Okay, nu er der simpelthen en der må forklare mig noget..

Rosengreen skriver:

SÅ godt skrevet!  

 Har selv tænkt det samme mange gange, det er som om der er gået "mode" i at være ung mor (som i meget ung!)

Kan godt forstå at man ikke vil vente til man er 30. Men at man lige venter et par år til mn kan forsørge sig selv (vi snakker ikke 10 år, nærmere 4-5 år) hvad gør det i sidste ende?  

Præcis, hvad gør de få år ekstra??

og ja mode, det går der i mange ting, men moderskabet er altså ikke en trend man bare kan smide ind i skabet igen når det går af mode eller bliver hårdt, det er noget der varer for evigt..

Barnepigen skriver:

Jeg er 17 (bliver 18 i år). Jeg er en af dem der gerne vil have børn i en ung alder, men ikke før min kæreste og jeg har eget sted at bo, vi har vores uddannelser og vores økonomi er iorden osv. Jeg regner først med at vi skal have børn i starten af 20'erne

Jeg ønsker ikke sat et barn i verden før jeg har styr på mit eget liv, altså de ting jeg nævte oven over. Skulle jeg blive uplanlagt gravid ville jeg få barnet, men min kæreste og jeg gør alt hvad vi kan for at beskytte os så der skulle helst ikke ske et uheld 

Der kan ske et uheld for alle ja, men var til tøseaften/fest i weekenden hvor der var en pige der sagde hun aldrig havde brugt kondom når hun havde sex, men hun var godt nok på p-piller, men alligevel. Unge mennesker skal blive bedre til at beskytte sig. Jeg synes det fortidligt når 16-17 årige piger planlægger at få børn.

jeg tror desværre os der er flere der bare "tager chancen" og så ser de hvad der sker..

men man kan jo sagtens få børn tidligt og så selv forsørge dem, det er der da mange der gør..

Himmelsmil skriver:

Jeg blev gravid som 21 årig, fødte som 22 årig. Synes at jeg virker til at have godt styr på det hele, selvom jeg er ung og på barselskontanthjælp. Jeg har været på arbejdsmarket i 6 år før jeg blev gravid, så synes også det er okay at jeg får barselskontanthjælp

Men jeg kan sagtens sætte mig ind i dine tanker - synes faktisk også det er blevet lidt en 'mode' at blive ung mor, under 18 år.

Kender en ung mor som er 18, hun blev 18 da hun var gravid og har derfor aldrig rigtig været i byen. Og ikke fordi at det er et MUST, men jeg er da personligt meget glad for at jeg har levet det 'vilde liv' før jeg blev gravid På mange andre punkter kan det også mærkes at hun er ung....

Men vil også sige, at der er STOR forskel på de forskellige 18'åriges hjerner og adfærd.. Nogle kan måske være mere klar på at få børn end andre. Hvis du forstår

Men jeg giver dig alt i alt, total ret!

ja det er jeg personlig os ret glad for, altså at jeg HAR prøvet det der med at komme i byen osv..

jeg kunne bare slet ikke forestille mig at blive mor inden jeg var 18, jeg var jo slet ikke klar til det.. jeg var lige sluppet fri af mine forældre kløer, og det var ikke længere mig der havde ansvaret for de mindre søskende, jeg havde (uanset min modenhed) ALDRIG været i stand til at varetage et lille barns behov før mine egne..

Ved godt jeg ikke er under 18, men skriver alligevel lige mine tanker om det 

Jeg er 23, har taget 2 uddannelse og har desværre endnu engang fået afslag på mine ansøgninger om elevplads. Jeg må helt ærlig indrømme at jeg er begyndt at overveje at få et barn inden jeg læser videre af den simple grund at jeg kan få mere på kontanthjælp end på SU. 

Jeg ved det måske er den "lette" løsning, og jeg bryder mig slet ikke om at tænke i de baner, men hvor er det altså ærgeligt at jeg kæmper for en få en god uddannelse når det lige så godt kan betale sig at få et barn først og være på kontanthjælp!

