morethanperfect skriver:
Jeg siger aldrig nej til ham ..
Hvis jeg gør det , syns han bare det er sjovt og gør det igen ..
Derimod hvis han f.eks. åbner skuffen , siger jeg :
Oscar luk skuffen igen .
Hvis han slår: Du skal lade vær og slå ! Og så tager jeg hans hånd .
Hvis han spytter maden ud: Stop så Oscar ..
Jeg siger alt mulig .. Bare ikke nej .. Har tager ham i og grine af mig hvis jeg siger nej .. Har også lige lært min far han ikke skal sige nej til ham , for han gør det aligevel ..
Wau, vi er meget forskellige, meget forskellige.
Mine børn får et bestemt "nej", hvis de gør noget, de ikke må - og ved du hvad? Det virker!
Mine børn har aldrig nogensinde grinet ad mig, når jeg har sagt nej - og det har heller ikke været nødvendigt at sige "nej" mere end én gang.
Jeg synes faktisk ikke, at det er særligt betryggende for opdragelsen, at dit barn ikke tager dig alvorligt - men som jeg læser det, så er der heller ingen konsekvens af, at han opfører sig, som han har lyst til?
Nøgleordet er konsekvens, at være bestemt, men kærlig - og belønningen er ros, ros, ros og knus og kram og kys.
Jeg er faktisk rystet over de forholdsvis mange, der har svaret, at de afleder - hvorfor? Barnet skal lære at tage et "nej" for et "nej" - og at der er noget, man må og ikke må, det lærer de da ikke ved at få rettet opmærksomheden et andet sted hen?
