Efterfødselskomplikationer -

vitapigen skriver:

Puha hvor jeg føler med dig...

Jeg har oplevet lidt det samme. Er godt nok kun blevet syet ganske lidt, men efter fødslen, kunne jeg bare se at det IKKE var som det skulle være forneden Havde en bule i skedevæggen der ligesom spærrede lidt for åbningen. Lægen sagde til 8 ugers undersøgelsen at det var nedsunken blære jeg havde og med bækkenbundstræning skulle det nok blive godt igen. Men nu hvor det snart er 7 mdr. siden er det ikke blevet bedre forneden Har lige bestilt tid ved lægen til en GU fordi jeg er så ked af at det ser sådan ud. Og ind imellem tynger det også dernede og synes ikke bækkenbundstræning hjælper...

Men heldigvis er mit sexliv perfekt og det generer hverken mig eller min mand, så det er dejligt...

Er sikker på at du også vil få et perfekt sexliv igen

Øv det var ikke et positivt indlæg I hvert fald ik sådan underlivs-mæssigt... men er da glad for at høre at sexlivet kan blive godt igen, for det er nok det der bekymrer mig mest... kan godt lige foerstille mig hvor forholdet forsvinder hen hvis der ikke er noget sex

Anonym skriver:

Jamen så vil jeg da næsten håbe at det ik er blevet bedre, så jeg kan blive henvist dertil.. Men jeg må jo bare blive ved med at presse på.. det duer jo ik at jeg skal være ked af det, så må de jo gøre noget.. eller hjælpe mig til at jeg selv kan gøre noget

Min erfaring inden for dette system er at blive VED MED AT PRESSE ! læger osv hører historier hver dag.. Og jeg har bare erfaret at der desværre sker fejl, med mig og andre i min gruppe ... Og syntes altså det skal tages seriøst.. Worst case scenario skulle jo ikke ske.. Med en nedsunken livmoder eller andet... 

Det skal bestemt tages seriøst.. Sådan at du ikke skal ud i diverse operatione osv.. Jeg blev henvist til en fys, og det er i alles ret. Så hør din læge ad. Og du ikke kan blive tjekket, og derefter sendes til fys. Så at du kan arbejde med dit underliv og dig selv

Anonym skriver:

Øv det var ikke et positivt indlæg I hvert fald ik sådan underlivs-mæssigt... men er da glad for at høre at sexlivet kan blive godt igen, for det er nok det der bekymrer mig mest... kan godt lige foerstille mig hvor forholdet forsvinder hen hvis der ikke er noget sex

Anonym skriver:

Det er da altid noget at det vil blive bedre Det regner jeg da med at det vil i hvert fald

Det ska det nok kræver bare tålmodighed

Nej jeg stoler faktisk ik helt på lægen.. Hun sir at det er normalt i forhold til at det kun er 9 uger siden, men at jeg ik skal regne med at det blir som før... ik så rar besked at få når man er ked af det Jeg har overvejet at blive henvist til en gynækolog for at få en professionel til at kigge på det

Lige nu skal jeg klø på med knibeøvelser og så skal jeg derop igen om en 3 ugers tid, og er det ik blevet bedre vil hun sende mig videre til en fysioterapeut som skulle kunne hjælpe. Så et eller andet sted giver hun mig jo ret i at det ikke er som det skal være, men at det kræver hårdt arbejde at få det iorden igen. Men hvis bare jeg kan få en sikkerhed for at det nok skal blive ok hvis jeg knokler for det, så ville jeg være meget mere rolig i mit sind

Først og fremmest vil jeg sige at mit underliv heller ikke føles som før jeg blev gravid. (Fik vist ikke nævnt at jeg også bristede - fortil, mellemkød og 75% af sphincteren.) Men det er vel også logisk, og jeg går ud fra der er mange kvinder, der ikke har haft nævneværdige problemer, der også kan skrive under på det. Det er som om jeg kan mærke mit underliv meget kraftigere nu, hvilket både kommer til udtryk ved at jeg er lidt mere sart (fx skal jeg være mere våd når vi skal have sex), men også ved at jeg opnår en meget stærkere nydelse

Min oplevelse med "systemet" er at problemer med underlivet efter fødsel bliver taget meget seriøst. Der er ALDRIG nogen der har sagt at det bare er noget jeg må leve med. Der er blevet sagt at det nok aldrig ville blive som før, men jeg blev ikke sluppet før jeg selv kunne sige at jeg nu følte mig sikker nok til at jeg kunne fortsætte alene. Og det var med en besked om at jeg skulle ringe til fyssen hvis jeg nogensinde fik problemer igen. Men nu var mine læger også utrolig hurtige til at sige at vi var ude i noget hvor de ikke følte sig sikre...

