at skændes med kæresten/manden..

Hej tøser..

jaaeh, overvejede lidt at gøre den anonym, men tænker det kan være nogen af jer har noget i vil skrive til mig privat som ikke skal deles i offentligt forum

ved egentligt ikke hvad jeg vil med dette indlæg, er bare så irriteret ligenu, da kæresten og jeg har brugt den største del af aften på at skændes, over de små mindste lorte ting som fx. aftensmad og hvor meget mad katten skal have -.- aarhmen' det jo så dumt for søren, vi begge bare for stædige altså..

hvor meget er det normalt at skændes med sin partner?? jeg er bare så bange for at han bare stikker af..

tror lidt det bunder i min MA, det har taget utrolig hårdt på os begge, da grundlaget for vores dagligdag bare blevet fjernet fra os uden varsel, og vi lidt stod tilbage på bar bund og ikke anede hvad vi overhovedet sku gøre, og så tror jeg egentligt bare vi "valgte" at blive sure begge, og det jo selvfølgelig gået ud over hinanden..

årrh 

LunaLykke skriver:

Jeg har det ligesom dig, jeg er også nogen gange bange for at han smutter. Men altså, alle par skændes, og jeg synes det er bedre med flere små skænderier i stedet for at man går og bliver indebrændt og en dag eksploderer .
Vi har fået en del flere skænderier efter at vi har fået barn. En blanding af det ekstra ansvar og den større mangel på tid og søvn.

Det er helt sikkert din MA der har taget lidt hårdt på jer begge. Har I fået snakket det ordentligt igennem ?

ved jo inderset inde godt at alle par skændes, men så tænker jeg stadig - men sikkert ikke som vi gør, fordi det jo "forkert" at skændes om de der små ting  dumme mig..

hmmm... ved ikke om vi har snakket ordentligt om det, fordi jo vi har snakket om det - men der tror jeg desværre bare jeg lidt har overskygget ham da han ikke rigtig giver udtryk for hvor ked af det han har været, og det gør jeg - og de fleste har jo spurgt ind til hvordan JEG har det, hvor han nok er blevet glemt lidt.. selvom jeg virkelig har prøvet at snakke med ham om det, og spørger hvordan HAN har det, da det jo slet heller ikke har været nemt for ham!

uh ja, jeg hader også at skændes med min kæreste.. vi har været sammen i 2 år nu, og jeg synes desværre at kunne huske rigtig mange dumme skænderier.. så sent som fredag eftermiddag.. så endte med at jeg smuttede med datteren hjem til mine forældre så vi begge kunne finde og selv og være lidt alene.. og er så kommet tilbage idag

MelikkazMoar skriver:

uh ja, jeg hader også at skændes med min kæreste.. vi har været sammen i 2 år nu, og jeg synes desværre at kunne huske rigtig mange dumme skænderier.. så sent som fredag eftermiddag.. så endte med at jeg smuttede med datteren hjem til mine forældre så vi begge kunne finde og selv og være lidt alene.. og er så kommet tilbage idag

men synes ofte også bare det er de der dumme ting, som ja fx. aftensmad, vasketøj osv så hvorfor ialverden er det dog man skændes om det ? 

det godt i har fundet ud af det! 

FrkZier skriver:

Hej tøser..

jaaeh, overvejede lidt at gøre den anonym, men tænker det kan være nogen af jer har noget i vil skrive til mig privat som ikke skal deles i offentligt forum

ved egentligt ikke hvad jeg vil med dette indlæg, er bare så irriteret ligenu, da kæresten og jeg har brugt den største del af aften på at skændes, over de små mindste lorte ting som fx. aftensmad og hvor meget mad katten skal have -.- aarhmen' det jo så dumt for søren, vi begge bare for stædige altså..

hvor meget er det normalt at skændes med sin partner?? jeg er bare så bange for at han bare stikker af..

tror lidt det bunder i min MA, det har taget utrolig hårdt på os begge, da grundlaget for vores dagligdag bare blevet fjernet fra os uden varsel, og vi lidt stod tilbage på bar bund og ikke anede hvad vi overhovedet sku gøre, og så tror jeg egentligt bare vi "valgte" at blive sure begge, og det jo selvfølgelig gået ud over hinanden..

årrh 

Jeg ville helt klart råde Jer til at søge hjælp via terapi. Vi havde det på samme måde herhjemme, det var alt fra at man ikke stillede sine sko til siden osv osv.