Nå, det var bare lige mine tanker omkring. Og jeg mener heller ikke at BØRN under 18 skal have BØRN

Gud hvor har jeg tænkt præcis de sammen tænker 1 mil gange ca .
Og hold nu ferie hvor giver jeg dig såå meget ret .
Jeg er næsten færdig udd . Har en søn . og hvor giver jeg dig ret i det er hårdt . Jeg er butiks elev , det er så men ikk hårdt at arbejde men sen dårlige samvittighed over aldrig at være hjemme er helt forfærdelig .
Jeg arbejder i center og er væk omkring 12-15 timer om dagen kan du så regne ud hvor lang tid jeg har med min søn om frem ??
Max 1 time og det er indkluderet med tiden om morgnen .
Jeg ser hm om morgnen hver fredag hver anden week og hver anden søndag . Ja det er satme hård kost og jeg er lykkelig over jeg kun har 4 uger tilbage på fredag .

An&Jo skriver:

Jeg synes hele tiden man ser unge under 18 der rigtig gerne vil være gravide, hvilket for mig er helt fint så længe man SELV kan forsørge sit barn, altså at man ikke har brug for nogen form for hjælp, men selv kan tjene sine penge ved at arbejde..

MEN der hvor den går galt for mig det er altså når der bliver pointeret at man jo bare kan blive gravid, for kommunen hjælper jo.. Det synes jeg sker gang på gang..

Jeg forstår simpelthen ikke den mentalitet, det er da en ære, og ikke mindst en pligt selv at kunne forsørge sine børn, eller er det bare mig??
Dem der siger sådan, har de nogensinde tænkt over hvordan vores velfærdssamfunds fremtid ser ud?? Eller er de bare helt ligeglade??

Vi har faktisk lige skrevet under på en finanspagt i EU der siger at vi ikke må have nogen offentlig gæld i landet som sådan, for så bliver vi som land pålagt bøder.. denne pagt er faktisk med til at gøre at der skal skæres i velfærdsydelserne, hvilket jeg synes er fint, så længe det ikke rammer de forkerte, men det gør det altså hvis flere og flere bare får børn og regner med at staten vil forsørge dem..
En eller anden dag, så er vores sikkerhedsnet altså væk, og NEJ så hjælper kommunen pludselig ikke mere..

Så forklar mig venligst hvorfor man får børn inden man selv kan forsørge dem, for jeg forstår det ikke??

Dette skal ikke ses som om jeg hakker på dem der har fået børn og fået hjælp af kommunen, jeg undrer mig bare over at unge idag har så travlt??

Jeg er selv ung mor, og helt ærligt, havde jeg valget idag, så nej, så havde min dreng nok ikke været her, så havde jeg fået min uddannelse først, og fået børn efter.. Nu sidder jeg istedet og kæmper for at klare både barn OG uddannelse, og det er sq ikke "piece of cake"

Helt enige. Jeg blev gravid som 15 årig.. Je tog abort for jeg kunne ikke selv forsørge det.. Og vil helst ikke have kommunen skulle hjælpe. Og jeg var ikke klar. Og jeg har aldrig fortrudt den abort.. Men nu her som snart 20 årige vil jeg gerne snart..

An&Jo skriver:

Jeg synes hele tiden man ser unge under 18 der rigtig gerne vil være gravide, hvilket for mig er helt fint så længe man SELV kan forsørge sit barn, altså at man ikke har brug for nogen form for hjælp, men selv kan tjene sine penge ved at arbejde..

MEN der hvor den går galt for mig det er altså når der bliver pointeret at man jo bare kan blive gravid, for kommunen hjælper jo.. Det synes jeg sker gang på gang..

Jeg forstår simpelthen ikke den mentalitet, det er da en ære, og ikke mindst en pligt selv at kunne forsørge sine børn, eller er det bare mig??
Dem der siger sådan, har de nogensinde tænkt over hvordan vores velfærdssamfunds fremtid ser ud?? Eller er de bare helt ligeglade??

Vi har faktisk lige skrevet under på en finanspagt i EU der siger at vi ikke må have nogen offentlig gæld i landet som sådan, for så bliver vi som land pålagt bøder.. denne pagt er faktisk med til at gøre at der skal skæres i velfærdsydelserne, hvilket jeg synes er fint, så længe det ikke rammer de forkerte, men det gør det altså hvis flere og flere bare får børn og regner med at staten vil forsørge dem..
En eller anden dag, så er vores sikkerhedsnet altså væk, og NEJ så hjælper kommunen pludselig ikke mere..

