Mit kærestedrama

Hej piger.

Jeg er højgravid (uge 38+). Min graviditet har ikke just kunne kaldes den søde ventetid. Mig og min kæreste har haft utallige sammenstød og jeg ender alt for ofte med at sidde tilbage og føle mig ked af det og fortabt. 

Grundet bækkenløsning gør det ondt når jeg går. Vi på i en 2 plans lejlighed med trapper. 

"skat kan du ikke lige,skat kan du ikk lige skaaat kan du ikke lige..

Jeg har flere gange sagt at det piner mig at rende op og ned af de trapper. Bare at rejse mig,hente nogte vand og ligge mig på sofaen kan føles som knive downthere! 

Kæresten forstår mig,-i ca 10 min. Så er det glemt igen.

Jeg er meget sofaliggene grundet kvalme og andre skønne graviditets ting hvilket gør at min ryg er øm,mest siderne da jeg skal vende mig fra side til side dagen igennem. Jeg spørger hamom han vil massere mig og får oftest svaret

"Hmf..Du spørger mig efterhånden aldrig om andet". Kan du ikke sige andet. Jeg er træt spørg mig tidligere. Og hvis jeg spørger ham tidligere er svaret "Jeg har ikke tid nu,spørg mig senere"! Når det så endelig lykkedes er det så sølle gjort det han præstere. Man kan bare mærke at han ikke gider. 

Vi har ne fælles veninde som jeg ve dat han ville knalde hvis han fik lov og hun gad. Den veninde har fået lavet bryster. Forleden sendte hun mig et billede og resultatet var flot,og jeg var glad på hendes vejne. Min kæreste ville rigtig gerne se billedet,men eftersom jeg ved at han gerne ville sexe med hende,så får han ikke lov. Han bliver bitter og irritereret. Jeg føler mig grim og kikset (vil også have lavet mine bryster men pengene er ikke til det) Han har før kritiseret mine bryster,og pt (selvfølgelig) også min vægt. Jeg er ikke nogen charmetrold. Nok snarre en tyk trold. 

Jeg er ikke en modbydelig kælling. Jeg har gjort hvad jeg kunne for at varte ham op og have sex selvom jeg faktisk ikke gider det længere. Jeg får stærke smerter ved alle de "skat kan du ikke liige" ting,men jeg gør dem alligevel når smerterne ikke er så stærke. Jeg tager mig af børnepasningen,og lige nu føler jeg mig meget alene!

I går aftes startede han endnu et projekt. Det blev gjort halvt færdigt. Han lovede at blive færdig indnen min søn kommer hjem i dag. Men hvad står hulter til butler? Min søns værelse!! Det roder på 1 salen OG 2 salen! Gæt hvem der nu IGEN skal ordne de ting? Mig. Vi har stadig ikke handlet,så nu skal jeg selv gå over og sørge for aftensmaden og til madpakken i morgen selvom jeg ved at den tur dræner mig og giver mig smerter. 

Jeg ligger og ømmer mig (som altid) på sofaen. Min kæreste kysser mig farvel da han skal på job. Jeg spørger om min søns værelse er færdiggjort da jeg ellers godt kan regne ud hvem der også skal fjerne papkasser,borde,skærme,værktøj osv osv. Det er jo mig! Så blev han sur og fortalte at han havde ordnet køkkenet! FLOT! Waow! Så skal jeg bare ordne ALT det andet! Ih tak skal du have fløj det ud af mig..!!

Min kæreste blev rasene. Fik ødelagt vores sofabord. Efterlod mig grædene hvorefter han smækkede døren.

Nu sidder jeg her i uge 38+. Jeg kan ikke forstå hvorfor han ikke bare vil massere mig hvis jeg har ondt. Det er forhelvede ham der startede med at sige at han ville have et barn. Jeg gik med til det. Det er mig der lider,og så virker han så ligeglad?

Jeg er fuldstændig færdig. Nu skal jeg igen spise smertestillene,vente på de virker,og så jeg igen færdiggøre alt han startede,igen rydde op,igen gøre rent. Jeg kan snart ikke mere.

Hvad fanden ville i have gjort? 

Er der noget man kan snakke om eller var det her dødsstødet? Jeg er lidt lost og jeg ved at han ber om godt vejr på sms senere når han er kølet ned. Vores sexliv skranter og jeg har sagt til ham 1000 gange at detmåske ville hjælpe hvis jeg rent faktisk følte mig interessant i hans øjne og ikke kun duede når han ikke havde fået noget længe. Efter trykket er taget bliver han så GRRR  igen. Hvilket gør at lysten bliver dræbt på stedet.

