Ingen at snakke med :-/

Anonym skriver:

 

Jeg er på en måde ny herinde. Har i hvert fald aldrig oprettet en debat før. Men jeg må bare ud med det her og føler ikke rigtig at der er nogle og snakke med :-(, hvis der er nogle der kender det. Så, tak fordi du læser og undskyld hvis det er meget rodet og negativt. 

Jeg har en kæreste, vi venter barn, jeg er 20 uger henne. Jeg glæder mig rigtig meget!! Men det er som om han ikke har respekt for mig. Når han bliver sur, kan han blive meget hidsig og på en måde være voldelig (han har aldrig gjort mig noget) men voldelig på den måde, at han f.eks. har sparket hul i døren, (jeg er ikke så vild med at køre for stærkt) så da vi var ude og køre, kørte han helt op til 90 hvor man må køre 50, jeg var næsten lige blevet gravid, blev meget bange og ked af det. Fredage arbejder jeg lidt længere 30min. (og det ved han udemærket godt) . Tiden gik over min normale arbejdes tid og jeg får en SMS "øh hvad laver du" jeg svare "jeg er på arbejde?" og ringer derefter til ham og spørg om der er noget galt, han svare at "han ikke kunne forstå jeg stadig var på arbejde ? Var jeg nu hos min hemmelige elsker ? Drikker du med dine kollegaer ?" (jeg drikker ikke når jeg er gravid, ved han også godt. Og har aldrig været utro eller noget) skynder mig så jeg kan komme hjem, og ringer til ham og i samtalen slutter han med at kalde mig en "so" og ligger røret på.. Jeg kommer hjem og får skylden for alt. Jeg er så ked af det. Hver gang hvis vi skændes og hvis jeg siger min mening, får han den altid drejet til at det er min skyld. I sådan en situation som idag, græder jeg så meget, føler mit valg er forkert mht. vores kommende barn. Får lyst til at flytte.. 

Undskyld havde brug for at "snakke" med nogen.. :-(

De andre har skrevet, hvad jeg også selv mener. Synes bare ikke, jeg ville gå forbi din tråd uden at skrive, jeg har læst den og virkelig føler med dig. Du bliver dog nødt til at tale med ham om dine tanker og følelser.

Held og lykke med det hele

Kh. Linda

B&J skriver:

ja og det må du ikke... syntes du skal flytte hjem eller hos noget familie venner og find dit egen sted at bo

Ja.. Det bare svært at tænke på, vi er lige flyttet i ny lejlighed og det hele sku være såperfekt men sys jeg ikke det blev

Baagøe skriver:

De andre har skrevet, hvad jeg også selv mener. Synes bare ikke, jeg ville gå forbi din tråd uden at skrive, jeg har læst den og virkelig føler med dig. Du bliver dog nødt til at tale med ham om dine tanker og følelser.

Held og lykke med det hele

Kh. Linda

Mange mange tak!!

Anonym skriver:

Ja.. Det bare svært at tænke på, vi er lige flyttet i ny lejlighed og det hele sku være såperfekt men sys jeg ikke det blev

jamen det har det jo heller ikke være inden i flyttet der ind så... og det bliver ikke bedre i går et barn sammen kun de første 2-3 uger også er det tilbage i det gamle... jeg syntes du skal komme væk, det er ikke godt for dig og du kan altid finde en ny kæreste med tiden... en der er orden imod dig en der ikke gør dig bange osv. og fordi han gør det imod dig er jo fordi han selv har det dårligt med sig selv, og forkert i ikke kan  snakke om det for det bliver aldrig bedre

Anonym skriver:

Det ved jeg ikke på en måde ikke helt.. Han dukker ikke op de forskellige steder. Jeg føler ikke han er lige så glad for vores kommende baby som jeg er han virker lige glad og "ja og"agtigt  hvis jrg snakker om babyen - selvom det var planlagt det hele :-( det er så svært at forklare

Jeg er ked af det er så svært for dig, det er ikke nemt når man har ansvaret for et nyt liv. Men håber du træffer nogle valg du bliver tilfreds med. Men tro ikke at du fortjener at blive kaldt so, eller at han kan opføre sig som det passer ham, især voldeligt! Du fortjener bedre.

Og det gør dit barn også!

Anonym skriver:

Ja du har ret. 

Jeg er sammen med ham fordi jeg elsker ham så meget og han er en helt anden når han er glad , men det er meget svært når hanRikke er til at snakke med 

jeg er ked af at komme med sådan en udmelding...men kærlighed er ikke altid nok Kan du måske overtale ham til noget terapi til at styre sine aggressioner. For det er altså skadeligt for et barn at være vidne til vredesudbrud af en sådan art.

Anonym skriver:

Mange mange tak!!

Velbekomme. Håber I får talt sammen, så du kan komme videre

Anonym skriver:

 

Jeg er på en måde ny herinde. Har i hvert fald aldrig oprettet en debat før. Men jeg må bare ud med det her og føler ikke rigtig at der er nogle og snakke med :-(, hvis der er nogle der kender det. Så, tak fordi du læser og undskyld hvis det er meget rodet og negativt. 

