Mit kærestedrama

Mamalou skriver:

Sig nej og lad "lortet" stå. Så vil din kæreste - før eller siden - stoppe op og studse over, hvad det er der sker. Han siger nej fordi han kan, ligesom han ved, at du varter ham op selvom det giver smerter. 

Sørg for dig selv og din søn, og hvis det flyder fordi han skal på arbejde, så lad det flyde... Så smæk du benene op og slap af - lige som du har brug for!

Det ville jeg have gjort. 

Knus

Mand behandler ofte en, som man selv tillader. Selvfolgelig er du et 'nemt offer', naar du har alle de fysiske problemer - og at finde styrken til at sige ham imod kan vaere rigtigt svaert. Se bare, hvad der skete da han ikke maatte se dine venindes bryster (ej - seriost - det skulle min mand da bare lige OVERVEJE... det er da normalt at de ikke glor paa ens venindes bryster....).

Du er nok nodt til at staa fast, men givet din situation saa vaelg dine kamper - ha et par enkelte ting til at starte med, hvor du bare IKKE giver dig (f.eks. at vade op og ned af trappen for at servicere ham) - og opgiv nogle andre (f.eks. massage, som han alligevel ikke gider).

Maaske giver det dig lidt selvtillid....?

TeamRocket skriver:

Hvorfor er i kærester ?

 

Min kæreste forguder mig (og jeg er ellers ikke ligefrem guds yndlingsmodel!) han får mig til at føle mig tilpas sød og sexet på en gang. Han ville bære mig til verdens ende hvis jeg havde brug for det. Han er hjælpsom, trofast og snakker altid sobert og respektfuldt til mig- selv når vi skændes. Han er en hengiven far og vil ungerne det bedste, og han gør sig umage for at involvere sig allerede når de har ligget i maven. Han er ikke tankelæser, og sommetider både blind, døv og dum. Men han lyder stadig lidt mere som en kæreste end din. Hvorfor lader du dig nøjes? Du har da så meget fortjent bedre end det han byder dig.

OG, jeg var flikflakket helt ud hvis min mand ville knalde vores fælles veninde ??? WTF?

 Sådan en mand har jeg også.

Til TS: Har din mand pludselig forandret sig eller? Jeg spørger fordi han lyder virkelig usympatisk og da bestemt ikke én man vælger at få børn med?? - Hvad er der sket?

Trist situation - KRAM til dig.

tithi skriver:

Jeg synes du skal bede ham læse dit indlæg.. Det kan være han så kan se tingene fra dit synspunkt..

Håber det løser sig for dig

Han har alle dage været sympatisk og kærlig. Men da graviditeten ramte mig med hvad alt det indebar der forandrede hele vores liv sig. Jeg gad ikke det samme som før. Jeg gik ikke op i migselv som før. Jeg lå vitterligt det meste af dagen og natten ude på toilettet. Nat efter nat blev jeg svagere. Min første nogenlunde dag kom i midten af uge 34 så det har været et langt og dårligt forløb.  Jeg må bare tale med ham og håbe det snart siver ind. Gid han kunne prøve at være gravid. Jeg var stor inden graviditeten,og har efterfølgene taget 15 på oveni Jeg ser frem til at få barnet ud så jeg kan bevæge mig igen. Føler mig så handicappet! Ved godt at graviditet ikke er en sygdom,men.... 

Jeg gider ikke være gravid mere 

Allerførst en kæmpe

Hvad laver du med sådan et kvaj??!! Du er da alt for god til ham...

Helt ærligt synes jeg at du skal gå fra ham du er meget bedre tjent uden ham....

Ved godt det er rigtigt hårdt og det bliver en svær tid du vil gå igennem men helt ærligt så fortjener han dig ikke....

Håber det løser sig for dig....

Du er velkommen til at skrive til mig privat hvis du har behov for råd har selv stået i en møj situation ´med nyfødt....

Mnage knus fra mig

Anonym skriver:

Han har alle dage været sympatisk og kærlig. Men da graviditeten ramte mig med hvad alt det indebar der forandrede hele vores liv sig. Jeg gad ikke det samme som før. Jeg gik ikke op i migselv som før. Jeg lå vitterligt det meste af dagen og natten ude på toilettet. Nat efter nat blev jeg svagere. Min første nogenlunde dag kom i midten af uge 34 så det har været et langt og dårligt forløb.  Jeg må bare tale med ham og håbe det snart siver ind. Gid han kunne prøve at være gravid. Jeg var stor inden graviditeten,og har efterfølgene taget 15 på oveni Jeg ser frem til at få barnet ud så jeg kan bevæge mig igen. Føler mig så handicappet! Ved godt at graviditet ikke er en sygdom,men.... 