For helvede en gang drama. Jeg håber nogen ved hvad man skal sige eller noget for jeg er ved at være godt brugt op og tænker sikkert ikke klart 

åårh

det lyder da som om din kæreste er ret egoistisk - ud fra det du skriver her ihvertfald..

det er på ingen måde fair at han kritisere dine bryster og din vægt, det jo for søren klart man tager på når man er gravid - men det er på den smukke måde

.. hvis jeg var dig havde jeg sat foden i døren og virkelig forklaret ham hvor ked af det du bliver, og hvor hårdt det faktisk er for dig at bære JERES barn!

held og lykke!

Årh hvor er jeg ked af at høre at du ikke kan få lov til at glæde dig over guldet i din mave! 

Jeg ville også sætte ham stolen for døren og forklare ham at sådan fungere det bare ikke! Man er to om at få et barn og så er han nødt til at tage sin tørn også, selvom det måske ikke er det sjoveste! Det er tydeligvis heller ikke altid sjovt for dig at være gravid lyder det til! 

Og hvad din venindes bryster angår må det vel være fint at han ser hende med en bluse på, det kommer da ikke ham ved hvordan de ser ud uden tøj på! 

Jeg er sikker på du er en smuk pige og at det kun har gjort dig mere smuk at blive gravid!  Husk på at det bare er synd for ham hvis han ikke kan se det! 

Jeg synes du skal bede ham læse dit indlæg.. Det kan være han så kan se tingene fra dit synspunkt..

Håber det løser sig for dig

Hvorfor er i kærester ?

Min kæreste forguder mig (og jeg er ellers ikke ligefrem guds yndlingsmodel!) han får mig til at føle mig tilpas sød og sexet på en gang. Han ville bære mig til verdens ende hvis jeg havde brug for det. Han er hjælpsom, trofast og snakker altid sobert og respektfuldt til mig- selv når vi skændes. Han er en hengiven far og vil ungerne det bedste, og han gør sig umage for at involvere sig allerede når de har ligget i maven. Han er ikke tankelæser, og sommetider både blind, døv og dum. Men han lyder stadig lidt mere som en kæreste end din. Hvorfor lader du dig nøjes? Du har da så meget fortjent bedre end det han byder dig.

OG, jeg var flikflakket helt ud hvis min mand ville knalde vores fælles veninde ??? WTF?

Det forhold gad jeg bare ikke være i! Gør du?! Synes ikke din kæreste fortjener dig og hvad er det lige med at han vil knalde din veninde hvis han kunne??!! Wtf det fandt jeg mig bare Ikke i! Giv ham sparket og så med tiden finder du en sød fyr som vil dig, støtter dig, hjælper dig og elsker dig - også selvom brysterne ikke er af silikone, vægten er lidt mere end en model og at du ligner en er jeg sikkker på, sød trold. Så ud med narren og vent på prinsen.

Ud fra det du fortæller, synes jeg det lyder som om du finder dig i alt alt for meget  Og hvor er det synd for dig, at du ikke selv kan se, at du er meget mere værd end det! Bare det at du skriver "(selvfølgelig)" om, at han kritiserer din vægt, siger mig, at der er noget galt. Du lader ham træde på dig, kritisere dit udseende og han har (efter hvad du siger) lyst til at knalde din veninde

Jeg ville ikke finde mig i det, jeg ville ikke ønske at lade mine børn vokse op i sådan et parforhold.

Men det er kun dig der kan mærke, hvad der er det rigtige for dig

Anonym skriver:

Hej piger.

Jeg er højgravid (uge 38+). Min graviditet har ikke just kunne kaldes den søde ventetid. Mig og min kæreste har haft utallige sammenstød og jeg ender alt for ofte med at sidde tilbage og føle mig ked af det og fortabt. 

Grundet bækkenløsning gør det ondt når jeg går. Vi på i en 2 plans lejlighed med trapper. 

"skat kan du ikke lige,skat kan du ikk lige skaaat kan du ikke lige..

Jeg har flere gange sagt at det piner mig at rende op og ned af de trapper. Bare at rejse mig,hente nogte vand og ligge mig på sofaen kan føles som knive downthere! 

Kæresten forstår mig,-i ca 10 min. Så er det glemt igen.

Jeg er meget sofaliggene grundet kvalme og andre skønne graviditets ting hvilket gør at min ryg er øm,mest siderne da jeg skal vende mig fra side til side dagen igennem. Jeg spørger hamom han vil massere mig og får oftest svaret

"Hmf..Du spørger mig efterhånden aldrig om andet". Kan du ikke sige andet. Jeg er træt spørg mig tidligere. Og hvis jeg spørger ham tidligere er svaret "Jeg har ikke tid nu,spørg mig senere"! Når det så endelig lykkedes er det så sølle gjort det han præstere. Man kan bare mærke at han ikke gider. 

