Fru Skovrup skriver:
Selvfølgelig ved jeg ikke hvad der sker hos andre med børn, men jeg synes det er ok at vugge sit barn i søvn, det fungere uden gråd hos os, hvorfor så gøre andet? når nu det virker?
I har været heldige at få en dreng der ikke behøver at vugges i søvn fra starten af, men det er altså ikke tit det sker....
Det jeg har noget imod er at "tage kampen op" og lade barnet græde sig i søvn, den teknik man finder i godnat og sov godt fx.
men jeg er også godt klar over der findes andre og blidere måder at gøre det på hvor man tager barnet op og ligger det ned igen når det er trystet og ikke grædder, det selvfølgelig også en mulighed, herhjemme har det ikke virket og derfor anbefaler jeg bare det der virker og som giver mindst gråd og giver trøst i form af at den lille nok skal lære det hen af vejen.
Så vidt jeg har læst er der altså ikke nogen i den her tråd der har talt om at tage kampen op ved at lade barnet græde. Lad være med at hive dine egne kæpheste ind i en tråd, hvor de ikke har været nævnt
Den der nævner at tage kampen op siger at så må hun finde sig i at barnet sover mindre og er lidt pirrelig, hvis det ikke vil sove videre uden at blive vugget.
Evnen til at falde i søvn selv er ikke noget børn automatisk kan, det er en tillært evne og noget børn fra 3 måneder kan lære. Man lærer IKKE et barn at falde i søvn selv ved at vugge det og heller ikke ved at lade det skrige, men ved at give det den ro og tryghed der er nødvendigt for at barnet selv kan give slip. Hvad der skal til er individuelt, men en hovedregel er ingen bevægelse hvis det kan undgås.
TS: Evnen til at falde i søvn selv og evnen til at fortsætte søvnen efter 45 minutter er den samme. Årsagen til at han vågner efter 45 minutter er at så lang tid tager en søvncyklus - det gør den for os alle sammen. Som voksne har vi lært selv at fortsætte søvnen selvom vi er næsten vågne, og derfor opdager vi det ikke. Det er i de perioder om natten hvor vi er næsten vågne at vi vender os eller opdager at vi skal tisse osv.
Hvis jeg skulle lære dit barn at falde i søvn selv og sove mere end 45 minutter ad gangen, ville jeg starte med at erkende at det her kommer til at tage noget tid. Jeg har lært mit barn noget der er uhensigstmæssigt for os allesammen nemlig at vugge det i søvn, men det er jo ikke barnets skyld. Dernæst ville jeg sørge for at mit barn var nyskiftet og mæt og så lægge barnet i barnevognen med en sut og en stofble at putte hovedet ind i og ca. 15 minutter FØR jeg normalt ville putte ham fordi han var træt ville jeg lægge barnet i barnevognen, give ham et kys og sige at nu skulle han sove (hæng evt noget for åbningen så der bliver lidt mere ro inde i barnevognen, men sørg for at det ikke er for tæt, der skal være lidt ventilation i vognen) og så gå så langt væk at han ikke kan se se mig (sæt evt en stol ved siden af barnevognen en meter eller 1½ væk, det kan godt komme til at tage noget tid) og vente uden at sige eller gøre noget. Han må gerne ligge og mosle og snakke osv, men han må ikke græde. Du skal ikke kigge til ham, det forstyrrer ham bare. I starten kan nogle børn godt ligge i 15-30 minutter og kigge/mosle/pludre. Så længe han ikke græder, skal du ikke gå derhen. Nogle gange kan det være nok til at han falder i søvn, nogle gange skal der mere til.
Hvis han græder, så stop lige et øjeblik og lyt til gråden. Du kender dit barn bedre end nogen anden, er han virkelig ked af det eller brokker han sig bare sådan lidt halvhjertet? Hvis han brokker sig, så giv ham lige et minuts tid for at se om han stopper, hvis han græder skal du selvfølgelig gå hen til ham med det samme. Prøv at se om du kan berolige ham uden at vugge ham og uden at tage ham op, men ved at lægge hænderne på ham så han kan mærke dig og sige schyyy, schyyy. Han må gerne se dig, men sørg for ikke at kigge ham i øjnene, da øjenkontakt stimulerer babyer rigtigt meget, og det gør ham vågen. Du skal heller ikke tale til ham andet end beroligende lyde - han skal ikke koncentrere sig om andet end søvnen. Hvis du ikke kan trøste ham på den her måde, så tag ham op og trøst ham indtil han stopper gråden og slapper af. Derefter putter du ham igen og siger godnat, eller hvad du nu har valgt at sige. Det er vigtigt at gøre tingene ens omkring putningen både dag og aften (ritualerne er selvfølgeligt forskellige hvis han bliver puttet til natten eller til lur, men natteritualet skal helst være på samme måde hver gang og det samme med luren).
Hvis han begynder at græde med det samme du vil lægge ham, så læg ham alligevel helt ned og pak dynen (eller voksien eller hvad han sover i) og tag ham derefter op igen og trøst ham. Her er det vigtigt at du bliver ved indtil han forstår hvad du ønsker af ham. Når han græder så trøster du ham og når han er færdig med at græde og er faldet til ro bliver han puttet igen Hvis han ikke græder når du lægger ham ned, så går du tilbage til stolen og venter. Hvis han ikke har sagt noget i et kvarters tid så kan du liste af, bare du kommer tilbage med det samme hvis han græder. Her er det indimellem vigtigt at huske sig selv på at man gør det ikke for at være ond, men for at lære barnet en rigtigt vigtig ting, der kommer til at have stor indflydelse på resten af barnets liv, nemlig en rolig og tryg søvn.
Når du ved at han vågner efter 45 minutter, så sæt alarmen til 35 eller 40 minutter, så du står klar når han vågner til at sige schyyyy, schyyyy for at hjælpe ham videre i søvnen.. er det ikke nok så prøv med hænderne osv. Hvis hanhar sovet og nu bare ikke på nogen måde vil mere, så tag ham op og læg ham igen senere.
Jeg kan iøvrigt anbefale "Sov igennem uden gråd" hvis du gerne vil læse mere om børn og søvn.
