Min søn blev igår 9 uger og jeg elsker ham mere end noget andet.. det ville jeg gerne lige starte med at slå fast 
Når det så er sagt, så vil jeg også indrømme at var der nogen der havde kommet og sagt til mig at mit underliv ville tage SÅ meget skade, så havde jeg nok overvejet en ekstra gang om jeg ville ha børn... og så er mine "skader" nok ik engang så slemme som de kunne være 
Jeg blev syet ret meget ved fødslen, både indvendig og udvendig. Det udvendige kan jeg godt mærke er lidt anderledes, men det er så hvad det er.. det er værre med det indvendige. Jeg har været til 8 ugers undersøgelse og lægen siger at det er helt normalt i forhold til at det "kun" er 8 uger siden jeg har født... det føler jeg bare overhovedet ik selv. Det går mig så meget på at jeg tuder over det hver eneste dag.. føler mig fuldstændig ødelagt forneden
Lægen siger at det skal blive bedre med knibeøvelser, men jeg synes bare slet ik kan jeg mærke en fremgang.. tværtimod 
Det der er, er at jeg tror mit underliv er synket. Jeg har sådan en buleagtig ting ved skideindgangen, som virker som om det er skedevæggen der er "faldet ned". Derudover kan jeg mærke en hård dims ca. 3-4 cm inde i skeden.. dette ku jeg forestille mig var livmoderhalsen? Jeg har ikke ondt eller noget, men psykisk gør det alligevel MEGET ondt på mig.
Ik nok med det så har jeg dagligt dårlig samvittighed overfor min kæreste, for han vil jo gerne i gang med sexlivet igen. Lægen siger at vi gerne må have sex, men jeg kan bare slet slet ik. Kan slet ik ha tanken om at han skal rode dernede når det hele slet ik er som det plejer. Vi har prøvet en enkelt gang, men han var kun lige inde og vende og så måtte vi stoppe igen, for jeg brød mig slet ik om det.
Jeg aner ikke mine levende råd, og jeg er så ked af det hver dag. Er der ikke nogen der har nogle opmuntrende erfaringer, så jeg ved om jeg nogensinde kommer til at få det godt igen? Og ik mindst om jeg kommer til at kunne have sex igen?
Hilsen den triste mor 
Anmeld