Mit kærestedrama

TeamRocket skriver:

Hvorfor er i kærester ?

 

Min kæreste forguder mig (og jeg er ellers ikke ligefrem guds yndlingsmodel!) han får mig til at føle mig tilpas sød og sexet på en gang. Han ville bære mig til verdens ende hvis jeg havde brug for det. Han er hjælpsom, trofast og snakker altid sobert og respektfuldt til mig- selv når vi skændes. Han er en hengiven far og vil ungerne det bedste, og han gør sig umage for at involvere sig allerede når de har ligget i maven. Han er ikke tankelæser, og sommetider både blind, døv og dum. Men han lyder stadig lidt mere som en kæreste end din. Hvorfor lader du dig nøjes? Du har da så meget fortjent bedre end det han byder dig.

OG, jeg var flikflakket helt ud hvis min mand ville knalde vores fælles veninde ??? WTF?

Ja jeg forstår det heller ikke - han lyder da som en *BIB*

Min kæreste forguder også mig, og ja jeg er sku heller ikke just en model  Og han kan sku også være både blind, dum og døv som du siger. 

MEN kom dagen hvor min kæreste havde lyst til at se almindelig tøser (veninder osv) uden tøj på  så var jeg da godt nok blevet rasende og så havde jeg pakket sygfrugterne. Ville da slet ikke kunne stole på en der tænker sådan om andre  ..

Puuha, du er BARE nødt til at tale med nogle omkring alt det her!! Som en anden siger, er det faktisk en god idé at lade ham læse dit indlæg.

Fatter simpelthen ik man kan ændre sig sådan så hurtigt!

Jeg studsede meget over at han har lyst til at ha sex med din veninde????!! Hva fanden?! Det er ret mærkeligt. Han fortjener SLET ikke det guld du bære rundt på!!!

Anonym skriver:

HHej piger.

Jeg er højgravid (uge 38+). Min graviditet har ikke just kunne kaldes den søde ventetid. Mig og min kæreste har haft utallige sammenstød og jeg ender alt for ofte med at sidde tilbage og føle mig ked af det og fortabt. 

Grundet bækkenløsning gør det ondt når jeg går. Vi på i en 2 plans lejlighed med trapper. 

"skat kan du ikke lige,skat kan du ikk lige skaaat kan du ikke lige..

Jeg har flere gange sagt at det piner mig at rende op og ned af de trapper. Bare at rejse mig,hente nogte vand og ligge mig på sofaen kan føles som knive downthere! 

Kæresten forstår mig,-i ca 10 min. Så er det glemt igen.

Jeg er meget sofaliggene grundet kvalme og andre skønne graviditets ting hvilket gør at min ryg er øm,mest siderne da jeg skal vende mig fra side til side dagen igennem. Jeg spørger hamom han vil massere mig og får oftest svaret

"Hmf..Du spørger mig efterhånden aldrig om andet". Kan du ikke sige andet. Jeg er træt spørg mig tidligere. Og hvis jeg spørger ham tidligere er svaret "Jeg har ikke tid nu,spørg mig senere"! Når det så endelig lykkedes er det så sølle gjort det han præstere. Man kan bare mærke at han ikke gider. 

Vi har ne fælles veninde som jeg ve dat han ville knalde hvis han fik lov og hun gad. Den veninde har fået lavet bryster. Forleden sendte hun mig et billede og resultatet var flot,og jeg var glad på hendes vejne. Min kæreste ville rigtig gerne se billedet,men eftersom jeg ved at han gerne ville sexe med hende,så får han ikke lov. Han bliver bitter og irritereret. Jeg føler mig grim og kikset (vil også have lavet mine bryster men pengene er ikke til det) Han har før kritiseret mine bryster,og pt (selvfølgelig) også min vægt. Jeg er ikke nogen charmetrold. Nok snarre en tyk trold. 

