Den ene eller den anden?

Hej piger. 

Jeg er en okay aktiv bruger herinde, men jeg har det bedst med at være anonym i dette indlæg.

Sagen er den, at jeg har en kæreste. Vi har været kærester i lidt over 11 måneder. Før vi blev kærester, var vi rigtig gode venner, og det havde vi været i 6 år.

Han kom ind i vores liv, da min datter var 3 mdr, så hun kan ikke huske sit liv uden ham.

Men han er 23 år gammel, og alt han går op i Motorcykler og biler. -Han har ingen planer, tanker eller drømme om nogensinde at ville give mig den familie jeg selv går og drømmer om. Han vil ikke have børn, vil ikke forloves, giftes, flytte sammen - intet.

Han vil bare være kærester, og det er det.

Det føler jeg, er spild af liv, eftersom jeg har så mange drømme om mit eget liv.

Jeg har en gammel flamme, som jeg også har kendt i 6 år. Vi er meget nære venner, og har været det altid. Vi har haft noget kørende for nogle år siden, hvor det aldrig blev til noget. Vi har nok altid haft et lille øje til hinanden, hvor vi begge altidh ar fornægtet.

Men nu har han været helt skør med mig de sidste 2 måneder, og han vil give mig ALT!

Alt jeg drømmer om, alt jeg vil have. Han vil gøre hver dag god for mig, og han kan og vil give mig alt det min nuværende kæreste ikke vil.

I min kærestes og mit forhold, er det meget svigende. Vi har været rigtig meget igennem i de sidste måneder, og jeg føler vi er meget forskellige. Alligevel er han hele min verden.

Desværre har jeg så fået ufrivillige følelser for den anden - han vil jo give mig alt :-(

 

HJÆLP MIG, det æder mig op!

Jeg ville droppe ham du har nu. Hvorfor nøjes, og slet ikke når det er så vigtige ting han ikk vil. Det er spild af tid og hvorfor skal han ha hvad han vil og ikke du...?
Hop ud i det med ham den anden og se hvor det ender.
Så bruges din tid til noget bedre end at være sammen med en der kun vil det sjove og ikk det seriøse...

Om fyren så vil give dig månen, så skal du ikke tage ham, hvis du ikke elsker ham...så enkelt er det, ellers holder du både dig selv og især ham for nar, og det er da synd for så godhjertet en mand.

Og med den anden, som du har nu..ja der har du kun to valg..leve med ham, som han er og på hans præmisser eller gå videre uden ham og opfylde dine egne drømme, om hjem og familie.
Du kan ikke begge dele.
Somme tider må man give slip selvom det gør ondt.

Mere enkelt kan det vel i grunden ikke være, vel???

Held og lykke med livet!

Kærligst
Sussie

Jeg har lige stået i situationen, og jeg blev enig med mig selv om at jeg ikke ville nøjes og jeg er derfor endt med den anden..

Det valg er det bedste jeg har taget, han er så sød og kærlig og jeg elsker ham, og så har vi de samme fremtidsdrømme..

Bonus er at jeg lige er blevet vækket til kaffe på sengen og en søn der har hygget med bonusfar hele morgenen og samtidig har fået morgenmad og en ren ble..

hvad med at droppe dem begge to som kærestepotentilae, og så se fremad og starte forfra. Hvis du vil møde den fyr der fejer benene væk under dig og gør de nyforelsket, er du nødt til at åbne sindet for muligheden.

Det er i hvert fald hvad jeg ville gøre

sarahb skriver:

Jeg ville droppe ham du har nu. Hvorfor nøjes, og slet ikke når det er så vigtige ting han ikk vil. Det er spild af tid og hvorfor skal han ha hvad han vil og ikke du...?
Hop ud i det med ham den anden og se hvor det ender.
Så bruges din tid til noget bedre end at være sammen med en der kun vil det sjove og ikk det seriøse...