Jeg gider ikke være gravid mere 

Hvis du siger, at han var helt anderledes inden du blev gravid, så går jeg ud fra, at det er hele situationen der er gået helt galt hjemme hos jer. Vi høre det ud fra din side, du kunne være sjovt at se hvad han ville have skrevet hvis han skulle lave et indlæg. For jeg tror I er gået helt skævt at hinanden. Det lyder til, at han er lige så træt af dig som du er af ham. Det med at han vil have sex med din veninde lyder da også i mine øre fuldstændig sindsygt. Hvorfor ville han så have et barn og familie med dig? Og hvorfor ønskede du at få barn med sådan en mand? Du spørger om man tror der er noget at arbejde med. Personligt tænker jeg, at I da får det hårdt hvis I allerede har det sådan her INDEN baby er kommet ud, med alt det stress, natteroderi, kort lunte osv det giver. Men jeg synes da klart I skal give det en chance- for babys skyld. Du har jo valgt at være sammen med ham for af en grund så man kan da kun håbe, at han bliver sig selv igen (ligesom han sikkert håber du bliver som du var før) efter du har født. Men det lyder godt nok vildt at han har ændret sig så meget mens du har været gravid, for han lyder vitterlig ikke som nogle særlig sød kæreste.

Hvor er det synd at du har en kæreste, som bare slet slet ikke respekterer dig!!! Du skal overhovedet ikke overanstrenge dig når du har det, som du har det. Din kæreste lyder som en rigtig tarvelig én. Han skal bare varte dig op når du har brug for det. Kender du ikke nogen som kan og vil hjælpe dig når du har brug for det? Det er selvfølgelig ikke det absolut optimale, men for helvede hvor er det tarveligt at han er på den måde, og så må du bruge alternativer!!! Og hvor er det ulækkert, at han vil knalde jeres fælles veninde. ADR!!! Han skulle have et ordentligt rap over nallerne, skulle han!!!
Kæmpe kram til dig!!!

Ansemusen skriver:

Ud fra det du fortæller, synes jeg det lyder som om du finder dig i alt alt for meget  Og hvor er det synd for dig, at du ikke selv kan se, at du er meget mere værd end det! Bare det at du skriver "(selvfølgelig)" om, at han kritiserer din vægt, siger mig, at der er noget galt. Du lader ham træde på dig, kritisere dit udseende og han har (efter hvad du siger) lyst til at knalde din veninde

Jeg ville ikke finde mig i det, jeg ville ikke ønske at lade mine børn vokse op i sådan et parforhold.

Men det er kun dig der kan mærke, hvad der er det rigtige for dig

 

Det lyder som sådan et forhold, hvor man bagefter, når man er kommet ud af det, tænker hvad i alverden man lavede i det, i første omgang.

Hvis ens kæreste får en til at føle sig mindre værd, er det bare med at komme ud af vagten.

At han kritiserer dine bryster, som du ikke kan gøre noget ved og siger han har lyst til at gå i seng med jeres veninde siger bare alt. Der er ikke meget mand over ham.

Anonym skriver:

Hej piger.

Jeg er højgravid (uge 38+). Min graviditet har ikke just kunne kaldes den søde ventetid. Mig og min kæreste har haft utallige sammenstød og jeg ender alt for ofte med at sidde tilbage og føle mig ked af det og fortabt. 

Grundet bækkenløsning gør det ondt når jeg går. Vi på i en 2 plans lejlighed med trapper. 

"skat kan du ikke lige,skat kan du ikk lige skaaat kan du ikke lige..

Jeg har flere gange sagt at det piner mig at rende op og ned af de trapper. Bare at rejse mig,hente nogte vand og ligge mig på sofaen kan føles som knive downthere! 

Kæresten forstår mig,-i ca 10 min. Så er det glemt igen.

Jeg er meget sofaliggene grundet kvalme og andre skønne graviditets ting hvilket gør at min ryg er øm,mest siderne da jeg skal vende mig fra side til side dagen igennem. Jeg spørger hamom han vil massere mig og får oftest svaret

"Hmf..Du spørger mig efterhånden aldrig om andet". Kan du ikke sige andet. Jeg er træt spørg mig tidligere. Og hvis jeg spørger ham tidligere er svaret "Jeg har ikke tid nu,spørg mig senere"! Når det så endelig lykkedes er det så sølle gjort det han præstere. Man kan bare mærke at han ikke gider. 

