M (: skriver:
Jeg synes bare det er så stort, når unge kvinder som dig har overskud til at dele deres historier, og på den måde hjælpe andre - og har man hjulpet bare én, har det man laver været betydningsfuldt..
Må jeg spørge, hvad der åbnede dine øjne for sygdommen? Det er helt okay, hvis du ikke har lyst til at svare..
Det er ok:-)
Det var til start en "trussel" på endnu en indlæggelse, men som ville vare 1-2 år el. mere. Det magtede jeg ikke og i virkeligheden ville mit behandlingssted ikke have mig, da de ikke mente jeg kunne hjælpes af dem i deres dagshospital.. Jeg forlangte så, at få en kostplan med hjem og få én sidste chance på 1 uge og vægtøge med de min. 500 g om ugen, som kravet er.
De gav mig én chance(efter jeg havde snydt på vægten og ikke overholdt behandlingsaftaler m.m.).
Jeg klarede det, fordi jeg "tvang" mig selv. Spiste enormt mekanisk i lang tid, men efterhånden var det, at jeg kunne mærke, at det var sandt - jeg fik det faktisk bedre af at spise - dét åbnede mine øjne:-)

Anmeld