Jeg er ikke en modbydelig kælling. Jeg har gjort hvad jeg kunne for at varte ham op og have sex selvom jeg faktisk ikke gider det længere. Jeg får stærke smerter ved alle de "skat kan du ikke liige" ting,men jeg gør dem alligevel når smerterne ikke er så stærke. Jeg tager mig af børnepasningen,og lige nu føler jeg mig meget alene!

I går aftes startede han endnu et projekt. Det blev gjort halvt færdigt. Han lovede at blive færdig indnen min søn kommer hjem i dag. Men hvad står hulter til butler? Min søns værelse!! Det roder på 1 salen OG 2 salen! Gæt hvem der nu IGEN skal ordne de ting? Mig. Vi har stadig ikke handlet,så nu skal jeg selv gå over og sørge for aftensmaden og til madpakken i morgen selvom jeg ved at den tur dræner mig og giver mig smerter. 

Jeg ligger og ømmer mig (som altid) på sofaen. Min kæreste kysser mig farvel da han skal på job. Jeg spørger om min søns værelse er færdiggjort da jeg ellers godt kan regne ud hvem der også skal fjerne papkasser,borde,skærme,værktøj osv osv. Det er jo mig! Så blev han sur og fortalte at han havde ordnet køkkenet! FLOT! Waow! Så skal jeg bare ordne ALT det andet! Ih tak skal du have fløj det ud af mig..!!

Min kæreste blev rasene. Fik ødelagt vores sofabord. Efterlod mig grædene hvorefter han smækkede døren.

Nu sidder jeg her i uge 38+. Jeg kan ikke forstå hvorfor han ikke bare vil massere mig hvis jeg har ondt. Det er forhelvede ham der startede med at sige at han ville have et barn. Jeg gik med til det. Det er mig der lider,og så virker han så ligeglad?

Jeg er fuldstændig færdig. Nu skal jeg igen spise smertestillene,vente på de virker,og så jeg igen færdiggøre alt han startede,igen rydde op,igen gøre rent. Jeg kan snart ikke mere.

Hvad fanden ville i have gjort? 

Er der noget man kan snakke om eller var det her dødsstødet? Jeg er lidt lost og jeg ved at han ber om godt vejr på sms senere når han er kølet ned. Vores sexliv skranter og jeg har sagt til ham 1000 gange at detmåske ville hjælpe hvis jeg rent faktisk følte mig interessant i hans øjne og ikke kun duede når han ikke havde fået noget længe. Efter trykket er taget bliver han så GRRR  igen. Hvilket gør at lysten bliver dræbt på stedet.

For helvede en gang drama. Jeg håber nogen ved hvad man skal sige eller noget for jeg er ved at være godt brugt op og tænker sikkert ikke klart 

Jeg har også bækken løsning og havde de samme problemer med min kæreste. Men nu er jeg i uge 32 og syns det er blevet meget bedre efter maven er vokset og det er mere virkeligt for ham. Lyder ikke som om han vil dig og tænker på hvordan det føles for dig at han begærer din veninde. Ville virkeligt sige det nu eller aldrig og at du ellers hellere vil kunne sammen som forældre end være dårlige kærester. Håber det løser sig

l.kjoeller skriver:

Jeg har også bækken løsning og havde de samme problemer med min kæreste. Men nu er jeg i uge 32 og syns det er blevet meget bedre efter maven er vokset og det er mere virkeligt for ham. Lyder ikke som om han vil dig og tænker på hvordan det føles for dig at han begærer din veninde. Ville virkeligt sige det nu eller aldrig og at du ellers hellere vil kunne sammen som forældre end være dårlige kærester. Håber det løser sig

Jo men ud fra hvad TS skriver er hun i uge 38 det bliver vist ikke mere synlig, jeg tvivler på at han nogensinde ændre sig.

jeg er meget enig med de andre  jeg har også en kæreste som forguder mig. jeg er hellere ikke en model..