Du har meget ret i det du siger, tro mig, mine tanker går nøjagtige de samme steder hen. Det svære er at min kæreste og jeg har været venner i så maneg år ( Det har jeg også været med den anden) og han siger altid, at hvis vi går fra hinanden, så kan vi ikke engang være venner.

jeg ved,at jeg mister ham 100% :-(

SussieThyssen skriver:

Om fyren så vil give dig månen, så skal du ikke tage ham, hvis du ikke elsker ham...så enkelt er det, ellers holder du både dig selv og især ham for nar, og det er da synd for så godhjertet en mand.

Og med den anden, som du har nu..ja der har du kun to valg..leve med ham, som han er og på hans præmisser eller gå videre uden ham og opfylde dine egne drømme, om hjem og familie.
Du kan ikke begge dele.
Somme tider må man give slip selvom det gør ondt.

Mere enkelt kan det vel i grunden ikke være, vel???

Held og lykke med livet!

Kærligst
Sussie

jeg elsker ikke ham den anden, men han er en gammel flamme, og har altid været en af de få personer, jeg rigtig har brudt mig om.

Jeg ved at med tiden, vil jeg kunne komme til at elske ham.

Det hele er meget.. svært.. 

Jeg vil det ene øjeblik det ene og det andet øjeblik det andet.

Det svinger så meget, at jeg er ved at blive vanvittig.

jeg har givet mig selv et par uger, og hvis mine følelser ikke har ændret sig, så er jeg nødt til at tage et valg :/

An&Jo skriver:

Jeg har lige stået i situationen, og jeg blev enig med mig selv om at jeg ikke ville nøjes og jeg er derfor endt med den anden..

Det valg er det bedste jeg har taget, han er så sød og kærlig og jeg elsker ham, og så har vi de samme fremtidsdrømme..

Bonus er at jeg lige er blevet vækket til kaffe på sengen og en søn der har hygget med bonusfar hele morgenen og samtidig har fået morgenmad og en ren ble..

min nuværende kæreste står ALDRIG op med min datter om morgenen, han skifter ALDRIG ble. Der er ikke ret meget bonusfar over ham - jo selvfølgelig hjælper han mig, men det er mig der er moren og mig der har alt slæbet - vi bor ikke sammen forresten.

Men... ham den anden.. han elsker børn, vil selv have nogen, og jeg VED at han vil kunne give mig alt det du lige har fået....

 

Hvorfor tvivler jeg sådan??

celkt skriver:

hvad med at droppe dem begge to som kærestepotentilae, og så se fremad og starte forfra. Hvis du vil møde den fyr der fejer benene væk under dig og gør de nyforelsket, er du nødt til at åbne sindet for muligheden.

Det er i hvert fald hvad jeg ville gøre

Det har jeg også tænkt lidt på, men.. det er svært at stå med følelser for to fyre, og ikke få noget tilgengæld fra dem

Anonym skriver:

min nuværende kæreste står ALDRIG op med min datter om morgenen, han skifter ALDRIG ble. Der er ikke ret meget bonusfar over ham - jo selvfølgelig hjælper han mig, men det er mig der er moren og mig der har alt slæbet - vi bor ikke sammen forresten.

Men... ham den anden.. han elsker børn, vil selv have nogen, og jeg VED at han vil kunne give mig alt det du lige har fået....

 

Hvorfor tvivler jeg sådan??

Men spørgsmålet er om du elsker ham??

Vi bor heller ikke sammen, men da vi skal fejre nytåret hver for sig sov vi sammen i nat.. Og det bedste er virkelig at vågne op til sådan noget når man ikke forventer det..

Nu havde jeg det ret dårligt igår aftes, så det var lidt af grunden til at jeg fik lov at sove så jeg kunne være frisk i aften..

Ham jeg er sammen med nu er en eks som jeg var sammen med for 4 år siden, droppede ham og fik min søn og nu er jeg sammen med ham igen fordi vi ikke kan undvære hinanden, vi har nemlig holdt kontakten ved lige og været sammen hver gang vi begge var singler.. Så vi blev enige om at det nok bare skulle være os og jeg droppede den første og vi blev kærester to dage efter