjeldsen skriver:

nu har jeg læst det hele, og kan mere eller mindre sætte mig ind i dit sted. og puuuuuuha, jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige! det er flot, du kan snakke så åbent omkring det. jeg forstår udmærket også godt, at du vil snakke med ham omkring det hele, jeg tror på, det vil lette både dine tanker og hans "samvittighed."
din historie inspirerer mig meget, til at fortælle min egen historie på et offentligt forum, og komme ud med det hele, til fremmed mennesker.

Hejsa, tak for de fine ord.... jeg hedder 'åben bog' til mellemnavn Bortset fra når jeg tuder, hvis jeg tuder kanjeg ikke finde ud af at snakke, og er endnu mere bange for at såre folk, så der siger jeg næsten aldrig hvad der egentlig stikker mig

Med hensyn til at fortælle din egen historie, du kan altid starte i klubben her inde (du kan dog kun skrive hvis du har plus medlemskab) som er for os der har været udsat for seksuelt overgreb, det er stifter af klubben, og administrerer den. Og klubben er helt hemmelig, faktisk så hemmelig at man ud over at klubben er "usynlig" for uvedkommende, også kan skrive som anonym inde i klubben. Klubben består udelukkende af mennesker der har oplevet overgreb af een eller anden seksuel art.

modesty skriver:

Jeg kan sagtens forstå at du har lyst til at snakke med ham om det, for på en eller anden måde at kunne lægge låg på oplevelsen og komme videre.

Og jeg tror at du har helt ret i din tolkning af situationen og ham. Der har været lidt massage, den samme dyne o.s.v. Han har misforstået signalerne. Det er selvfølgelig IKKE i orden at stikke sin pik op i en kvinde uden at være 100% sikker på at hun er villig. Og han har IKKE været 100% sikker. Hvilket han udmærket godt er klar over, og han har helt sikkert haft dårlig samvittighed fra dag 1 og har det helt sikkert stadigvæk.

M.h.t. at kontakte ham, synes jeg ikke at du skal ringe. Hans familie skal ikke blandes ind i det her. Jeg synes at du skal finde en fb profil eller en mailadresse. Og skrive en besked til ham hvor du stille og roligt fortæller om dine følelser og din opfattelse af hændelsen.

Kan du ikke sige til din onkel noget i stil med: "hey, jeg ved godt at det er mærkeligt, men jeg har brug for lillebrors fulde navn, evt. en mailadresse. Det er ikke noget med en affære eller noget i den stil, men jeg kan ikke fortælle dig hvad det drejer sig om, da det er personligt." Vil det være for mærkeligt?

Og så lige et stort 

Hejsa, du har lige nøjagtig fanget pointen dér....

Jeg kunne ALDRIG drømme om at ringe på et nummer som jeg ikke var hundrede procent sikker på var hans... En sms kune ALDRIG falde mig ind, ej heller en mail, eller besked på facebook, uden at være SIKKER på det KUN var ham der så det.. Fordi JEG er ikke interesseret i at hans kone (hvis han stadig har en) skal høre noget som helst, eller begynde at tro at manden har en affære... Med mindre hun hører det fraham selv, fordihan frivilligt beslutter at fortælle hende det....

Facebook er ikke en mulighed, da jeg ikke har haft held til at finde ham, har ledt som død og helvede igår og idag, og endda fået hjælp.

Har slået fornavn og by op på krak, men der kommer kun et muligt bud, som er helt umuligt, da det er i den forkerte by....

mariamiss6 skriver:

Hejsa, du har lige nøjagtig fanget pointen dér....

Jeg kunne ALDRIG drømme om at ringe på et nummer som jeg ikke var hundrede procent sikker på var hans... En sms kune ALDRIG falde mig ind, ej heller en mail, eller besked på facebook, uden at være SIKKER på det KUN var ham der så det.. Fordi JEG er ikke interesseret i at hans kone (hvis han stadig har en) skal høre noget som helst, eller begynde at tro at manden har en affære... Med mindre hun hører det fraham selv, fordihan frivilligt beslutter at fortælle hende det....

Facebook er ikke en mulighed, da jeg ikke har haft held til at finde ham, har ledt som død og helvede igår og idag, og endda fået hjælp.

Har slået fornavn og by op på krak, men der kommer kun et muligt bud, som er helt umuligt, da det er i den forkerte by....

Så fik jeg læst hele tråden... 

Og hold da op en historie, jeg må nok erkende, at sige at jeg kender udemærket til den trang til at få snakket ud med en fra fortiden, på grund af næsten samme slags historie. 

Men tror du skal gøre op med dig selv om, hvem får noget ud af snakken og hvad får du ud af snakken? 

Men kan tydelig høre, at du ikke får rigtigt fred i sjælen før, du får snakket med ham. Så mit råd vil være, at næste gang du møder ham, så simpelthen hiv ham til siden og sig, at du har brug for at tale med ham. Nu hvor du er så åben omkring det, så sig som det er, at det er noget for antal år det nu er. 

Jeg håber virkeligt at du en dag, får taget snakken med ham, nu hvor du har så stærkt et behov for det. Og måske, har han selv gået og tænkt på det.du må endelig vende tilbage, om du har fået taget snakken.