Snakke med jm om kejsersnit, hvornår ?

Af personlige årsager overvejer at snakke med min jm om at få kejsersnit når jeg skal føde. Det er ikke fordi jeg er bange for smerterne, eller vil tage den nemme løsning, det er ligesom en del af gamet i mine øjne Men har andre grunde .. 

Jeg er 34+5 i dag og har først tid ved jm i uge 38, og jeg tænker at det nok er lidt sent at komme ind på det ?

Kan jeg bare ringe derned og få en tidligere tid for at snakke om det? Jeg vil godt nok ikke komme til at tale med "min" jm da hun har ferie, men det er vel underordnet ?

jo, ring endelig derind så hurtigt som muligt, for du skal forberede dig på mere end én samtale med både læge og jm

(i øvrigt kan jeg tilføje at KS så absolut ikke er "den nemme løsning" da du har smerterne MED nyfødt i stedet for smerterne inden du føder så dem der siger sådan til dig skal du bare bede lukke igen, for helingsprocessen efter KS er ikke sammenlignelig med veer!)

knus

Caroline86 skriver:

jo, ring endelig derind så hurtigt som muligt, for du skal forberede dig på mere end én samtale med både læge og jm

(i øvrigt kan jeg tilføje at KS så absolut ikke er "den nemme løsning" da du har smerterne MED nyfødt i stedet for smerterne inden du føder så dem der siger sådan til dig skal du bare bede lukke igen, for helingsprocessen efter KS er ikke sammenlignelig med veer!)

knus

Okay det vil jeg gøre så  

Nej smerterne slipper ingen fødende nok for som sagt er det en del af gamet hehe ..

Har du selv fået ks ?

Gry91 skriver:

Okay det vil jeg gøre så  

Nej smerterne slipper ingen fødende nok for som sagt er det en del af gamet hehe ..

 

Har du selv fået ks ?

jeg fik pks, ja... MEGET mod min vilje, men Laura lå med hovedet fastklemt under mine ribben og lægerne forudså efter vendingsforsøg at der IKKE var nogen chance for at jeg selv kunne føde Efterfølgende er jeg glad for at de talte mig fra at forsøge, for hun kom ud med "ribbe"mærker i kraniet fordi hun havde ligget fastklemt så længe så det kunne være endt fatalt for os begge hvis jeg havde forsøgt! Hendes kranie har heldigvis rettet sig ud, men stadig nu (hun fylder 2 om 1½ uge) vil hun helst sove med hovedet "mast" op mod tremmerne i tremmesengen det gør hende tryg og minder om mors hule

Caroline86 skriver:

jeg fik pks, ja... MEGET mod min vilje, men Laura lå med hovedet fastklemt under mine ribben og lægerne forudså efter vendingsforsøg at der IKKE var nogen chance for at jeg selv kunne føde Efterfølgende er jeg glad for at de talte mig fra at forsøge, for hun kom ud med "ribbe"mærker i kraniet fordi hun havde ligget fastklemt så længe så det kunne være endt fatalt for os begge hvis jeg havde forsøgt! Hendes kranie har heldigvis rettet sig ud, men stadig nu (hun fylder 2 om 1½ uge) vil hun helst sove med hovedet "mast" op mod tremmerne i tremmesengen det gør hende tryg og minder om mors hule

Øv men det vigtigste er jo at hun kom godt ud 

Og sødt at hun sover på den måde nu!  

Hvor længe efter døjede du med smerter ?

Gry91 skriver:

Øv men det vigtigste er jo at hun kom godt ud 

Og sødt at hun sover på den måde nu!  

 

Hvor længe efter døjede du med smerter ?

jeg havde meget slemme efterveer og fik så oveni nogle kraftige smerter fordi min bækkenbund var "overtrænet" og jeg fik faktisk en slags myoser som følge af det jeg havde jo, ligesom de fleste andre, været flittig med mine knibeøvelser, men jeg skulle jo så ikke bruge kræfterne til at presse, så derfor spændte hele systemet op i stedet og det gjorde MEGET ondt

Derudover mistede jeg en del blod og døjede med blodmangel i nogle uger efter! Kan ikke huske hvornår jeg slap for smerterne, men vi startede mødregruppe da Laura var 7 uger og der oplevede jeg stadig smerter engang imellem!

Caroline86 skriver:

jeg fik pks, ja... MEGET mod min vilje, men Laura lå med hovedet fastklemt under mine ribben og lægerne forudså efter vendingsforsøg at der IKKE var nogen chance for at jeg selv kunne føde Efterfølgende er jeg glad for at de talte mig fra at forsøge, for hun kom ud med "ribbe"mærker i kraniet fordi hun havde ligget fastklemt så længe så det kunne være endt fatalt for os begge hvis jeg havde forsøgt! Hendes kranie har heldigvis rettet sig ud, men stadig nu (hun fylder 2 om 1½ uge) vil hun helst sove med hovedet "mast" op mod tremmerne i tremmesengen det gør hende tryg og minder om mors hule

Nårh... hvor sødt! 

Jeg har også selv valgt kejsersnit af personlige årsager og det aftalte jeg med jm og med hospitalet da jeg var ca. 30 uger hen (hvis jeg husker rigtigt).

Alle spurgte mig om hvorfor jeg "lige pludselig" kom med det ønske så sent i mit graviditet, når jeg i virkeligheden ingen anelse havde om hvornår jeg skulle komme ud med det, når jeg på ingen tidspunkt fik lov om at snakke "fødsel" med nogen som helst, hverken jm eller min egen læge...

Hvis jeg var dig,  vil jeg ringe til jm med det samme og aftale en tid, hvis det kan lade sig gøre...

Jeg har også fået pks - som jeg selv valgte .. 

Tror jeg var omkring 34. uge da jeg første gang nævnte det for min jm .. Hun sendte mig så videre i "systemet" , hvor jeg skulle til møde med en læge som skulle forklare om komplikationer osv. .. Men jeg havde sat mig MEGET godt ind i det allerede inden jeg blev gravid :b

Men jeg synes du skal ringe og aftale en tid

Jeg fik selv PKS da min datter lå helt forkert derinde, men jeg vil IKKE råde nogen til at få det! Både jeg og min datter havde det forfærdeligt bagefter! Jeg fik så mange smerter at jeg ikke kunne trække vejret, og datteren blev helt blå(ok ku være sket alligevel) og skulle i varmekasse i lang tid. Men selv havde jeg det SÅ skidt at jeg ikke kunne holde hende måske de første 6 timer, hvilket jeg tror påvirkede amningen rigtig meget, som bare aldrig kom til at fungere rigtig godt. Jeg syntes bestemt ikke det var "den nemme løsning"!!!

Men held og lykke med det!