Jeg har forsøgt at tale med ham. Det gik rigtig godt i et par dage og så var det ellers uforandret. han havde fri i dag og havde sagt at i dag skulle baby værelset gøres klar (der stod alt vores tøj og ting der skulle i kælderen og på skrot). Ude i vores gangså det virkede kaotisk ud og jeg bryder mig ikke om at få gæster eller bare åbne døren for en maler hvis mit hjem flyder,så det var meget vigtigt for mig at de her ting blev gjort,og en hel dag til det må være rigeligt

Kl 8 står han op og ordner lidt køkken (altid køkkenet ved ikke hvorfor). Derefter sætter han sig ind foran pcen og der blev han siddene til 22.30 hvor han hørte mig larme nedenunder. Han kommer ned og ser at jeg er i fuld gang med at sortere og smide ud,bære ned osv. Han begynder at hjælpe lidt til uden at sige et ord. Det er okay! Da han så har båret de ting der skal i kælderen ned i kælderen så er der kun skrotbunken tilbage. Den ville han da lade stå til engang imorgen aften når han kom hjem.

Jamen sundhedsplejesken kommer på besøg i morgen,og jeg vil ikke have der ser sådan her ud! Det SKAL væk. Jeg gider det ikke mere! Så begyndte jeg at bære alt skrottet ud på gangen. Han blev sur (surprise) og begyndte at gå ned i containeren med tingene. (succes!)

Så skal der tages tøj af tørrestativet,det skal ligges sammen,det klare vi sammen Men da den omgang der ligger vådt i maskinen skal hænges op der går han op og i bad? Så jeg flytter stativet fra gangen ind i babyværelset (som nu er klar!!) og begynder at hænge op.

Efter jeg har båret alt vasketøjet op så går jeg ud og smøre madpakke til min søn til i morgen (kan godt regne ud at min nat bliver mindre god). Jeg høre at han er i bad. Jeg åbner terressedørenfor at køle ned. Sætter mig foran pcen i stuen og logger på baby. Han kommer ud af badet,og rolig,glad,lettet og kærlig går han hen og giver mig et kys og siger "Godt kæmpet"...

Jeg svare: Jeg er ikke færdig endnu. Kan du ikke se bunken med tøj. Alt skal sorteres og ligges på plads. Han går ind i sengen.

Det var det. Jeg er 39 uger henne nu,og selvom jeg er tydeligt gravid,så forstår han det stadig ikke. Det er virkelig hårdt. jeg gør hvad jeg kan! Har desuden fundet ud af at han har skrevet til vores fælles veninde hvor han ønsker hende tillykke med brysterne. Jeg blev harm og spurgte ham om der låandet i det fra hans side for det var tydeligt at det gjorde der ikke fra hendes. Det blev han så negativ over at jeg spurgte ham om.

Jeg forstår ham ikke. Efter alt det her,er massage så virkelig for meget at forlange? Det syntes jeg ikke 

Du får lige en kæmpe krammer herfra Det trænger du til!!! Jeg sys virkelig din kæreste lyder som et meget egocentreret menneske uden megen empati. Ej jeg var simpelthen blevet ked af det og tosset. MEN MEN MEN det er vigtig at snakke sammen. Og afstemme forventninger. Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan og hvorledes... men herhjemme taler vi om tingene. Vi er MEGET forskellige men vi elsker hinanden og vi løser problemerne når de opstår. Held og lykke med det.... Knus herfra

Anonym skriver:

Jeg har forsøgt at tale med ham. Det gik rigtig godt i et par dage og så var det ellers uforandret. han havde fri i dag og havde sagt at i dag skulle baby værelset gøres klar (der stod alt vores tøj og ting der skulle i kælderen og på skrot). Ude i vores gangså det virkede kaotisk ud og jeg bryder mig ikke om at få gæster eller bare åbne døren for en maler hvis mit hjem flyder,så det var meget vigtigt for mig at de her ting blev gjort,og en hel dag til det må være rigeligt

Kl 8 står han op og ordner lidt køkken (altid køkkenet ved ikke hvorfor). Derefter sætter han sig ind foran pcen og der blev han siddene til 22.30 hvor han hørte mig larme nedenunder. Han kommer ned og ser at jeg er i fuld gang med at sortere og smide ud,bære ned osv. Han begynder at hjælpe lidt til uden at sige et ord. Det er okay! Da han så har båret de ting der skal i kælderen ned i kælderen så er der kun skrotbunken tilbage. Den ville han da lade stå til engang imorgen aften når han kom hjem.

