Har lige brug for at ytre om min forargelse..

Altså det er ikke noget som kan hidse mig op. Jeg vil personligt selv være hjemme, især da jeg også har hund. Men far tager sig jo af den lille, og vi ved jo i princippet ikke hvordan hverdagen fungerer hos dem, og hvordan de ønsker at gøre det. Hvis hun arbejder, må barnet vel enten være startet i dagpleje eller han har barsel.
Det er jo også personligt hvordan man lader op, vi har alle brug for pauser fra hverdagen, nogle mere end andre.
Er ikke selv fan af røg, men har været ryger og ved hvor svært det er at stoppe, og vil ikke dømme, er så nemt, og så er der jo mange andre ting, hvad med kemi, medicin, osv,
For mig, så længe baby har Det godt og mor og far er enige, er det jo op til dem. Man må jo også gå ud fra de begge er voksne nok til at sige fra overfor den anden, hvis det tager overhånd
Min veninde og jeg er mødre på meget forskellige måder, og hun gør mange ting, jeg absolut ikke ville gøre, eller hvor jeg ville prioritere helt anderledes, men vi er begge gode mødre, og har nogle skønne skønne børn
Personligt kunne jeg nogle gange trænge til mere frihed, og er også noget jeg har snakket med manden om, og har været hårdt med jul og hans arbejde, men nu lufter det, og han har lovet at holde fri nogle uger i løbet af jan og feb så vi kan få ordnet nogle ting og jeg kan få lidt aflastning

Anonym skriver:

Jeg stopper tråden her, brød lige helt sammen efter de ting flere af jer skrev. Endelig har jeg erkendt, at den måde det foregår på HERHJEMME ikke er i orden. Jeg tror det hele bunder i, at jeg er pisse misundelig på den pige, fordi hun har den frihed. Hun har en kæreste der bare tager sig af sit barn og virkelig er en far. Herhjemme skal jeg nærmest plage om at få min mand til at give vores barn flaske eller ren ble. Og når jeg vil ud, så brokker han sig og tager det som en selvfølge at jeg tager den lille med. Hvor ville jeg nogen gange ønske at jeg havde en mand som bare ELSKER far rollen og nærmest plager MIG om at få lov at give baby mad.

Puha det er hårdt at erkende det her, og jeg undskylder virkelig min fordømmelse, men nu kan jeg se hvor den kommer fra.. Og der skulle nogle hårde ord til, men det hjalp!

du har fortjent en

 

håber du får snakket med ham om det .. og har en god veninde tæt på / mor/ svigermor der kan passe et par timer i denne uge så du kan få lidt fri

 

 

Anonym skriver:

så længe farmand tager sig godt af barnet er det vel ikke et problem hvordan de vælger at leve deres liv?

han skal jo nok sige fra hvis han ikke gider det?

Er faktisk helt enig Så længe drengen har det godt, er der vel intet i vejen for det?

Anonym skriver:

Jeg stopper tråden her, brød lige helt sammen efter de ting flere af jer skrev. Endelig har jeg erkendt, at den måde det foregår på HERHJEMME ikke er i orden. Jeg tror det hele bunder i, at jeg er pisse misundelig på den pige, fordi hun har den frihed. Hun har en kæreste der bare tager sig af sit barn og virkelig er en far. Herhjemme skal jeg nærmest plage om at få min mand til at give vores barn flaske eller ren ble. Og når jeg vil ud, så brokker han sig og tager det som en selvfølge at jeg tager den lille med. Hvor ville jeg nogen gange ønske at jeg havde en mand som bare ELSKER far rollen og nærmest plager MIG om at få lov at give baby mad.

Puha det er hårdt at erkende det her, og jeg undskylder virkelig min fordømmelse, men nu kan jeg se hvor den kommer fra.. Og der skulle nogle hårde ord til, men det hjalp!

Min mand var også sådan med vores første barn, synes jeg. Var altid ham der tog ud, dog spurgte han først, men jeg var også dårlig til at sige fra.
Var altid mig der skulle give mad til vores datter, skifte og ja alt!
For 10 måneder siden fik vi en søn, som var født 2 1/2 måned før. Jeg fik svangreskabsforgiftning og var rent faktisk ved at dø af det. Ved ikke om det er dét der ændrede ham, men han er en HELT anden nu. Det er HAM der skifter vores datter nu, han giver gladeligt den lille mad og putter med dem, han tager dem gerne og efterspørger mig faktisk om jeg ik godt vil tage i byen eller bare ud og hygge mig. Det er så desværre bare sjældent jeg har lysten

Mon ikke din mand ændre sig også? Ved jo ikke hvor gammel han er, men måske han ikke har været helt klar alligevel?

Anonym skriver:

Jeg stopper tråden her, brød lige helt sammen efter de ting flere af jer skrev. Endelig har jeg erkendt, at den måde det foregår på HERHJEMME ikke er i orden. Jeg tror det hele bunder i, at jeg er pisse misundelig på den pige, fordi hun har den frihed. Hun har en kæreste der bare tager sig af sit barn og virkelig er en far. Herhjemme skal jeg nærmest plage om at få min mand til at give vores barn flaske eller ren ble. Og når jeg vil ud, så brokker han sig og tager det som en selvfølge at jeg tager den lille med. Hvor ville jeg nogen gange ønske at jeg havde en mand som bare ELSKER far rollen og nærmest plager MIG om at få lov at give baby mad.

Puha det er hårdt at erkende det her, og jeg undskylder virkelig min fordømmelse, men nu kan jeg se hvor den kommer fra.. Og der skulle nogle hårde ord til, men det hjalp!

Det er bare super flot af dig, at du erkender det!