Jeg har en kæreste, vi venter barn, jeg er 20 uger henne. Jeg glæder mig rigtig meget!! Men det er som om han ikke har respekt for mig. Når han bliver sur, kan han blive meget hidsig og på en måde være voldelig (han har aldrig gjort mig noget) men voldelig på den måde, at han f.eks. har sparket hul i døren, (jeg er ikke så vild med at køre for stærkt) så da vi var ude og køre, kørte han helt op til 90 hvor man må køre 50, jeg var næsten lige blevet gravid, blev meget bange og ked af det. Fredage arbejder jeg lidt længere 30min. (og det ved han udemærket godt) . Tiden gik over min normale arbejdes tid og jeg får en SMS "øh hvad laver du" jeg svare "jeg er på arbejde?" og ringer derefter til ham og spørg om der er noget galt, han svare at "han ikke kunne forstå jeg stadig var på arbejde ? Var jeg nu hos min hemmelige elsker ? Drikker du med dine kollegaer ?" (jeg drikker ikke når jeg er gravid, ved han også godt. Og har aldrig været utro eller noget) skynder mig så jeg kan komme hjem, og ringer til ham og i samtalen slutter han med at kalde mig en "so" og ligger røret på.. Jeg kommer hjem og får skylden for alt. Jeg er så ked af det. Hver gang hvis vi skændes og hvis jeg siger min mening, får han den altid drejet til at det er min skyld. I sådan en situation som idag, græder jeg så meget, føler mit valg er forkert mht. vores kommende barn. Får lyst til at flytte.. 

Undskyld havde brug for at "snakke" med nogen.. :-(

Synes hvis du har lyst du skal skrive privat til mig... Tager jeg ikke fejl så er det tit sådan at når I er uvenner og hvis du taler med nogen om det så undskylder du nærmest for din kæreste opfører sig som han gør... Du håber han ændre sig - men hvorfor skulle han pludselig gøre det når han slipper afsted med sin opførelse?? Du er langt fra lige Så glad som før i var kærester?? Søde du hvis du kan sige ja til bare en af de ting så tøv ikke med ar kontakte mig.. Jeg levede i et forhold magen til, jeg fødte 2 dage efter satte jeg foden ned og sluttede forholdet , det var pisse hårdt jeg følte virkelig jeg havde fejlet i forhold til jeg havde valgtat han skulle være far til mit barn men ved du hvad? Nu min søn 5 uger og han er lykkelig for bare at have mig og jeg er lykkelig over ikke at dele ham med en mand der er sådan... Håber du vælger at kontakte mig så du kan få luft æg støtte for ved hvordan du har det.. Kæmpe Knus fra en der eeeeeelsker at være single-mor men som er øv over hun ikke smuttede før hun fødte

Anonym skriver:

 

Jeg er på en måde ny herinde. Har i hvert fald aldrig oprettet en debat før. Men jeg må bare ud med det her og føler ikke rigtig at der er nogle og snakke med :-(, hvis der er nogle der kender det. Så, tak fordi du læser og undskyld hvis det er meget rodet og negativt. 

Jeg har en kæreste, vi venter barn, jeg er 20 uger henne. Jeg glæder mig rigtig meget!! Men det er som om han ikke har respekt for mig. Når han bliver sur, kan han blive meget hidsig og på en måde være voldelig (han har aldrig gjort mig noget) men voldelig på den måde, at han f.eks. har sparket hul i døren, (jeg er ikke så vild med at køre for stærkt) så da vi var ude og køre, kørte han helt op til 90 hvor man må køre 50, jeg var næsten lige blevet gravid, blev meget bange og ked af det. Fredage arbejder jeg lidt længere 30min. (og det ved han udemærket godt) . Tiden gik over min normale arbejdes tid og jeg får en SMS "øh hvad laver du" jeg svare "jeg er på arbejde?" og ringer derefter til ham og spørg om der er noget galt, han svare at "han ikke kunne forstå jeg stadig var på arbejde ? Var jeg nu hos min hemmelige elsker ? Drikker du med dine kollegaer ?" (jeg drikker ikke når jeg er gravid, ved han også godt. Og har aldrig været utro eller noget) skynder mig så jeg kan komme hjem, og ringer til ham og i samtalen slutter han med at kalde mig en "so" og ligger røret på.. Jeg kommer hjem og får skylden for alt. Jeg er så ked af det. Hver gang hvis vi skændes og hvis jeg siger min mening, får han den altid drejet til at det er min skyld. I sådan en situation som idag, græder jeg så meget, føler mit valg er forkert mht. vores kommende barn. Får lyst til at flytte.. 

Undskyld havde brug for at "snakke" med nogen.. :-(

Og som en anden siger : du lever i et voldeligt forhold... Havde det været fysisk vold ville du så havde fundet dig i det?? Vil du have dit barn skalVokse op i et voldeligt hjem?? Psykisk vold er næsten værre end fysisk.. Jeg kan sige jeg levede i et psykisk voldeligt forhold og jeg hr aldrig været lykkeligere for at slutte et forhold for mit barn skal ikke vokse op med vold - fysisk eller psykisk....

Anonym skriver:

Mange tak.!!

Jeg synes bare det svært at flytte og forlade det hele fordi når han er glad så er han jordens dejligste :-(  

Og sådan er voldelige mænd bare altid! Der eneste du ska tænke på nu, er om du nogensinde vil være tryg ved at han køre nogen steder med dit barn, ska passe barnet alene osv. Det er jo sådan med børn at de ik altid høre efter og gør hva man beder dem om og hva tror du så ik han ka finde på at gøre?? Jeg ville i hvert fald aldrig stole på sådan en mand!! 

Syntes du er nød til at forstå at du er mere værd alene, med dit barn end sammen med ham!! Vh stine