Gravid og min mand har forladt mig

Anonym skriver:

Hej med jer,

Er ny herinde og er i tvivl om jeg har oprettet mig korrekt. 

Nå, men har sådan brug for at dele min historie.

For 3 måneder siden kom jeg hjem fra arbejde og fik meddelelsen af min mand, at han ikke var glad at han skulle være far, og at han ikke elskede mig længere.

Vi har kendt hinanden i 5 år. Været gift i 16 mdr. Og prøvet at blive gravide i 6 måneder da det lykkedes. Vi var begge meget lykkelige og især min mand måtte dele det med hele verden. Vi har altid været meget lykkelige sammen. Det hele har faktisk været fyldt med kærlighed og meget perfekt.

Han siger at han pludselig ikke følte noget for mig længere og vores liv sammen. Han er klar over at det er voldsomt, men kan ikke give nogen yderligere forklaring andet end han ikke elsker mig mere. Dette skete i uge 20

Jeg er i total chok. Han er nu flyttet fra mig, vores hus og hund. Vi er blevet separeret og taler sjældent sammen. Han vil gerne have noget med barnet at gøre, men ønsker ikke at være med til fødslen. 

Umiddelbart skulle man tro at han har fundet en anden, men kilder fortæller mig, at det ikke er tilfældet.

Hvordan kan sådan en "dejlig" mand forandre sig på så kort tid?  Jeg troede at det måske var kolde fødder, men han holder fast i, at han bare ikke elsker mig.

Nu skal jeg dele mit barn med denne mand, som slet slet ikke har været der under min graviditet, viser ingen interesse, men gerne vil være far på afstand når jeg har født. Jeg ønsker naturligvis for vores barn (søn) at han får et godt forhold til sin far, men jeg er også splittet og irriteret/såret over situationen. Jeg har jo en masse følelser i klemme.

Jeg har termin om 6 uger og er paniskangst for at føde uden ham, og hvordan mit liv i fremtiden ser ud.

Tak fordi du/i gider læse min historie. Jeg kan ikke beskrive med ord hvor ulykkelig og ensom jeg er.

Hej igen,

Tak for de mange svar. Har nu to uger til termin. Jeg glæder mig :-)

Han HAVDE/HAR en anden. Han siger så, at han først har mødt hende efter han skred. Men han er jo tydeligvis ikke til at stole på.

Det der frustrerer mig nu er, at han virkelig ikke har noget fokus eller prioritet omkring det at skulle være far. Stakkels stakkels barn. Jeg har termin om 2 uger. Aner ikke hvordan vi skal samarbejde om det her. Jeg ønsker det virkeligt, men alle hans handlinger siger bare tydeligt, at han er pisse ligeglad med hvilket forhold han har til mig. Han er jo forelsket.. 

Nogle gode råd til hvordan samværet skal være når han pisser sådan på mig og tildels også vores søn. Jeg magter ikke for meget drama. Men er skræmt over at skulle have barn med et menneske der ikke kan se at det er et mirakel, men alligevel kræver sin ret. Han opfører sig som om det er en hundehvalp...

Ej sikke da en uheldig omgang møg ! Jeg kan ikke råde dig til havd du skal gøre.. Men jeg er sikker på at du nok skal komme igennem fødslen og dit fremtidige liv som mor ...  

Er der ikke andre du kan tage med ? 

Anonym skriver:

Hej igen,

Tak for de mange svar. Har nu to uger til termin. Jeg glæder mig :-)

Han HAVDE/HAR en anden. Han siger så, at han først har mødt hende efter han skred. Men han er jo tydeligvis ikke til at stole på.

Det der frustrerer mig nu er, at han virkelig ikke har noget fokus eller prioritet omkring det at skulle være far. Stakkels stakkels barn. Jeg har termin om 2 uger. Aner ikke hvordan vi skal samarbejde om det her. Jeg ønsker det virkeligt, men alle hans handlinger siger bare tydeligt, at han er pisse ligeglad med hvilket forhold han har til mig. Han er jo forelsket.. 

