Vi har idag været til fastelavns fest oppe i Viktors vuggestue.
Det var rigtig hyggeligt, og det var sjovt at se ham i de omgivelser som han jo bruger mange timer i til dagligt. Man ser jo kun lige vuggestuen kort når man henter og bringer.
Han virker rigtig glad for at være der og glad for pædagogerne, hvilket også har været vores indtryk
Da tønden er nede og børnene løber rundt og leger, spiser boller osv osv. sidder Viktor på gulvet og leger med en jævnaldrene pige.
Mens de sidder der, kommer der så en af de lidt større drenge (han er vel ca 2 1/2 år. Viktor er 14 mdr gammel) helt umotiveret går han direkte hen og hiver Viktor i håret, og skubber ham bagover + river ham i den dragt han har på. Vi skrider selvfølgelig ind og stopper det. Drengens forældre sidder ved et bord et lille stykke derfra og siger intet til drengen...
vi tænker ikke mere over det, og lader dem lege videre.
Nu kommer drengen så tilbage, og slår ud efter Viktors hovede! Min kæreste siger "nej-nej det må man da ikke" til drengen, hvorefter drengen sparker ud efter Viktor! Viktor sidder ned og drengen står op, så foden var lige i øjenhøjde.. gudskelov når min kæreste lige at hive Viktor tilbage så drengen ikke rammer ham.
hans forældre sidder stadig bare og kigger UDEN At skride ind!
Min kæreste må derfor igen sige til drengen "du må da ikke sparke. Du ville jo heller ikke selv bryde dig om at blive sparket" hvoreftet drengen svarer min kæreste "Jeg kan ikke lide ham!" om Viktor...
Vi blir lidt paffe begge to, og vælger at trække os og tage Viktor med hen i den anden ende af rummet...
nu kommer drengen så ENDNU en gang hen til Viktor og slår igen ud efter hans ansigt!
Nu træder jeg så ind og siger i en fast tone at jeg simpelthen ikke vil have det! prøver at forklare drengen at Viktor jo er meget mindre end ham, og at han ikke gider sådan noget vild leg!
en af pædagogerne siger nu også til ham at han skal slappe lidt af, men forældrene sidder stadig bare og kigger!!! 
jeg er måløs... og ret irriteret faktisk!
Viktor havde jo intet gjort ham! jeg kan måske forstå hvis han havde hugget det legetøj drengen legede med eller hvis Viktor havde været strid overfor ham, men det var altså total umotiveret.... 
da vi kommer hjem, snakker min kæreste og jeg om det. Vi skal til et rutine forældre møde på tirsdag og jeg siger til min kæreste at jeg da synes at vi lige skal prøve at nævne det og høre om det bare er helt normalt? og om vi bare skal lade dem finde ud af det selv?
vi har jo ikke prøvet det her før da Viktor er vores første barn, og jeg ved ærlig talt ikke hvor meget man skal gøre ud af det?
Jeg ved bare at Viktor virkede rigtig bange for ham og at han tit kommer hjem med store blå mærker og kradsesår i ansigtet... så nu kan jeg da ikke lade være med at tænke på om sådan noget der tit foregår?
og hvorfor siger han drengen om Viktor at han "ikke kan lide ham!" ??? det synes jeg er lidt underligt... 
så nu spørger jeg jer herinde... hvad ville i gøre???
jeg vil jo ikke virke som den hysteriske overbeskyttende mor, men jeg vil heller ikke finde mig i at mit barn blive behandlet sådan 
håber nogle vil svare mig
jeg slutter lige af med 3 billeder af min lille klovne-fyr 