Hej med jer,
Er ny herinde og er i tvivl om jeg har oprettet mig korrekt.
Nå, men har sådan brug for at dele min historie.
For 3 måneder siden kom jeg hjem fra arbejde og fik meddelelsen af min mand, at han ikke var glad at han skulle være far, og at han ikke elskede mig længere.
Vi har kendt hinanden i 5 år. Været gift i 16 mdr. Og prøvet at blive gravide i 6 måneder da det lykkedes. Vi var begge meget lykkelige og især min mand måtte dele det med hele verden. Vi har altid været meget lykkelige sammen. Det hele har faktisk været fyldt med kærlighed og meget perfekt.
Han siger at han pludselig ikke følte noget for mig længere og vores liv sammen. Han er klar over at det er voldsomt, men kan ikke give nogen yderligere forklaring andet end han ikke elsker mig mere. Dette skete i uge 20
Jeg er i total chok. Han er nu flyttet fra mig, vores hus og hund. Vi er blevet separeret og taler sjældent sammen. Han vil gerne have noget med barnet at gøre, men ønsker ikke at være med til fødslen.
Umiddelbart skulle man tro at han har fundet en anden, men kilder fortæller mig, at det ikke er tilfældet.
Hvordan kan sådan en "dejlig" mand forandre sig på så kort tid? Jeg troede at det måske var kolde fødder, men han holder fast i, at han bare ikke elsker mig.
Nu skal jeg dele mit barn med denne mand, som slet slet ikke har været der under min graviditet, viser ingen interesse, men gerne vil være far på afstand når jeg har født. Jeg ønsker naturligvis for vores barn (søn) at han får et godt forhold til sin far, men jeg er også splittet og irriteret/såret over situationen. Jeg har jo en masse følelser i klemme.
Jeg har termin om 6 uger og er paniskangst for at føde uden ham, og hvordan mit liv i fremtiden ser ud.
Tak fordi du/i gider læse min historie. Jeg kan ikke beskrive med ord hvor ulykkelig og ensom jeg er.
