Frøken J. skriver:
Nu er ROse snart 3 måneder, og stressen melder sig, for vi har endnu ikke søgt om pasning. Men kan simpelthen ikke finde ud af, hvad vi skal!! Vi skal nok nå det, hvis vi søger garantiplads, for så er vi garanteret plads i distriktet indenfor 3 måneder, men vil jo også gerne have noget indflydelse.
Først: Dagpleje eller vuggestue! Fordele og ulempe ved dem begge? Jeg ved jo, at hvis dagplejeren er syg, skal barnet i gæstedagpleje et andet sted... Men i vuggeren er der mange børn til få voksne. Hvad synes i?
Min kæreste var i dagpleje, og synes godt om det. Jeg havde, før fødslen, tænkt vuggestue, men nu hvor jeg har Rose, har jeg det ikke godt med at forestille mig hende i sådan et MEGA larmende miijø med børn over det hele osv. Så er det trods alt lidt mere fredeligt i dagpleje for min lille pige..
Og hvad så ellers.. Kan man normalt godt komme ud og besøge de forskellige vuggestuer og dagplejer?? Tænker vi kan gøre det før min kærestes ferie slutter her i januar, så vi både kan søge ønskeplads og garantiplads..
Kom med jeres råd!
Cajsa er i Dp, og det er vi godt tilfredse med 
Jeg ville under ingen omstændigheder have Cajsa i vuggestue, tingene bliver nemt for meget for hende, og hun kan godt gå og stresse over det, så vi mente hun ville have bedre af et lille begrænset miljø.. Da vi skulle skifte dp'er pga distancen, var hun også rigtig glad for at høre, at vi fortsatte i dp, og ikke skiftede til vs, for det mente hun slet ikke Cajsa kunne klare, så tror vi har valgt det rigtige 
Det største problem er, når vores dp'er er syg, eller hun skal have et par fridage.. Vi forsøger at få Cajsa passet hos den samme gæstedp, hos én hun også kender fra legestuen, og hvis hun også er syg eller lign, så bliver vi næsten nødt til at holde Cajsa hjemme, så hun ikke skal et tredje sted hen. Det problem har man ikke i en vuggestue.. Men det er faktisk også det eneste.. Nu har Cajsa efterhånden været i dp i 7 mdr, hun startede op i maj, og vi har kun haft hende i gæstedp 2 gange, og det er inden for de sidste 2 mdr. De andre gange har vi bare beholdt hende hjemme, men vi har også haft muligheden for det 
Haha, men med alle de sygdomme hun hiver med hjem, både til sig selv, men også til os, tror jeg kun hun har været i dp halvdelen af tiden 