Anonym skriver:
Jeg tænker selvfølgelig også at det er meget almindeligt og okay at blive det.. for selvom det er en 1 års fødselsdag, er den jo ikke mindre betydelig end en andens...?
Jeg kan bare ikke finde ud af om jeg skal sige noget eller bare lade det ligge til de selv finder ud af det?
Selv mine nærmeste veninder ønskede hende tillykke. Det er pinligt at familien så glemmer det.. 
Du behøver ikke nævne det, det skal nok gå op for dem og desto mere skyldige vil de føle sig 
Jeg havde det lidt sådan ved min søns 1 års fødselsdag. Min mor havde bestilt en ferie til Tenerife på hans fødselsdag og de ville rejse dagen før og være væk i to uger sammen med to af mine søskende, som selvf. gerne ville med. Det var en weekend så det blev selvf. på dagen vi ville fejre det. For mit vedkommende ville jeg aldrig have planlagt en rejse den dag som bedsteforældre, det er jo til at tænke sig til vi ville fejre ham den dag. Jeg syntes det er en stor dag.
Da han blev 2 år kom mine forældre to en halv time for sent til hans fødselsdag og hilste slet ikke på mandens familie da de endelig ankom 
Ak ja.. er blevet skuffet og ked af det mange gange af de to i mit liv, så man skulle tro jeg var vant til det - men det gør stadigvæk ondt. Og det påvirker også min mand for han kan se hvor ked af det jeg bliver.
Det er svært at forholde sig til at sådan "er de bare.." 
Anmeld