Så forklar mig venligst hvorfor man får børn inden man selv kan forsørge dem, for jeg forstår det ikke??

Dette skal ikke ses som om jeg hakker på dem der har fået børn og fået hjælp af kommunen, jeg undrer mig bare over at unge idag har så travlt??

Jeg er selv ung mor, og helt ærligt, havde jeg valget idag, så nej, så havde min dreng nok ikke været her, så havde jeg fået min uddannelse først, og fået børn efter.. Nu sidder jeg istedet og kæmper for at klare både barn OG uddannelse, og det er sq ikke "piece of cake"

Kunne ikke være mere enig

Jeg kan slet ikke forstå, hvordan man som eksempelvis 16-årig, kan sidde og planlægge barn. Man er slet ikke "færdig" oppe i sit hovede endnu... Det er jo ikke bare en dukke og noget, der er sødt at vise frem. Det er altså også op en milliard gange om natten, være klar og frisk om dagen for barnets (og måske uddannelse og job) skyld... Man kan ikke længere tænke: ah, idag sover jeg sgu længe, for der er altså et lille barn, der er møghamrende ligeglad med om det er tirsdag eller søndag

Og jeg er af den mening, at man som 15-16-årig ikke er i stand til, at træffe så store beslutninger, som det nu engang er at sætte et barn til verden.

Jeg kommer faktisk til at tænke lidt på en pige jeg kender. Hun blev gravid få uger efter hendes 18 års fødselsdag og nøj det kom som et chok. På det tidspunkt var hun en af de piger, der røg, drak og festede stort set hele tiden og var på kontanthjælp (intet ondt om folk på kontanthjælp- blot for at illustrere at hun samlet set, ikke lige havde styr på sit liv), Men de valgte at beholde barnet, og hun lagde sin stil fuldstændig om, stoppede med at ryge, rørte ikke en dråbe alkohol - ja hun blev en helt anden og vi var alle skidestolte. Men nu er drengen over et år og hun lader andre passe ham, så snart hun kan komme af sted med det, så hun kan komme til fester osv. Og det viser jo, at hun ikke har været helt klar alligevel. Godt nok var det en ups'er, men hun kunne have taget et andet valg.

Og selvfølgelig er der undtagelser... selvfølgelig er der piger på 16, der bare er de mest fantastiske mødre og omvendt. Men, ungdommen, ens teenageår, er der hvor man bare skal nyde sig selv og ikke mindst skal ens personlighed færdigdannes. man skal ud og gøre sig nogle af erfaringer og blive "livsklog". Og ikke mindst være i stand til at brødføde sine børn.

Jeg er som dig også under uddannelse og det er virkelig hårdt med et barn. Min søn var planlagt, og vidste det ville blive hårdt, men SÅ hårdt?! Jeg er glad for at min uddannelse er slut til næste år

An&Jo skriver:

Jeg synes hele tiden man ser unge under 18 der rigtig gerne vil være gravide, hvilket for mig er helt fint så længe man SELV kan forsørge sit barn, altså at man ikke har brug for nogen form for hjælp, men selv kan tjene sine penge ved at arbejde..

MEN der hvor den går galt for mig det er altså når der bliver pointeret at man jo bare kan blive gravid, for kommunen hjælper jo.. Det synes jeg sker gang på gang..

Jeg forstår simpelthen ikke den mentalitet, det er da en ære, og ikke mindst en pligt selv at kunne forsørge sine børn, eller er det bare mig??
Dem der siger sådan, har de nogensinde tænkt over hvordan vores velfærdssamfunds fremtid ser ud?? Eller er de bare helt ligeglade??

