Ingen at snakke med :-/

 

Jeg er på en måde ny herinde. Har i hvert fald aldrig oprettet en debat før. Men jeg må bare ud med det her og føler ikke rigtig at der er nogle og snakke med :-(, hvis der er nogle der kender det. Så, tak fordi du læser og undskyld hvis det er meget rodet og negativt. 

Anonym skriver:

 

Jeg er på en måde ny herinde. Har i hvert fald aldrig oprettet en debat før. Men jeg må bare ud med det her og føler ikke rigtig at der er nogle og snakke med :-(, hvis der er nogle der kender det. Så, tak fordi du læser og undskyld hvis det er meget rodet og negativt. 

Jeg har en kæreste, vi venter barn, jeg er 20 uger henne. Jeg glæder mig rigtig meget!! Men det er som om han ikke har respekt for mig. Når han bliver sur, kan han blive meget hidsig og på en måde være voldelig (han har aldrig gjort mig noget) men voldelig på den måde, at han f.eks. har sparket hul i døren, (jeg er ikke så vild med at køre for stærkt) så da vi var ude og køre, kørte han helt op til 90 hvor man må køre 50, jeg var næsten lige blevet gravid, blev meget bange og ked af det. Fredage arbejder jeg lidt længere 30min. (og det ved han udemærket godt) . Tiden gik over min normale arbejdes tid og jeg får en SMS "øh hvad laver du" jeg svare "jeg er på arbejde?" og ringer derefter til ham og spørg om der er noget galt, han svare at "han ikke kunne forstå jeg stadig var på arbejde ? Var jeg nu hos min hemmelige elsker ? Drikker du med dine kollegaer ?" (jeg drikker ikke når jeg er gravid, ved han også godt. Og har aldrig været utro eller noget) skynder mig så jeg kan komme hjem, og ringer til ham og i samtalen slutter han med at kalde mig en "so" og ligger røret på.. Jeg kommer hjem og får skylden for alt. Jeg er så ked af det. Hver gang hvis vi skændes og hvis jeg siger min mening, får han den altid drejet til at det er min skyld. I sådan en situation som idag, græder jeg så meget, føler mit valg er forkert mht. vores kommende barn. Får lyst til at flytte.. 

Undskyld havde brug for at "snakke" med nogen.. :-(

ØV for en klaphat. kan da godt forstå du er ked af det!!! han skal da respektere dig og behandle dig som sin dronning der venter jeres prins/prinsesse og ikke et hak mindre!

Men måske han har nogle problemer med at skulle blive far og lige "sluge den" (det har mænd nogen gange også selvom det var planlagt). eller har han altid været sådan? for så skal han da til at indse, han skal ændre sit adfærd!

Undskyld jeg spør men hvorfor er du sammen med ham du kan da ikke elske en du er bange for og som gør dig ked af det???

men helt ærligt føl inden i og du kan leve med det for ikke godt for barnet at det føler det du føler nu da

Jeg syntes du skal finde et andet sted og bo og komme væk fra ham.. Han er da en værre klaphat !!! 

Anonym skriver:

 

Jeg er på en måde ny herinde. Har i hvert fald aldrig oprettet en debat før. Men jeg må bare ud med det her og føler ikke rigtig at der er nogle og snakke med :-(, hvis der er nogle der kender det. Så, tak fordi du læser og undskyld hvis det er meget rodet og negativt. 

Jeg har en kæreste, vi venter barn, jeg er 20 uger henne. Jeg glæder mig rigtig meget!! Men det er som om han ikke har respekt for mig. Når han bliver sur, kan han blive meget hidsig og på en måde være voldelig (han har aldrig gjort mig noget) men voldelig på den måde, at han f.eks. har sparket hul i døren, (jeg er ikke så vild med at køre for stærkt) så da vi var ude og køre, kørte han helt op til 90 hvor man må køre 50, jeg var næsten lige blevet gravid, blev meget bange og ked af det. Fredage arbejder jeg lidt længere 30min. (og det ved han udemærket godt) . Tiden gik over min normale arbejdes tid og jeg får en SMS "øh hvad laver du" jeg svare "jeg er på arbejde?" og ringer derefter til ham og spørg om der er noget galt, han svare at "han ikke kunne forstå jeg stadig var på arbejde ? Var jeg nu hos min hemmelige elsker ? Drikker du med dine kollegaer ?" (jeg drikker ikke når jeg er gravid, ved han også godt. Og har aldrig været utro eller noget) skynder mig så jeg kan komme hjem, og ringer til ham og i samtalen slutter han med at kalde mig en "so" og ligger røret på.. Jeg kommer hjem og får skylden for alt. Jeg er så ked af det. Hver gang hvis vi skændes og hvis jeg siger min mening, får han den altid drejet til at det er min skyld. I sådan en situation som idag, græder jeg så meget, føler mit valg er forkert mht. vores kommende barn. Får lyst til at flytte.. 

