Min kæreste viser ALDRIG omsorg, hvis jeg er træt (har baby) hvis jeg er syg eller lign. så siger han jeg bare skal tage mig sammen. Han kommer sjælden og giver et kys, han siger sjældent komplimenter.
Han siger dagligt Kælling so idiot osv.
Men er det normalt?
Han er en god far, krammer kysser, rydder op her hjemme, laver mad osv. Jeg gør også, men vi hjælpes om det, dog er det mest mig der har baby, han leger mest med baby og ikke rigtig andet, vågner ikke engang om natten når baby græder.
Har mest lyst til at slutte vores forhold, føler han har trampet mig helt ned, og nu hver dag tvære mig ud og holder mig nede i et hul, jeg er aldrig rigtig glad, når jeg er får han mig hurtigt pillet ned.
ved ikke om han gør det med vilje, når jeg prøver at snakke med ham om det, så vil han ikke, er for træt, orker ikke at hører på mig osv. hvis jeg insistere bliver han sur. Når jeg endelig for ham i tale så kommer han kun med personlige angræb og det ender altid med vi går i seng uvenner.
Jeg elsker ham, men kan på inge måde lide ham mere, synes han er en væmmelig en.
Det har været under vejs længe hvor han har været virkelig ulidelig at være sammen med og han er der aldrig for mig når det gælder, har sagt flere gange i årenes løb at jeg følte min kærlighed til ham forsvandt stille og roligt når han var sådan om han ikke godt ville hjælpe til med at få vores forhold til at fungere. Fordi jeg ikke have lyst til at miste det.
men måske er det for sent, eller er det helt normalt at mænd er sådan?