Vi har ne fælles veninde som jeg ve dat han ville knalde hvis han fik lov og hun gad. Den veninde har fået lavet bryster. Forleden sendte hun mig et billede og resultatet var flot,og jeg var glad på hendes vejne. Min kæreste ville rigtig gerne se billedet,men eftersom jeg ved at han gerne ville sexe med hende,så får han ikke lov. Han bliver bitter og irritereret. Jeg føler mig grim og kikset (vil også have lavet mine bryster men pengene er ikke til det) Han har før kritiseret mine bryster,og pt (selvfølgelig) også min vægt. Jeg er ikke nogen charmetrold. Nok snarre en tyk trold. 

Jeg er ikke en modbydelig kælling. Jeg har gjort hvad jeg kunne for at varte ham op og have sex selvom jeg faktisk ikke gider det længere. Jeg får stærke smerter ved alle de "skat kan du ikke liige" ting,men jeg gør dem alligevel når smerterne ikke er så stærke. Jeg tager mig af børnepasningen,og lige nu føler jeg mig meget alene!

I går aftes startede han endnu et projekt. Det blev gjort halvt færdigt. Han lovede at blive færdig indnen min søn kommer hjem i dag. Men hvad står hulter til butler? Min søns værelse!! Det roder på 1 salen OG 2 salen! Gæt hvem der nu IGEN skal ordne de ting? Mig. Vi har stadig ikke handlet,så nu skal jeg selv gå over og sørge for aftensmaden og til madpakken i morgen selvom jeg ved at den tur dræner mig og giver mig smerter. 

Jeg ligger og ømmer mig (som altid) på sofaen. Min kæreste kysser mig farvel da han skal på job. Jeg spørger om min søns værelse er færdiggjort da jeg ellers godt kan regne ud hvem der også skal fjerne papkasser,borde,skærme,værktøj osv osv. Det er jo mig! Så blev han sur og fortalte at han havde ordnet køkkenet! FLOT! Waow! Så skal jeg bare ordne ALT det andet! Ih tak skal du have fløj det ud af mig..!!

Min kæreste blev rasene. Fik ødelagt vores sofabord. Efterlod mig grædene hvorefter han smækkede døren.

Nu sidder jeg her i uge 38+. Jeg kan ikke forstå hvorfor han ikke bare vil massere mig hvis jeg har ondt. Det er forhelvede ham der startede med at sige at han ville have et barn. Jeg gik med til det. Det er mig der lider,og så virker han så ligeglad?

Jeg er fuldstændig færdig. Nu skal jeg igen spise smertestillene,vente på de virker,og så jeg igen færdiggøre alt han startede,igen rydde op,igen gøre rent. Jeg kan snart ikke mere.

Hvad fanden ville i have gjort? 

Er der noget man kan snakke om eller var det her dødsstødet? Jeg er lidt lost og jeg ved at han ber om godt vejr på sms senere når han er kølet ned. Vores sexliv skranter og jeg har sagt til ham 1000 gange at detmåske ville hjælpe hvis jeg rent faktisk følte mig interessant i hans øjne og ikke kun duede når han ikke havde fået noget længe. Efter trykket er taget bliver han så GRRR  igen. Hvilket gør at lysten bliver dræbt på stedet.

For helvede en gang drama. Jeg håber nogen ved hvad man skal sige eller noget for jeg er ved at være godt brugt op og tænker sikkert ikke klart 

Øv... Det gør mig rigtig, rigtig ondt, at du skal have det sådan! Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne give dig et kram.

Sig mig, er det hans første barn? Jeg sidder lidt og tænker, at det virker som om, at han panikker i den grad.

En anden ting, jeg tænker er - kan du ikke få fat i en sundhedsplejerske? Du må ikke gå og være så ked af det så meget. Det er synd for både dig og bebe... Det vil påvirke starten på det hele. Jeg synes, du skal få fat i sundhedsplejen eller din jordemoder og fortælle, at du virkelig føler dig alene. De er meget søde og tager meget hensyn til én - især når det handler om påvirkelse af fødsel og start-barsel. 

Du skulle nødig får en fødselsdepression. 

Jeg synes, du skal prøve at få ud af din kæreste, om han panikker eller hvad der sker...

Mener han seriøst at han vil knalde jeres veninde eller er det "bare" noget, han har sagt i vrede? Det er jo "fyringsgrund", hvis han mener det. Kan se, der er mange, der reagerer på netop dét i dit indlæg, men det er virkelig også tarveligt, hvis han har givet udtryk for det...

Jeg håber inderligt, at I finder lykken inden fødslen.

Knus og tanker herfra