Undskyld havde brug for at "snakke" med nogen.. :-(

undkyld men... Han er sq da en nar.

Har han altid været sådan? eller er det noget der pludselig er kommet?
Han skal da slet ikke opfører sig sådan.

Håber i kan få snakket om tingene og om hvorfor han gør sådan. For den adfærd skal da lægges langt langt væk..

Stort til dig

Først en kæmpe 

Ved hvordan du har det, har selv været i sådanne forhold!!

 

Synes du skal tænke over om du ville blive i det forhold, når du er gravid. Han behandler dig ikke pænt - og slev ikke når han kan kalde dig so! Den var ikke gået hos mig!

 

Håber du klare den, du er velkommen til at skive en privat besked til mig, hvis du har lyst til at "snakke" 

Anonym skriver:

 

Jeg er på en måde ny herinde. Har i hvert fald aldrig oprettet en debat før. Men jeg må bare ud med det her og føler ikke rigtig at der er nogle og snakke med :-(, hvis der er nogle der kender det. Så, tak fordi du læser og undskyld hvis det er meget rodet og negativt. 

Jeg har en kæreste, vi venter barn, jeg er 20 uger henne. Jeg glæder mig rigtig meget!! Men det er som om han ikke har respekt for mig. Når han bliver sur, kan han blive meget hidsig og på en måde være voldelig (han har aldrig gjort mig noget) men voldelig på den måde, at han f.eks. har sparket hul i døren, (jeg er ikke så vild med at køre for stærkt) så da vi var ude og køre, kørte han helt op til 90 hvor man må køre 50, jeg var næsten lige blevet gravid, blev meget bange og ked af det. Fredage arbejder jeg lidt længere 30min. (og det ved han udemærket godt) . Tiden gik over min normale arbejdes tid og jeg får en SMS "øh hvad laver du" jeg svare "jeg er på arbejde?" og ringer derefter til ham og spørg om der er noget galt, han svare at "han ikke kunne forstå jeg stadig var på arbejde ? Var jeg nu hos min hemmelige elsker ? Drikker du med dine kollegaer ?" (jeg drikker ikke når jeg er gravid, ved han også godt. Og har aldrig været utro eller noget) skynder mig så jeg kan komme hjem, og ringer til ham og i samtalen slutter han med at kalde mig en "so" og ligger røret på.. Jeg kommer hjem og får skylden for alt. Jeg er så ked af det. Hver gang hvis vi skændes og hvis jeg siger min mening, får han den altid drejet til at det er min skyld. I sådan en situation som idag, græder jeg så meget, føler mit valg er forkert mht. vores kommende barn. Får lyst til at flytte.. 

Undskyld havde brug for at "snakke" med nogen.. :-(

Det er psykisk vold og det er meget anstrengende at være i et forhold hvor man ikke bliver hørt samt mistænkeliggjort. Hvofor er du sammen med ham? Hvorlænge har du været sammen med ham?

Har du tænkt på hvad dit barn kommer til at lære fx tale nedsættende til kvinder, voldelig, usikkerhed.

Men er ked af du er i den situation.

Anonym skriver:

 

Jeg er på en måde ny herinde. Har i hvert fald aldrig oprettet en debat før. Men jeg må bare ud med det her og føler ikke rigtig at der er nogle og snakke med :-(, hvis der er nogle der kender det. Så, tak fordi du læser og undskyld hvis det er meget rodet og negativt. 