Vi har faktisk lige skrevet under på en finanspagt i EU der siger at vi ikke må have nogen offentlig gæld i landet som sådan, for så bliver vi som land pålagt bøder.. denne pagt er faktisk med til at gøre at der skal skæres i velfærdsydelserne, hvilket jeg synes er fint, så længe det ikke rammer de forkerte, men det gør det altså hvis flere og flere bare får børn og regner med at staten vil forsørge dem..
En eller anden dag, så er vores sikkerhedsnet altså væk, og NEJ så hjælper kommunen pludselig ikke mere..

Så forklar mig venligst hvorfor man får børn inden man selv kan forsørge dem, for jeg forstår det ikke??

Dette skal ikke ses som om jeg hakker på dem der har fået børn og fået hjælp af kommunen, jeg undrer mig bare over at unge idag har så travlt??

Jeg er selv ung mor, og helt ærligt, havde jeg valget idag, så nej, så havde min dreng nok ikke været her, så havde jeg fået min uddannelse først, og fået børn efter.. Nu sidder jeg istedet og kæmper for at klare både barn OG uddannelse, og det er sq ikke "piece of cake"

Jeg er meget enig med dit indlæg og tror der sidder mange med de samme tanker, du fik dem bare skrevet ned.

Min hypotese er at den sociale arv spiller ind, og sætninger som min mor fik mig tidlig og det gik jo meget fint. Jeg synes desværre også at i de seneste år har vores samfund taget en drejning mod en mentalitet hvor det offentlige bare kan forsørge en og jeg synes også at læse om flere der har det okay med det. Igen er min hypotese at den sociale arv spiller ind. Personligt tænker jeg det må være hårdt at få barn under 18 år, det er jo først på det tidspunkt at ens barndom begynder for alvor at blive lagt bag en. Men igen alle er jo forskellige, men er glad for jeg var midt i 20'erne.

kh Anja - som elsker at få i talesat sine hypoteser og lærer noget nyt

For mig må folk få børn som de selv vil, Men har det også svært når man er under 18. For mig handler det om at tage ansvar for sit barn med alt hvad det indebærer, og der er økonomi jo en vigtig faktor. Derfor synes jeg det er smartest at være min 18. Man kan være nok så god en forældre men hvis man ikke selv kan forsørge sit barn, er der jo en vigtig ting som mangler.

Meget enig med ts

An&Jo skriver:

Jeg synes hele tiden man ser unge under 18 der rigtig gerne vil være gravide, hvilket for mig er helt fint så længe man SELV kan forsørge sit barn, altså at man ikke har brug for nogen form for hjælp, men selv kan tjene sine penge ved at arbejde..

MEN der hvor den går galt for mig det er altså når der bliver pointeret at man jo bare kan blive gravid, for kommunen hjælper jo.. Det synes jeg sker gang på gang..

Jeg forstår simpelthen ikke den mentalitet, det er da en ære, og ikke mindst en pligt selv at kunne forsørge sine børn, eller er det bare mig??
Dem der siger sådan, har de nogensinde tænkt over hvordan vores velfærdssamfunds fremtid ser ud?? Eller er de bare helt ligeglade??

Vi har faktisk lige skrevet under på en finanspagt i EU der siger at vi ikke må have nogen offentlig gæld i landet som sådan, for så bliver vi som land pålagt bøder.. denne pagt er faktisk med til at gøre at der skal skæres i velfærdsydelserne, hvilket jeg synes er fint, så længe det ikke rammer de forkerte, men det gør det altså hvis flere og flere bare får børn og regner med at staten vil forsørge dem..
En eller anden dag, så er vores sikkerhedsnet altså væk, og NEJ så hjælper kommunen pludselig ikke mere..

Så forklar mig venligst hvorfor man får børn inden man selv kan forsørge dem, for jeg forstår det ikke??

Dette skal ikke ses som om jeg hakker på dem der har fået børn og fået hjælp af kommunen, jeg undrer mig bare over at unge idag har så travlt??

Jeg er selv ung mor, og helt ærligt, havde jeg valget idag, så nej, så havde min dreng nok ikke været her, så havde jeg fået min uddannelse først, og fået børn efter.. Nu sidder jeg istedet og kæmper for at klare både barn OG uddannelse, og det er sq ikke "piece of cake"

ENIG 

 

Tror i at der ville være så mange unge mødre hvis man SELV skulle klare det økonomisk??