Er jeg for meget?

Jeg kan godt forstå at du er skuffet også selvom en ønskeseddel ikke er en bestillingsseddel..

Herhjemme har jeg også stået for alle gaver -eller dvs sige han var med ude og købe 2/3 af dem, men det var mig der sørgede for ønskesedler, arrangerede turen, pakkede gaverne ind osv...

Den eneste gave han skal købe er min og han skal ind og købe den i morgen.... Jeg har så flere ønsker så aner ikke en klap om hvad han kan finde på at købe, men for mig/os der er ude i så god tid, så virker det som sådan noget "Hovsa hun skal da også have en gave-agtig-ting..." 

og nej dette er en beklagelse, men en forståelse til TS øv-følelse..

Min datter og jeg har været i byen i dag og hygge... Vi går ind i en  taske butik, for hun skal starte i skole næste år og ville gerne se skoletasker...

Der kommer en mand ind og spørger efter en bestemt pusletaske og først tænker jeg "du er da gået forkert mand, prøv babybutikkerne" NÅ men den var udsolgt og der stod han "Det er løgn, det er den alle steder" 

Så måske det bare er sådan en mande-ting "det når vi jo nok....."

Gaveønsker synes jeg ikke skal være en bestillingseddel, så ødelægger det ideen om gaver.

Anonym skriver:

Tak for svar. Jeg har også besluttet mig for at jeg næste år, overhovedet ikke vil indover mine gaver. Jeg bliver altid skuffet fordi jeg ligger så meget i det og andre købe gaven dagen før juleaften.

Øv!

God idé Håber du får et par af dine ønsker opfyldt i år Jeg har faktisk ikke ret mange ønsker i år, da jeg egentlig ikke har behov for noget, så jeg er spændt på, hvad jeg får af familien, som kun tæller forældre, lillebror og farmor Jeg har sagt til min mor, at jeg vil blive glad for alle gaver

Anonym skriver:

Tak for svar. Jeg har også besluttet mig for at jeg næste år, overhovedet ikke vil indover mine gaver. Jeg bliver altid skuffet fordi jeg ligger så meget i det og andre købe gaven dagen før juleaften.

Øv!

Nemlig - du skal slet ikke "ind over" dine gaver, men give dine nærmeste chancen for at overraske dig. Jeg forstår slet ikke tankegangen - 1: Du bestiller en gave - 2: Du følger med i, hvem der skal købe den bestilte ting - 3: Du følger op på, om den er købt.

Jeg synes også, du stiller dem i en svær situation ved kun at "ønske" dig én ting og dermed signalere, at andet har du ikke brug for - det betyder vel, at alle andre gaver, fx den fra din mor, vil glide i baggrunden til fordel for "ønskegaven" - hvis du altså fik den?

Måske ønsker dine nærmeste at overraske dig - ikke at levere bestilte varer...

Mor og meget mere skriver:

Nemlig - du skal slet ikke "ind over" dine gaver, men give dine nærmeste chancen for at overraske dig. Jeg forstår slet ikke tankegangen - 1: Du bestiller en gave - 2: Du følger med i, hvem der skal købe den bestilte ting - 3: Du følger op på, om den er købt.

Jeg synes også, du stiller dem i en svær situation ved kun at "ønske" dig én ting og dermed signalere, at andet har du ikke brug for - det betyder vel, at alle andre gaver, fx den fra din mor, vil glide i baggrunden til fordel for "ønskegaven" - hvis du altså fik den?

Måske ønsker dine nærmeste at overraske dig - ikke at levere bestilte varer...

SussieThyssen skriver:

Jeg har valgt at stemme blankt, for jeg synes ikke rigtigt svarene passede til det jeg vil sige.

Ja..på en måde, så er du forvendt, men hvis man har en aftale om, at man får noget, så har man også lov til at blive skuffet, hvis den der lover det, så ikke får det købt bare fordi....Kan du følge mig??

På den anden side må det da være nederen at vide på forhånd at du får dem
Og du ved jo faktisk ikke om ikke han allerede HAR købt dem, men bare lader som om, at han ikke har

Så hvorfor ikke gemme skuffelsen og surheden til efter juleaften??

Og så synes jeg iøvrigt at man ikke kan tillade sig at være sur..og såmænd heller ikke skuffet hvis man ikke liiige får det man ønsker sig, når man formodes at være et voksent menneske..og hvis man bliver det..jamen så holder man det for sig selv.

Kærligst
Sussie

må endnu en gang melde mig enig med dig kære sussie..

Selv er jeg kun en gang blevet skuffet over en gave, og det var en fødselsdagsgave fra min mormor, men jeg sagde det ALDRIG til hende.. sagde bare tak og pakkede den ud da vi sad i bilen..

( gaven var håndklæder.. hvilket jeg har skabet proppet af i forvejen, og så i brun... eneste farve jeg vitterligt IKKE kan fordrage)