Hyacinth skriver:
Jeg tror, det kommer an på "vilje" og fedt/muskeldepoter. Kroppen starter med at leve af musklerne og der er en del næring i. Dernæst lever den af fedt og til sidst af organerne. Dvs den begynder til sidst, at æde aig selv(leveren).
Har selv lidt af en svær anoreksi i mange år og min længste periode uden mad var 5 mdr. hvor jeg intet spiste og kun drak ca 30-100 ml væske om dagen(sad but true).
Jeg ventede på behandking i de 5 mdr. og da jeg startede og fik målt blodtryk, EKG og taget BP, var det helt sort. Min krop var begyndt at spise min lever, jeg var tæt på at dø af hjertestop, mit blodtryk var MEGET lavt og hed vist 90/50 og jeg havde ifølge lægerne ikke 1 g fedt eller muskelmasse tilbage. Jeg gik udelukkende på viljestyrke, da jeg ikke burde være i stand til at gå.
Jeg måtte ikke gå længere op end 2. sal pga overhængende fare for hjertestop. Jeg fik en tilstand, der hedder "Refeeding Syndrome", som er en tilstand, hvor man bliver syg af at spise og kan dø af at spise efter lang hungertilstand.
Det stoppede mig(skræmmende nok) ikke og jeg endte med flere indlæggelser efterfølgende med fare hjertestop igen, Refeeding, massive væskeophobninger o.m.a.
I dag er jeg i behandling og har det en del bedre. Er mor til Lilja på 10 mdr. og gravid med nr. 2.
Desværre har jeg haft en masse følger af det, som jeg stadig kæmper med. F.eks. har jeg ikke den muskelmasse man kunne ønske sig, selvom jeg er normalvægtig, da den skal bygges op på ny. Derudover har min hjerne taget skade og jeg kan derfor ikke lagre ny viden og huske den, som andre kan. Dette resulterede i, at jeg måtte droppe et enkeltfag på HF på 6 timer ugentligt(før jeg fik Lilja), idet jeg ikke kunne følge med og gå til den efterfølgende eksamen. Problemet er ikke så meget forbedret endnu, da det er en rimelig lang proces at træne hjernen op igen. Men det skal jeg, for at kunne tage en uddannelse.
Det blev et lang indlæg til trods for, at det var den korte version
Men det var min egen personlige erfaring ift. hvor længe man kan overleve uden mad
Hej. Mange tak, fordi du vil dele en del af dig selv med mig. Jeg er rigtig ked af at høre, at du har haft det så slemt. Det lyder som en meget hård periode! Jeg håber, du kommer stærkere igennem det! 
Det er lang tid, du slet ikke har fået nogen næring - det kommer bag på mig.
Grunden til, at jeg oprettede denne debat er, at jeg er i gang med at læse Rolf Dorset's "Leve af lys". Altså det omhandler emnet at leve af solens, lysets, luftens og kærlighedens energi, som der er nogen mennesker, der har levet på i flere år, hvor de har fået taget prøver af helbredet, som så fine ud. Det er selvfølgelig ikke alle, der klarer det med samme succes, da også tillid og et åbent hjerte er afgørende for, om det kan lade sig gøre. Det er et meget spændende emne - ikke at jeg anbefaler nogen at prøve det af, men selv om videnskaben stadig bare udelukker alt andet end materialismens ideal, så betyder det jo rent faktisk, at der er en større kraft end det fysiske - Hvis vi kan ernære os alene ud fra energier og få, hvad kroppen har brug for, så har vi brug for en helt ny måde at anskue tingene og tilværelsen på. Meget interessant! :-)