Og det er rigtigt at det tager hårdt arbejde. Det svarer jo til enhver anden genoptræning...

Må jeg spørge dig om du føler du har styr på dit knib? For hvis du ikke føler det hjælper overhovedet, kan det jo være det skyldes at du ikke rigtig får fat... Det er netop også sådan noget fyssen kan hjælpe med...

Sjovt du lige skulle komme med det indlæg den dag, hvor jeg for alvor tog mig sammen og fandt et spejl, så jeg kunne se, hvad der foregik forneden.

Jeg ser ud som dig. Jeg har "noget", der hvælver frem i skedeåbningen. Fortil kan jeg se min urinrørsåbning - hvilket jeg aldrig har kunnet før og bagtil er det sådan noget bulet slimhinde.

Jeg har også spekuleret på nedsunken livmoder.

Men vi har jo også lige født - jeg for 8 uger siden.

Det hele har jo ikke trukket sig sammen endnu og står nok også mere åbent.

Når jeg går, får jeg hele tiden en lille luftboble fanget mellem kønslæberne. Det er SÅ irriterende og det generer somom min slimhinde bliver gnubbet mod noget ikke-slimhinde.

Jeg fik en 3. grads bristning og blev syet lidt i skeden bagtil, hele mellemkødet og lidt af ringmusklen. Arvævet er meget knudret i hele stykket mellem anus og bagerste skedeåbning og jeg har en tynd fin rand, som er meget følsom/øm.

Vi prøvede sex efter 6 uger og det var ret ubehageligt - men som en anden sagde - jeg har mere følelse - altså mere intens følelse og det blev bedre efter 5 minutter.

Jeg sagde, at det kunne vi vist god lægge på hylden et stykke tid endnu, men vi prøvede igen ugen efter og der var det allerede bedre.

Efter mit kig dernede er jeg seriøst begyndt at lave knibeøvelser. Det er vel det, der skal til. Desuden er jeg begyndt at massere mit mellemkød - jeg bruger noget olie, 2 gange om dagen, for at forsøge at blødgøre arvævet. Jeg er sikker på, det skal hjælpe.

Jeg har ikke været til 8 ugers undersøgelse endnu, men jeg er ret overbevist om, at min læge vil sige det samme som din.

Jeg er glad for de svar, du har fået. Det giver også mig mod - selvom jeg nu ikke er så modløs som dig.

Jeg har mest svaret, for at fortælle dig, at du ikke er alene.

Jeg tror da godt I kan forsøge med sex igen - bare tage det stille og roligt - og noget andet - jeg er faktisk gået i gang med onani. Se det er noget, der stammer op - lige der hvor det skal og så er det meget bedre end kedelige knibeøvelser

Held og lykke med understellet

Moms

Anonym skriver:

Min søn blev igår 9 uger og jeg elsker ham mere end noget andet.. det ville jeg gerne lige starte med at slå fast

Når det så er sagt, så vil jeg også indrømme at var der nogen der havde kommet og sagt til mig at mit underliv ville tage SÅ meget skade, så havde jeg nok overvejet en ekstra gang om jeg ville ha børn... og så er mine "skader" nok ik engang så slemme som de kunne være

Jeg blev syet ret meget ved fødslen, både indvendig og udvendig. Det udvendige kan jeg godt mærke er lidt anderledes, men det er så hvad det er.. det er værre med det indvendige. Jeg har været til 8 ugers undersøgelse og lægen siger at det er helt normalt i forhold til at det "kun" er 8 uger siden jeg har født... det føler jeg bare overhovedet ik selv. Det går mig så meget på at jeg tuder over det hver eneste dag.. føler mig fuldstændig ødelagt forneden Lægen siger at det skal blive bedre med knibeøvelser, men jeg synes bare slet ik kan jeg mærke en fremgang.. tværtimod

Det der er, er at jeg tror mit underliv er synket. Jeg har sådan en buleagtig ting ved skideindgangen, som virker som om det er skedevæggen der er "faldet ned". Derudover kan jeg mærke en hård dims ca. 3-4 cm inde i skeden.. dette ku jeg forestille mig var livmoderhalsen? Jeg har ikke ondt eller noget, men psykisk gør det alligevel MEGET ondt på mig.

Ik nok med det så har jeg dagligt dårlig samvittighed overfor min kæreste, for han vil jo gerne i gang med sexlivet igen. Lægen siger at vi gerne må have sex, men jeg kan bare slet slet ik. Kan slet ik ha tanken om at han skal rode dernede når det hele slet ik er som det plejer. Vi har prøvet en enkelt gang, men han var kun lige inde og vende og så måtte vi stoppe igen, for jeg brød mig slet ik om det.

