110811 skriver:
Det er bare fordi jeg har læst at indtil 9 mdrs alderen skal deres kost hovedsageligt bestå af modermælk eller erstatning????
Han får selvf meget andet end grød
han spiser stort set det samme som mig til aften, bare most med gaffel, han spiser rugbrød uden kerner, frugt osv. Så det var måske lidt kortfattet bare at skrive grød
Jeg startede på fast føde da han var 4 måneder, fordi jeg håbede at kunne skære ned på amningen!
Skal vi bare tage en kold tyrker?? Stoppe amningen fra den ene dag til den anden? Eller skal jeg amme ham feks. inden sengetid? Og hvad gør jeg når han vågner om natten? Han vil kun falde i søvn hvis han ammer! og bliver virkelig sur hvis han ikke får lov at amme. Er det bare et spørgsmål om tid?
Ja. Og vi mødre skulle afskærmes fra alt modstridende information og fortalt at vores indre ville fortælle os svarene. Istedet for at blive pumpet med forvirring.
I en perfekt verden ville det være ideelt at amme til 9 måneder. Men når nu baby er sulten som en voksen og mor kun er dødelig....
Jeg fik også smøren, da vi blev tvunget ud i en kold tyrker. Vi aflivede vores elskede hund og dagen efter var mit mælk bare væk. Han gik lige til MME og ganske kort tid efter (3 ugers tid, 1 månede) startede han op på fast føde, fordi han ikke blev mæt. Og det ramaskrig der kom 
Jeg har nu en dreng på 12½ kg der spiser 3 gange så meget som jeg gør, til samtlige af hans måltider. Sådan vil det også gå med din.
Kold tyrker er en svær en. For du skal kunne overskue reaktionen. Det kan være alt fra stiltiende accept til flere nætters renderi. Og det vil så være din opgave at bevare roen i situationen og vise din datter hvad det er du mener. Det er hårdt, svært og udmattende.
Vi indførte en rutine den aften vores amning stoppede og det er den rutine vi følger idag. Min mor sagde noget om at han skulle trænes til at kunne falde i søvn på anden måde. Så han fik sin aftensmad, aftenleg, kom i bad, blev smurt ind, fik nattøj på, slukkede lyset og krammede. Vi står ofte flere minutter og holder om ham inden han kommer i sin seng, der i mørket. Så kommer han ned, får alle sine tøjdyr, kys på panden og godnat. Vi er meget afdæmpede og hvisker nærmest sammen når han har været i bad.
Min dreng har temperament og det har jævnligt sket at vi har haft samtale om han skulle sove. Han har været rødglødende, vi går ind, vurderer om han skal op og krammes, putter ham og går når han ikke græder, men før han sover...
Hvis det giver mening?