Vi gik ret hurtigt i terapi og var der 3 gange. det er nu 1 år siden og vi har ikke skændes siden -OVERHOVEDET!

Jeg ved ikke, hvad der er normalt - vi er vist ikke helt normale på det punkt. Vi skændes i hvert fald aldrig.

Vi kan godt blive lidt irriterede på hinanden - men har aldrig nogensinde nrugt en aften på at skændes eller være uvenner.

Jeg tror at vi begge har den indstilling, at det virkelig skal være et stort problem, før vi gider at være stædige, hvis vi er uenige om noget.

Altså... vi er for eksempel heller ikke enige om, hvor meget mad vores katte skal have og jeg har sagt til ham flere gange, hvor meget jeg mener (hvilket selvfølgelig er det rigtige!). Men han gør stadig på sin måde - og da han arbejder hjemme, og jeg er på arbejde hver dag, så kan jeg altså ikke gøre så meget ved det. Og jeg gider ikke skændes om det - de klarer sig jo ok. Men bliver måske lidt tykkere, end hvis jeg skulle bestemme! 

Mon ikke I skulle tage en snak om, hvorfor I bliver uvenner - og hvad I kan gøre i stedet? Altså måske snakke om det, uden at I behøver at skændes. 

(Hvad er MA? - Undskyld... jeg er ny og uvidende....)

Flodkilling skriver:

Jeg ville helt klart råde Jer til at søge hjælp via terapi. Vi havde det på samme måde herhjemme, det var alt fra at man ikke stillede sine sko til siden osv osv.

Vi gik ret hurtigt i terapi og var der 3 gange. det er nu 1 år siden og vi har ikke skændes siden -OVERHOVEDET!

vi har faktisk godt snakket om det lidt, men tror bare vi stadig tror vi kan klare det selv.. da vi jo egentligt er gode til at snakke om det når vi har de her åndsvåge gnidninger, vi er bare endnu bedre til at blive irriteret over dem 

FruK skriver:

Jeg ved ikke, hvad der er normalt - vi er vist ikke helt normale på det punkt. Vi skændes i hvert fald aldrig.

Vi kan godt blive lidt irriterede på hinanden - men har aldrig nogensinde nrugt en aften på at skændes eller være uvenner.

Jeg tror at vi begge har den indstilling, at det virkelig skal være et stort problem, før vi gider at være stædige, hvis vi er uenige om noget.

Altså... vi er for eksempel heller ikke enige om, hvor meget mad vores katte skal have og jeg har sagt til ham flere gange, hvor meget jeg mener (hvilket selvfølgelig er det rigtige!). Men han gør stadig på sin måde - og da han arbejder hjemme, og jeg er på arbejde hver dag, så kan jeg altså ikke gøre så meget ved det. Og jeg gider ikke skændes om det - de klarer sig jo ok. Men bliver måske lidt tykkere, end hvis jeg skulle bestemme! 

Mon ikke I skulle tage en snak om, hvorfor I bliver uvenner - og hvad I kan gøre i stedet? Altså måske snakke om det, uden at I behøver at skændes. 

(Hvad er MA? - Undskyld... jeg er ny og uvidende....)

vi har begge også haft den indstilling til det, at det er spild af tid at hidse sig op over sådanne små ting, men  det efterhånden som om vi bare bliver så sure over det - ja dumt 

- en MA er en missed abortion, jeg var gravid men mistede da jeg næsten var 14 uger henne - og det bestemt ikke dumt eller noget at spørger

FrkZier skriver:

vi har faktisk godt snakket om det lidt, men tror bare vi stadig tror vi kan klare det selv.. da vi jo egentligt er gode til at snakke om det når vi har de her åndsvåge gnidninger, vi er bare endnu bedre til at blive irriteret over dem 

Her var vi så irreteret på hinanden at selvom vi prøvede at sige vi var voksne mennesker (og kunne selv) så lykkes det ikke.

Der er en mand der hedder Ambjørn, han kommer både i Kbh og Jylland. Han er SÅ sej, se hans videoer på hans hjemmeside:

http://www.lykkelig.dk/

Tro mig, han er den bedste! (inden vi så ham havde vi valgt en kvinde, det var sådan noget pædagogik pis hvor vi følte os som 13 årige der stod til ansvar)