Jeg aner ikke mine levende råd, og jeg er så ked af det hver dag. Er der ikke nogen der har nogle opmuntrende erfaringer, så jeg ved om jeg nogensinde kommer til at få det godt igen? Og ik mindst om jeg kommer til at kunne have sex igen?

 

Hilsen den triste mor

Føler med dig, kan tydeligt huske det.

Jeg tænkte også "hvorfor er der ingen der har nævnt det her" fødslen var ikke så slem som forventet, men hold kæft hvor gjorde det ondt for neden efterfølgene.

Vi prøvet lidt med sex efter 3 mdr. men slet ikke som før hen, og havde heller ikke yst det var rigtig ubehageligt. Og det er først nu, 8 måneder efter det er blevet bedre.

Det er ikke for at tage modet fra dig, 8 mdr lyder længe, men tiden går jo og du heler mere og mere for neden.

Jeg græd også, det var så væmmeligt og jeg troede heller aldrig det blev normalt, men det er det næsten nu.

Din mand må være tålmodig, han kan rolig regne med at der går tid, og det er der jo ikke noget at sige til. Han må i stedet glæde sig over sin lille guldklump og støtte dig i at det skal være når DU er klar. Og det skal du overhovede ikke have dårlig samvittighed over.

Tag den tid du har brug for.

AalborgPigen skriver:

Min erfaring inden for dette system er at blive VED MED AT PRESSE ! læger osv hører historier hver dag.. Og jeg har bare erfaret at der desværre sker fejl, med mig og andre i min gruppe ... Og syntes altså det skal tages seriøst.. Worst case scenario skulle jo ikke ske.. Med en nedsunken livmoder eller andet... 

Det skal bestemt tages seriøst.. Sådan at du ikke skal ud i diverse operatione osv.. Jeg blev henvist til en fys, og det er i alles ret. Så hør din læge ad. Og du ikke kan blive tjekket, og derefter sendes til fys. Så at du kan arbejde med dit underliv og dig selv

Jeg vil bestemt også blive ved, for lige det her område er bare så vigtigt for mig.. jeg har altid været blufærdig og meget perfektionistisk med mit underliv, så det betyder bare alt at det bliver så jeg kan acceptere det igen.. ikke kun for min psykes skyld, men skam også for min søns skyld, for ellers er jeg ikke sikker på at han får nogle søskende.. og det ville jo være synd, når jeg egentlig gerne vil have et barn mere engang i fremtiden

vitapigen skriver:

Ja ved godt at det ikke var så positivt.... Men det var bare for at sige til dig at du ikke er alene om disse ting.... desværre er vi mange kvinder der lider af komplikationer.

Men indtil du er i orden igen dernede, er der jo andre måder at tilfredsstille din mand

Det betyder rigtig meget at vide at jeg ikke er alene.. det har allerede gjort mit humør lidt mindre ked

Pikku Myy skriver:

Først og fremmest vil jeg sige at mit underliv heller ikke føles som før jeg blev gravid. (Fik vist ikke nævnt at jeg også bristede - fortil, mellemkød og 75% af sphincteren.) Men det er vel også logisk, og jeg går ud fra der er mange kvinder, der ikke har haft nævneværdige problemer, der også kan skrive under på det. Det er som om jeg kan mærke mit underliv meget kraftigere nu, hvilket både kommer til udtryk ved at jeg er lidt mere sart (fx skal jeg være mere våd når vi skal have sex), men også ved at jeg opnår en meget stærkere nydelse

Min oplevelse med "systemet" er at problemer med underlivet efter fødsel bliver taget meget seriøst. Der er ALDRIG nogen der har sagt at det bare er noget jeg må leve med. Der er blevet sagt at det nok aldrig ville blive som før, men jeg blev ikke sluppet før jeg selv kunne sige at jeg nu følte mig sikker nok til at jeg kunne fortsætte alene. Og det var med en besked om at jeg skulle ringe til fyssen hvis jeg nogensinde fik problemer igen. Men nu var mine læger også utrolig hurtige til at sige at vi var ude i noget hvor de ikke følte sig sikre...

Og det er rigtigt at det tager hårdt arbejde. Det svarer jo til enhver anden genoptræning...

Må jeg spørge dig om du føler du har styr på dit knib? For hvis du ikke føler det hjælper overhovedet, kan det jo være det skyldes at du ikke rigtig får fat... Det er netop også sådan noget fyssen kan hjælpe med...

Inden jeg var ved lægen anede jeg overhovedet ik om jeg kneb rigtigt, men hun sagde at det var fint dog.. Jeg er dog stadig i tvivl, men prøver mig frem, og synes jeg er begyndt at mærke en forskel, så jeg tror da at jeg gør det ok lige nu... ville dog være rart at være 100% sikker på at man gør det rigtigt, så det ik bare er nytteløst at bruge så meget tid og kræfter på det