Jeg har en kæreste, vi venter barn, jeg er 20 uger henne. Jeg glæder mig rigtig meget!! Men det er som om han ikke har respekt for mig. Når han bliver sur, kan han blive meget hidsig og på en måde være voldelig (han har aldrig gjort mig noget) men voldelig på den måde, at han f.eks. har sparket hul i døren, (jeg er ikke så vild med at køre for stærkt) så da vi var ude og køre, kørte han helt op til 90 hvor man må køre 50, jeg var næsten lige blevet gravid, blev meget bange og ked af det. Fredage arbejder jeg lidt længere 30min. (og det ved han udemærket godt) . Tiden gik over min normale arbejdes tid og jeg får en SMS "øh hvad laver du" jeg svare "jeg er på arbejde?" og ringer derefter til ham og spørg om der er noget galt, han svare at "han ikke kunne forstå jeg stadig var på arbejde ? Var jeg nu hos min hemmelige elsker ? Drikker du med dine kollegaer ?" (jeg drikker ikke når jeg er gravid, ved han også godt. Og har aldrig været utro eller noget) skynder mig så jeg kan komme hjem, og ringer til ham og i samtalen slutter han med at kalde mig en "so" og ligger røret på.. Jeg kommer hjem og får skylden for alt. Jeg er så ked af det. Hver gang hvis vi skændes og hvis jeg siger min mening, får han den altid drejet til at det er min skyld. I sådan en situation som idag, græder jeg så meget, føler mit valg er forkert mht. vores kommende barn. Får lyst til at flytte.. 

Undskyld havde brug for at "snakke" med nogen.. :-(

Ville ikke hoppe videre uden at give dig et KÆMPE

Øv, hvor er det en trist situation - husk at mærke efter om du kan leve med det eller ej - det vigtigste er at være tro mod sig selv - det er også det bedste for barnet!
I dag kan man ikke længere snakke om den traditionelle kernefamilie som det mest gængse, for det er langt fra tilfældet. Jeg har selv lige trukket stikket, og er nu officielt alenemor (han arbejdede alligevel hele tiden - så har mere eller mindre været det fra dag 1). Sjovt er det ikke, og man skal selvfølgelig være sikker i sin beslutning. Hvis du har brug for at snakke skriver du bare - jeg vil gerne lytte

Kærligst
Nadia

Anonym skriver:

 

Jeg er på en måde ny herinde. Har i hvert fald aldrig oprettet en debat før. Men jeg må bare ud med det her og føler ikke rigtig at der er nogle og snakke med :-(, hvis der er nogle der kender det. Så, tak fordi du læser og undskyld hvis det er meget rodet og negativt. 

Jeg har en kæreste, vi venter barn, jeg er 20 uger henne. Jeg glæder mig rigtig meget!! Men det er som om han ikke har respekt for mig. Når han bliver sur, kan han blive meget hidsig og på en måde være voldelig (han har aldrig gjort mig noget) men voldelig på den måde, at han f.eks. har sparket hul i døren, (jeg er ikke så vild med at køre for stærkt) så da vi var ude og køre, kørte han helt op til 90 hvor man må køre 50, jeg var næsten lige blevet gravid, blev meget bange og ked af det. Fredage arbejder jeg lidt længere 30min. (og det ved han udemærket godt) . Tiden gik over min normale arbejdes tid og jeg får en SMS "øh hvad laver du" jeg svare "jeg er på arbejde?" og ringer derefter til ham og spørg om der er noget galt, han svare at "han ikke kunne forstå jeg stadig var på arbejde ? Var jeg nu hos min hemmelige elsker ? Drikker du med dine kollegaer ?" (jeg drikker ikke når jeg er gravid, ved han også godt. Og har aldrig været utro eller noget) skynder mig så jeg kan komme hjem, og ringer til ham og i samtalen slutter han med at kalde mig en "so" og ligger røret på.. Jeg kommer hjem og får skylden for alt. Jeg er så ked af det. Hver gang hvis vi skændes og hvis jeg siger min mening, får han den altid drejet til at det er min skyld. I sådan en situation som idag, græder jeg så meget, føler mit valg er forkert mht. vores kommende barn. Får lyst til at flytte.. 

Undskyld havde brug for at "snakke" med nogen.. :-(

Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært at være dig. Det lyder ikke til, at din kæreste behandler dig godt - ihvertfald ikke ud fra de beskrivelser du kommer med. Det lyder til, at han gør dig utryg og er godt i gang med at ødelægge dit selvværd! 

Har din kæreste altid været sådan, eller hvornår er det startet?

Kram

Kæmpe kram 

Jeg var sammen med en type ligesom din for nogle år sIden og detstartede som du skriver der og udviklede sig til vold og så videre.. Jeg måtte ikksnakke med nogen mænd over 18 eller kvinder der havde noget at gøre med mænd.. 

 

Men du skal være velkommen til at skrive til mig herinde , lytter gerne  

 

 Det er dig der er vigtigst her, sys du ska. Lytte til dig selv her og finde ud hva der er bedst  for dig og det kommende barn