Vi har ne fælles veninde som jeg ve dat han ville knalde hvis han fik lov og hun gad. Den veninde har fået lavet bryster. Forleden sendte hun mig et billede og resultatet var flot,og jeg var glad på hendes vejne. Min kæreste ville rigtig gerne se billedet,men eftersom jeg ved at han gerne ville sexe med hende,så får han ikke lov. Han bliver bitter og irritereret. Jeg føler mig grim og kikset (vil også have lavet mine bryster men pengene er ikke til det) Han har før kritiseret mine bryster,og pt (selvfølgelig) også min vægt. Jeg er ikke nogen charmetrold. Nok snarre en tyk trold. 

Jeg er ikke en modbydelig kælling. Jeg har gjort hvad jeg kunne for at varte ham op og have sex selvom jeg faktisk ikke gider det længere. Jeg får stærke smerter ved alle de "skat kan du ikke liige" ting,men jeg gør dem alligevel når smerterne ikke er så stærke. Jeg tager mig af børnepasningen,og lige nu føler jeg mig meget alene!

I går aftes startede han endnu et projekt. Det blev gjort halvt færdigt. Han lovede at blive færdig indnen min søn kommer hjem i dag. Men hvad står hulter til butler? Min søns værelse!! Det roder på 1 salen OG 2 salen! Gæt hvem der nu IGEN skal ordne de ting? Mig. Vi har stadig ikke handlet,så nu skal jeg selv gå over og sørge for aftensmaden og til madpakken i morgen selvom jeg ved at den tur dræner mig og giver mig smerter. 

Jeg ligger og ømmer mig (som altid) på sofaen. Min kæreste kysser mig farvel da han skal på job. Jeg spørger om min søns værelse er færdiggjort da jeg ellers godt kan regne ud hvem der også skal fjerne papkasser,borde,skærme,værktøj osv osv. Det er jo mig! Så blev han sur og fortalte at han havde ordnet køkkenet! FLOT! Waow! Så skal jeg bare ordne ALT det andet! Ih tak skal du have fløj det ud af mig..!!

Min kæreste blev rasene. Fik ødelagt vores sofabord. Efterlod mig grædene hvorefter han smækkede døren.

Nu sidder jeg her i uge 38+. Jeg kan ikke forstå hvorfor han ikke bare vil massere mig hvis jeg har ondt. Det er forhelvede ham der startede med at sige at han ville have et barn. Jeg gik med til det. Det er mig der lider,og så virker han så ligeglad?

Jeg er fuldstændig færdig. Nu skal jeg igen spise smertestillene,vente på de virker,og så jeg igen færdiggøre alt han startede,igen rydde op,igen gøre rent. Jeg kan snart ikke mere.

Hvad fanden ville i have gjort? 

Er der noget man kan snakke om eller var det her dødsstødet? Jeg er lidt lost og jeg ved at han ber om godt vejr på sms senere når han er kølet ned. Vores sexliv skranter og jeg har sagt til ham 1000 gange at detmåske ville hjælpe hvis jeg rent faktisk følte mig interessant i hans øjne og ikke kun duede når han ikke havde fået noget længe. Efter trykket er taget bliver han så GRRR  igen. Hvilket gør at lysten bliver dræbt på stedet.

For helvede en gang drama. Jeg håber nogen ved hvad man skal sige eller noget for jeg er ved at være godt brugt op og tænker sikkert ikke klart 

Jeg ville ALDRIG have været sammen med ham, sikke et svin, undskyld mig, kan godt se i skal have et barn sammen , men forstår ikke hvordan du kan finde dig i det lort...

Jeg havde smidt ham ud eller selv gået...

Du får lige et  og håber du finder ud af had du gør...

Sig nej og lad "lortet" stå. Så vil din kæreste - før eller siden - stoppe op og studse over, hvad det er der sker. Han siger nej fordi han kan, ligesom han ved, at du varter ham op selvom det giver smerter. 

Sørg for dig selv og din søn, og hvis det flyder fordi han skal på arbejde, så lad det flyde... Så smæk du benene op og slap af - lige som du har brug for!

Det ville jeg have gjort. 

Knus

TeamRocket skriver:

Hvorfor er i kærester ?

 

Min kæreste forguder mig (og jeg er ellers ikke ligefrem guds yndlingsmodel!) han får mig til at føle mig tilpas sød og sexet på en gang. Han ville bære mig til verdens ende hvis jeg havde brug for det. Han er hjælpsom, trofast og snakker altid sobert og respektfuldt til mig- selv når vi skændes. Han er en hengiven far og vil ungerne det bedste, og han gør sig umage for at involvere sig allerede når de har ligget i maven. Han er ikke tankelæser, og sommetider både blind, døv og dum. Men han lyder stadig lidt mere som en kæreste end din. Hvorfor lader du dig nøjes? Du har da så meget fortjent bedre end det han byder dig.

OG, jeg var flikflakket helt ud hvis min mand ville knalde vores fælles veninde ??? WTF?