Villads er hysterisk.!!

næsten hele tiden. der skal intet til.... hvis hans legetøj ikke vil som han vil, hvis det er han ser en bananskræl eller han ser noget han vil have så bliver han fuldstendig hysterisk, han græder næsten hele tiden og det er skrigen og skrålen.. vi forsøger at trøste ham når det er men så bliver han endnu mere hysterisk og vrider sig væk.. jeg ved snart ikke hvad fanden vi kan gøre..!! jeg kan mærke på mig selv at jeg selv bliver irriteret og det gør min kæreste ogs. det er når vi spiser og når det er at han ikke kommer hurtigt nok op til maden, det er når han har spist og det er når han leger og når han går rundt i lejligheden.. nogengange kan han sidde og være godt igang med en leg, men ligepludselig ud i det blå, så kan han slå over til at begynde at græde og sidder der og skriger næsten...

jeg trøster ham og prøver at fortælle ham at det er da også trælst at klodsen ikke vil ned i den anden klods og at maden er på vej og sådan. det er ikke fordi at han bare kommer op og får et kys og en sut og så ned igen.han får fortalt imens sådan han også kan sætte sammen osv.. altså hvad det nu er der er galt så han ved at jeg forstår ham, men han bliver bare hysterisk og han har en meget kort lunte hvis ikke det lige går efter hans hovede...

what to dooo.... det har faktisk været sådan i en måneds tid eller sådan noget nu..!!

så jeg tror bestemt ikke det er et tigerspring længere...

sådan var min datter for 1 måneds tid siden og ja det er pisse hårdt.. hun er blevet bedre nu, men hvor har vi osse kæmpet med hende...

prøver at distrahere hende når hun får sine flip..

igår fik hun et flip da vi kom hjem fra vuggestuen, og intet hjalp, tilsidst gav jeg hende tøj på og vi gik en lang tur med hunden..  hun legede derefter en time i haven... så var humøret bedre..

idag ville hun ikke gå med mig da jeg hentede hende i vuggestuen, det endte med at jeg selv måtte gå ud og åbne lågen mens hun rendte rundt, men da hun ikke kunne se mig, fulgte hun med lige pludselig...

vi må holde ud... men det ER hårdt...

Hoooold ud

sådan var Sebastian også. Det bliver bedre. De skal finde ud af hvordan omgivelserne reagere. og sådan noget.

hvor gammel er han?

umidlbart gætter jeg på ca 2 år måske knapt..

og kan det passe han forstår meget, men stadig mangler en del sprogmessit så han ofte kommer til kort sprogligt.

og at kroppen måske samtidigt driller, dvs han er bevist om i kan gøre ting han ikke kan også er han drøn fustret over det også

Sådan har bertram også lige haft det! Det gik dog hurtigt over igen.... Men fuck hvor var det stressende!!!!!

Jeg tror bare det er en periode... For sådan en er min dreng også midt i! 

Og ja... det er MEGA hårdt!!!! 

Lad os håbe det bliver bedre...  og det kan ikke gå for hurtigt!! 

fejl

isabellamor skriver:

næsten hele tiden. der skal intet til.... hvis hans legetøj ikke vil som han vil, hvis det er han ser en bananskræl eller han ser noget han vil have så bliver han fuldstendig hysterisk, han græder næsten hele tiden og det er skrigen og skrålen.. vi forsøger at trøste ham når det er men så bliver han endnu mere hysterisk og vrider sig væk.. jeg ved snart ikke hvad fanden vi kan gøre..!! jeg kan mærke på mig selv at jeg selv bliver irriteret og det gør min kæreste ogs. det er når vi spiser og når det er at han ikke kommer hurtigt nok op til maden, det er når han har spist og det er når han leger og når han går rundt i lejligheden.. nogengange kan han sidde og være godt igang med en leg, men ligepludselig ud i det blå, så kan han slå over til at begynde at græde og sidder der og skriger næsten...

jeg trøster ham og prøver at fortælle ham at det er da også trælst at klodsen ikke vil ned i den anden klods og at maden er på vej og sådan. det er ikke fordi at han bare kommer op og får et kys og en sut og så ned igen.han får fortalt imens sådan han også kan sætte sammen osv.. altså hvad det nu er der er galt så han ved at jeg forstår ham, men han bliver bare hysterisk og han har en meget kort lunte hvis ikke det lige går efter hans hovede...

 

what to dooo.... det har faktisk været sådan i en måneds tid eller sådan noget nu..!!

så jeg tror bestemt ikke det er et tigerspring længere...

Nu er vores guldklumper jo næsten lige gamle. Og jeg kunne have skrevet det indlæg.

Når ting ikke lykkedes eller vi bare gør den mindste ting for langsomt eller forkert, så flegner hun fuldstændig ud. Hun vrider sig, kaster sig bagud og lægger sig fladt ned på gulvet hylende. Både min moster og vores vuggestue siger at vi skal prøve at lade hende ligge, uden at forlade hende og gerne imens vi snakker til hende, så hun ved vi er der. For der er ikke så meget at gøre. Hun er bare frustreret over at hun ikke kan alt det hun vil. De kloge siger det går over, maks efter et par måneder Det er noget de stort set alle bliver ramt af, så det må bestemt også være den "kan selv-vil selv- men hjælp mig lidt"-fase som Villads også er kommet i! 

Sakris skriver:

Nu er vores guldklumper jo næsten lige gamle. Og jeg kunne have skrevet det indlæg.

Når ting ikke lykkedes eller vi bare gør den mindste ting for langsomt eller forkert, så flegner hun fuldstændig ud. Hun vrider sig, kaster sig bagud og lægger sig fladt ned på gulvet hylende. Både min moster og vores vuggestue siger at vi skal prøve at lade hende ligge, uden at forlade hende og gerne imens vi snakker til hende, så hun ved vi er der. For der er ikke så meget at gøre. Hun er bare frustreret over at hun ikke kan alt det hun vil. De kloge siger det går over, maks efter et par måneder Det er noget de stort set alle bliver ramt af, så det må bestemt også være den "kan selv-vil selv- men hjælp mig lidt"-fase som Villads også er kommet i! 

Og vi er også ved at blive sindsyge. Mest af frustration over ikke at kunne vide hvordan man skal håndtere det eller hjælpe hende.