Anonym skriver:
Nå nu skriver jeg lige som anonym da jeg synes det er lidt pinligt.....
Min mand og jeg har ingen vennepar vi sådan ses med....
Er der andre der er i samme båd??
Har egentlig ikke set det som et problem før, men nu nævner min svigermor det, at det da må gå ud over vores forhold at det hele er børn børn børn....
Ku så ik helt lade være med og sige at hvis vi havde vennepar man sås med hele tiden, ja så havde vi jo ingen barnepiger osv....
Nå men det var lige et sidespring....
Er der andre der heller ingen vennepar har? Er det et problem i forholdeT?
Synes bestemt ikke, det er pinligt. Og jeg kan sagtens forstå, at det næsten virker mere stressende end hyggeligt at skulle ses med nogen, når man har travlt med børn hele tiden. De små er jo vores absolut højeste prioritet.
MEN jeg tænker også, at de små ikke bliver ved med at være små. OG at det kan være meget svært som voksen at skabe nye nære relationer... Så her i familien passer vi meget på med ikke at isolere os for meget, selvom det ærligt talt ofte er, hvad vi mest har lyst til. Jeg ville bare i den grad fortryde det, hvis jeg en dag kiggede op fra familieidylen og opdagede, at der slet ingen venner var tilbage...
Så min tanke er nok, at det kunne være en idé at finde et vennepar - eller flere - hvor I kunne have noget fællesskab i at være børnefamilier fx. Og så pleje den releation. Tror det bliver endnu sværere at skabe en nuny god kontakt, når man ikke længere har de små børn at tale sammen om..
Håber, jeg giver mening... Og ikke lyder for strategisk og dyster 