Jamen sundhedsplejesken kommer på besøg i morgen,og jeg vil ikke have der ser sådan her ud! Det SKAL væk. Jeg gider det ikke mere! Så begyndte jeg at bære alt skrottet ud på gangen. Han blev sur (surprise) og begyndte at gå ned i containeren med tingene. (succes!)

Så skal der tages tøj af tørrestativet,det skal ligges sammen,det klare vi sammen Men da den omgang der ligger vådt i maskinen skal hænges op der går han op og i bad? Så jeg flytter stativet fra gangen ind i babyværelset (som nu er klar!!) og begynder at hænge op.

Efter jeg har båret alt vasketøjet op så går jeg ud og smøre madpakke til min søn til i morgen (kan godt regne ud at min nat bliver mindre god). Jeg høre at han er i bad. Jeg åbner terressedørenfor at køle ned. Sætter mig foran pcen i stuen og logger på baby. Han kommer ud af badet,og rolig,glad,lettet og kærlig går han hen og giver mig et kys og siger "Godt kæmpet"...

Jeg svare: Jeg er ikke færdig endnu. Kan du ikke se bunken med tøj. Alt skal sorteres og ligges på plads. Han går ind i sengen.

Det var det. Jeg er 39 uger henne nu,og selvom jeg er tydeligt gravid,så forstår han det stadig ikke. Det er virkelig hårdt. jeg gør hvad jeg kan! Har desuden fundet ud af at han har skrevet til vores fælles veninde hvor han ønsker hende tillykke med brysterne. Jeg blev harm og spurgte ham om der låandet i det fra hans side for det var tydeligt at det gjorde der ikke fra hendes. Det blev han så negativ over at jeg spurgte ham om.

Jeg forstår ham ikke. Efter alt det her,er massage så virkelig for meget at forlange? Det syntes jeg ikke 

Jeg må ærligt indrømme, jeg forstår ikke helt hvorfor du stadig er sammen med ham?

Håber du på, han står op en dag og er som forandret? Eller forventer du at stressen ved en ny baby, gør det?

Sommetider handler livet altså også om at tage noget ansvar selv, var det ikke på tide du tog ansvaret for din egen eksistens og lod ham sejle sin egen sø?

Ja, jeg undrer mig bare. Dét der gad jeg ikke, i uge 39. Han var røget ud på røv og albuer.

Mamalou skriver:

Sig nej og lad "lortet" stå. Så vil din kæreste - før eller siden - stoppe op og studse over, hvad det er der sker. Han siger nej fordi han kan, ligesom han ved, at du varter ham op selvom det giver smerter. 

Sørg for dig selv og din søn, og hvis det flyder fordi han skal på arbejde, så lad det flyde... Så smæk du benene op og slap af - lige som du har brug for!

Det ville jeg have gjort. 

Knus

 godt skrevet...

Meget fint svar med respekt for TS's valg

Mamalou skriver:

Sig nej og lad "lortet" stå. Så vil din kæreste - før eller siden - stoppe op og studse over, hvad det er der sker. Han siger nej fordi han kan, ligesom han ved, at du varter ham op selvom det giver smerter. 

Sørg for dig selv og din søn, og hvis det flyder fordi han skal på arbejde, så lad det flyde... Så smæk du benene op og slap af - lige som du har brug for!

Det ville jeg have gjort. 

Knus

Den er jeg med på!