Nogle gode råd til hvordan samværet skal være når han pisser sådan på mig og tildels også vores søn. Jeg magter ikke for meget drama. Men er skræmt over at skulle have barn med et menneske der ikke kan se at det er et mirakel, men alligevel kræver sin ret. Han opfører sig som om det er en hundehvalp...

sikke dog et røvhul han er. har ingen råd, ville bare lige sige det.

Hvor er det en trist situation at stå i. Håber at du har nogle til at støtte dig, både under fødslen og efter.

Hans samvær med den lille bliver jo rimeligt begrænset i starten, og det bliver jo højst sandsynligt hos dig. Specielt hvis du ammer, kan du jo ikke så godt forlade barnet ret længe af gangen.

Måske ville det være en god idé at fa lagt nogle rammer for samværet, allerede inden fødslen, og hvis han ter sig som om det er en hundehvalp, så skal I da helt klart i Statsforvaltningen med det samme.

Pøj pøj til dig

Puha sikke en historie  Der må være en super svær situation at stå i. Håber du har en god famillie og/eller gode venner, som støtter dig lige nu og videre hen. Ønsker dig alt mulig held og lykke 

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, men vil ikke forlade tråden uden et  

Anonym skriver:

Hej med jer,

Er ny herinde og er i tvivl om jeg har oprettet mig korrekt. 

Nå, men har sådan brug for at dele min historie.

For 3 måneder siden kom jeg hjem fra arbejde og fik meddelelsen af min mand, at han ikke var glad at han skulle være far, og at han ikke elskede mig længere.

Vi har kendt hinanden i 5 år. Været gift i 16 mdr. Og prøvet at blive gravide i 6 måneder da det lykkedes. Vi var begge meget lykkelige og især min mand måtte dele det med hele verden. Vi har altid været meget lykkelige sammen. Det hele har faktisk været fyldt med kærlighed og meget perfekt.

Han siger at han pludselig ikke følte noget for mig længere og vores liv sammen. Han er klar over at det er voldsomt, men kan ikke give nogen yderligere forklaring andet end han ikke elsker mig mere. Dette skete i uge 20

Jeg er i total chok. Han er nu flyttet fra mig, vores hus og hund. Vi er blevet separeret og taler sjældent sammen. Han vil gerne have noget med barnet at gøre, men ønsker ikke at være med til fødslen. 

Umiddelbart skulle man tro at han har fundet en anden, men kilder fortæller mig, at det ikke er tilfældet.

Hvordan kan sådan en "dejlig" mand forandre sig på så kort tid?  Jeg troede at det måske var kolde fødder, men han holder fast i, at han bare ikke elsker mig.

Nu skal jeg dele mit barn med denne mand, som slet slet ikke har været der under min graviditet, viser ingen interesse, men gerne vil være far på afstand når jeg har født. Jeg ønsker naturligvis for vores barn (søn) at han får et godt forhold til sin far, men jeg er også splittet og irriteret/såret over situationen. Jeg har jo en masse følelser i klemme.

Jeg har termin om 6 uger og er paniskangst for at føde uden ham, og hvordan mit liv i fremtiden ser ud.

Tak fordi du/i gider læse min historie. Jeg kan ikke beskrive med ord hvor ulykkelig og ensom jeg er.

Kære du.

Hvor gør det mig ondt at høre, at du skal igennem dette. Sikke en mand - hans opførsel er godt nok rystende... Jeg håber, at du har en dejlig familie- og vennekreds, der kan være der for dig og bakke dig op.

STORT kram fra Line

Jeg ville opfatte ham som en der selv skal gøre noget hvis han vil se sit barn. Hold ham på afstand og nyd det store øjeblik hvor du bliver mor, uden at tænke på ham.

Ved godt det ikke hjælper, men du skal alligevel have et knus her fra

Føler virkelig med dig, og håber at du snart får det bedre.