Anonym skriver:
Jeg har forsøgt at tale med ham. Det gik rigtig godt i et par dage og så var det ellers uforandret. han havde fri i dag og havde sagt at i dag skulle baby værelset gøres klar (der stod alt vores tøj og ting der skulle i kælderen og på skrot). Ude i vores gangså det virkede kaotisk ud og jeg bryder mig ikke om at få gæster eller bare åbne døren for en maler hvis mit hjem flyder,så det var meget vigtigt for mig at de her ting blev gjort,og en hel dag til det må være rigeligt 
Kl 8 står han op og ordner lidt køkken (altid køkkenet ved ikke hvorfor). Derefter sætter han sig ind foran pcen og der blev han siddene til 22.30 hvor han hørte mig larme nedenunder. Han kommer ned og ser at jeg er i fuld gang med at sortere og smide ud,bære ned osv. Han begynder at hjælpe lidt til uden at sige et ord. Det er okay! Da han så har båret de ting der skal i kælderen ned i kælderen så er der kun skrotbunken tilbage. Den ville han da lade stå til engang imorgen aften når han kom hjem.
Jamen sundhedsplejesken kommer på besøg i morgen,og jeg vil ikke have der ser sådan her ud! Det SKAL væk. Jeg gider det ikke mere! Så begyndte jeg at bære alt skrottet ud på gangen. Han blev sur (surprise) og begyndte at gå ned i containeren med tingene. (succes!)
Så skal der tages tøj af tørrestativet,det skal ligges sammen,det klare vi sammen Men da den omgang der ligger vådt i maskinen skal hænges op der går han op og i bad? Så jeg flytter stativet fra gangen ind i babyværelset (som nu er klar!!) og begynder at hænge op.
Efter jeg har båret alt vasketøjet op så går jeg ud og smøre madpakke til min søn til i morgen (kan godt regne ud at min nat bliver mindre god). Jeg høre at han er i bad. Jeg åbner terressedørenfor at køle ned. Sætter mig foran pcen i stuen og logger på baby. Han kommer ud af badet,og rolig,glad,lettet og kærlig går han hen og giver mig et kys og siger "Godt kæmpet"...
Jeg svare: Jeg er ikke færdig endnu. Kan du ikke se bunken med tøj. Alt skal sorteres og ligges på plads. Han går ind i sengen.
Det var det. Jeg er 39 uger henne nu,og selvom jeg er tydeligt gravid,så forstår han det stadig ikke. Det er virkelig hårdt. jeg gør hvad jeg kan! Har desuden fundet ud af at han har skrevet til vores fælles veninde hvor han ønsker hende tillykke med brysterne. Jeg blev harm og spurgte ham om der låandet i det fra hans side for det var tydeligt at det gjorde der ikke fra hendes. Det blev han så negativ over at jeg spurgte ham om.
Jeg forstår ham ikke. Efter alt det her,er massage så virkelig for meget at forlange? Det syntes jeg ikke 
jeg gik selv i en graviditet med bækkenløsning for ikke så længe siden og tro mig jeg ved hvor ondt det gør! jeg ved også hvor nærtagende man bliver når alle hormoner og smerterne konstant er i kroppen. der skal ikke særlig meget til før hele ens verden bryder sammen og man føler sig alene. han forstår det ikke fordi han aldrig selv har prøvet det før. han ved ikke hvad det vil sige at man næsten ikke kan bevæge sig. det lyder som om at han prøver men at han opgiver på halvvejen. det er klart når man får at vide hele tiden at det ikke er godt nok. du er fysisk nedkørt og han er garanteret psykisk nedkørt. har han sagt til dig at han gerne vil i seng med den veninde? eller er det en konklusion du har taget??
hvis det er massagen du er irreteret over så bestil en tid hos en massør for det burde da ikke være det der ødelægger jeres forhold 
grunden til at jeg skriver som jeg gør er fordi at jeg sad med de samme følelser hver aften. det er først efter jeg har født at jeg har indset at det var mig der overdrev og grunden lå i at min selvtillid var i bund pga en kæmpe mave og smerter.
jeg bliver lidt skuffet når jeg læser folks svar at man bare skal skride når det ikke lige går efter ens hoved. hvad blev der af at man skulle kæmpe i medgang og modgang.
